Kræftoverlevelse i Danmark - Cancerregisteret
Den positive udvikling fortsætter inden for kræftområdet. Antallet af danskere, der overlever en kræftdiagnose bliver ved med at stige, viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen.
”Kræft er en forfærdelig sygdom, som vi alle frygter. For dem, der får diagnosen og deres pårørende er det derfor rigtig godt nyt, at vi bliver bedre og bedre til at behandle kræft, så flere overlever,” siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.
Ifølge nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen for 2014-16 er den samlede 5-års overlevelse nu på 62 procent for mænd og 65 for kvinder for de fleste kræftformer.
Også den samlede 1-års overlevelse går frem ad. Her er overlevelsen på 80 procent for mænd og 82 procent for kvinder for alle kræftformer bortset fra al anden hudkræft end modermærkekræft. Regionalt er der fortsat forskel i kræftoverlevelsen.