Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Aftaletekst

Delaftale om fair og lige konkurrence mellem off. og private aktører

Finansministeriet

Den offentlige sektor tilbyder en lang række ydelser lige fra uddannelse og ældrepleje til hospitalsvæsen og dagtilbud. Disse ydelser er eksempler på kerneopgaver for det offentlige.

Offentlige institutioner varetager i nogle tilfælde også opgaver, som ligger langt væk fra de offentlige kerneopgaver, og som i forvejen varetages af private virksomheder. Det kan skabe en unfair konkurrence.

I de tilfælde, hvor der alligevel er gode grunde til, at det offentlige varetager opgaver i konkurrence med private virksomheder, er det vigtigt, at konkurrencen sker på rimelige vilkår. Ellers risikerer de offentlige institutioner at udkonkurrere private aktører.

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er derfor enige om at sikre en mere fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktører.

pdf (134 Kb)