Anders Fogh Rasmussens nytårstale 1. januar 2006

Statsministerens nytårstale i tekst:

Godaften!

For et år siden stod verden ansigt til ansigt med en ufattelig katastrofe. Over 200.000 mennesker mistede livet under flodbølgen i Sydøstasien.

I oktober blev Pakistan ramt af et forfærdende jordskælv, som kostede over 70.000 mennesker livet.

Mange her i landet mistede familiemedlemmer eller nære venner under flodbølgen eller jordskælvet. Vore tanker og vor medfølelse går til alle, som så tragisk har mistet nogle af deres kære.

* * *

For Danmark blev 2005 et godt år. Vi har i dag én af Europas stærkeste økonomier. Langt de fleste danskere har mærket fremgangen på den ene eller den anden måde.

I løbet af 2005 kom der flere internationale vurderinger af Danmark med topkarakterer. Én af dem kårede Danmark til at have verdens bedste erhvervsklima. En anden udpegede Danmark til at have den samlet set bedste internationale bistand i verden.

De fortæller to vigtige ting om Danmark: Vi har orden i økonomien. Og vi har overskud til at tænke på andre end os selv.

Det gælder, når vi bidrager til at bringe fattige lande på fode. Først og fremmest i Afrika. Men også andre steder.

Det gælder, når danske nødhjælpsarbejdere ved hurtig og resolut indsats hjælper med at afbøde virkninger af naturkatastrofer. Som efter flodbølgen for et år siden. Og senest efter jordskælvet i Pakistan.

Og når danske soldater og politifolk deltager i fredsskabende og fredsbevarende aktioner. I Kosovo. I Afghanistan. I Irak. I Darfur. Og i andre af verdens brændpunkter.

De danskere, vi har sendt ud, gør en dygtig og engageret indsats. Vi kan være stolte over deres bidrag til at bevæge verden i den rigtige retning.

Jeg vil gerne sige en varm tak til hver og én af jer.

Vore soldater i Irak yder en prisværdig indsats med at hjælpe irakerne til at leve i frihed, fred og fremgang.

Det er et vanskeligt arbejde. For fanatiske grupper prøver med terror og trusler at blokere vejen frem til demokrati.

Men den irakiske befolkning har tre gange demonstreret, at den afviser terroristerne. Første gang ved at stemme i stort tal ved valget i januar. Dernæst ved folkeafstemningen om en ny forfatning i oktober. Og nu senest ved i meget stort tal at stemme ved parlamentsvalget i december.

For første gang træffer irakerne på demokratisk vis beslutninger om fremtiden for deres eget land. Det er opløftende.

Vi skal hjælpe det irakiske folk med at opbygge et frit og demokratisk Irak. Vi skal hjælpe den nye irakiske regering til selv at overtage ansvaret for Iraks sikkerhed.

Målet er, at de internationale tropper skal ud af Irak. Det gælder også de danske soldater. Vi skal ikke være der én dag længere, end det er nødvendigt.

Men det skal være folkevalgte politikere, der bestemmer. Ikke terrorister.

* * *

Her i Danmark oplever vi vækst og velstand. Beskæftigelsen stiger. Arbejdsløsheden falder. På mindre end to år er ledigheden faldet med omkring 35.000. Vi har nu den laveste reelle ledighed siden 1979.

I et par år var der bekymring for stigende ledighed. Nu er der bekymring for mangel på arbejdskraft. Lad os udnytte det offensivt. Nu har vi chancen for, at mennesker, der har haft rigtig svært ved at få arbejde, kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Vi har overskud. På de offentlige budgetter. Og på betalingsbalancen. Udlandsgælden bliver støt og roligt bragt ned. Om et par år er den helt væk.

Tidligere steg skatter og afgifter år for år. Nu har vi skattestop. Og skatten på arbejde er sænket med omkring 10 mia. kr. For en typisk familie har det betydet en gevinst på over 10.000 kr. årligt.

Og boligejerne behøver ikke leve i frygt for, at de skal betale mere i skat, hver gang deres bolig stiger i værdi.

Så jo, det går godt i Danmark.

Og det er netop, når det går allerbedst, at vi skal træffe de nødvendige beslutninger, som er afgørende for landets fremtid. For det er på den måde, at vi kan gøre de gode tider langtidsholdbare. Træffer vi beslutningerne i god tid, kan vi med velovervejede justeringer få ganske store virkninger på længere sigt. Det vil ikke kun vi få glæde af, men også de kommende generationer.

I fremtiden bliver vi flere ældre – og færre på arbejdsmarkedet.

Samtidig lever vi længere. Og det er jo positivt.

Men det giver også nogle udfordringer. For samtidig med, at vi lever længere, bruger vi mindre tid på arbejdsmarkedet.

Fortsætter den udvikling, så bliver der flere og flere, som vil trække på det offentlige. Og færre og færre til at betale skat. Det siger sig selv, at det ikke hænger sammen.

Derfor siger jeg: Vi bliver nødt til gradvist at udsætte det tidspunkt, hvor vi normalt trækker os tilbage fra arbejdslivet.

Det betyder, at vi må se på reglerne om efterløn og pension.

Heldigvis er vi i en gunstig situation. Vi behøver ikke et kriseindgreb over hals og hoved. Med den sunde økonomi kan vi gennemføre de nødvendige ændringer gradvist over en længere årrække. Så den enkelte i god tid kan nå at indrette sig på de nye forhold. Og selvfølgelig så skal der fortsat være mulighed for, at de, som er nedslidte, kan trække sig tilbage før tid.

Vi skal værne om den tryghed, vi har i dag. Men verden omkring os er i forandring. Derfor skal vi forny os, hvis vi også i fremtiden skal være blandt de rigeste og socialt bedst fungerende lande i verden. For tryghed i fremtiden kræver, at vi bliver bedre til at skabe ny viden og nye idéer. Bedre til at omsætte nye idéer til produktion og arbejdspladser. Bedre til at sætte nye ting i gang. Bedre til at opnå en god uddannelse for alle unge. Og bedre til at forny vores uddannelse gennem hele livet. Så vi hver især bliver bedre til at omstille os.

Alle skal med. En god uddannelse til alle er den vigtigste forudsætning for, at vi kan opretholde et samfund uden store økonomiske og sociale skel. Et samfund, der hænger sammen.

I slutningen af februar kommer regeringen med udspil til reformer. Reformer, som bl.a. betyder, at vi fremover bliver nogle år mere på arbejdsmarkedet og får flere indvandrere i arbejde.

Og reformer, som ruster Danmark stærkere til at klare den internationale konkurrence. Gennem kraftig satsning på forskning og udvikling. Uddannelse til alle unge. Voksen- og efteruddannelse. Bedre forhold for iværksættere. Det er dét, der i fremtiden skal gøre os bedre til at skabe nye arbejdspladser. Det, der vil skabe grundlag for tryghed.

Vi vil indbyde alle Folketingets partier til forhandlinger. Sigtet er en bred politisk aftale og lovgivning i 2006.

Vi skal træffe de nødvendige beslutninger nu. Så også vore børn og børnebørn kan leve i et godt, et trygt og et fremgangsrigt samfund.

* * *

Der har i det forløbne år været en heftig debat om ytringsfriheden og dens grænser. Og der er nogle, som mener, at tonen i debatten er blevet for grov.

Lad mig sige meget klart: Jeg fordømmer enhver udtalelse, handling eller tilkendegivelse, som forsøger at dæmonisere grupper af mennesker på baggrund af deres religion eller etniske baggrund.

Den slags hører ikke hjemme i et samfund, som netop bygger på respekten for det enkelte menneske.

Vi har en god tradition i Danmark for en vidtgående ytringsfrihed. Vi skal tale frit og sige vores mening ligeud til hinanden. Men det skal foregå i gensidig respekt og forståelse. Og i en ordentlig tone.

Og heldigvis så er tonen i den danske debat i almindelighed både ordentlig og redelig. Der har været enkelte eksempler på utilladeligt krænkende ytringer. Og de er såmænd kommet fra mere end én side i debatten. Dem må vi tage klart afstand fra.

Men de få eksempler må ikke overskygge den kendsgerning, at debatten og hele situationen i Danmark er langt fredeligere end i en række andre lande.

Vi har i Danmark en sund tradition for at stille kritiske spørgsmål til alle autoriteter, hvad enten de er politiske eller religiøse. Vi bruger humor. Vi bruger satire. Ja, vi har i det hele taget et lidt afslappet forhold til autoriteterne.

Og for nu at sige det ligeud: Det er denne tradition for manglende autoritetstro, det er denne trang til at sætte spørgsmålstegn ved det bestående, det er denne tilbøjelighed til at sætte alt til kritisk debat, som har skabt fremskridtet i vores samfund.

For det er i den proces, at nye horisonter bliver åbnet, nye opdagelser bliver gjort, nye idéer bliver født. Mens gamle systemer og forældede tankesæt falder.

Derfor er ytringsfriheden så afgørende. Og ytringsfriheden kan ikke gradbøjes. Den er ikke til forhandling.

Men vi har hver især et ansvar for at forvalte den på en sådan måde, at vi ikke opildner til had og ikke splintrer det fællesskab, som er én af Danmarks stærke sider.

Det er en betydelig styrke for det danske samfund, at vi i reglen er ret gode til at snakke os til rette om tingene. Fordi vi generelt set viser hensyn og har tillid til hinanden. Tillid til samfundets institutioner. Tillid til et sæt bærende principper for vort samfund.

Vi har bygget vort samfund på respekten for det enkelte menneskes liv og frihed, ytringsfrihed, ligestilling mellem kvinder og mænd, sondring mellem politik og religion. Vi tager udgangspunkt i, at mennesker er frie, selvstændige, ligeværdige og ansvarlige. Det skal vi værne om.

For det er nogle af de bånd, der giver samhørighed. Vi har derfor let ved at samarbejde. Let ved at løse fælles opgaver. Og derfor også lettere ved at klare nye udfordringer.

Lad os stå sammen om et samfund, hvor der er frihed til forskellighed. Og et samfund, hvor der er et stærkt fællesskab om grundlæggende værdier.

Et Danmark, som ikke blot har en stærk konkurrencekraft. Men også en stærk sammenhængskraft.

Godt nytår!