Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Rapport

Åbenhed og fortrolighed i den politiske beslutningsproces

Justitsministeriet
pdf (1005 Kb)

Åbenhed og fortrolighed i den politiske beslutningsproces. Rapport som redegør for aspekter af offentlighedsloven i en række lande.

Her kan du læse redegørelsen vedr. beskyttelsen af den politisk-administrative beslutningsproces i henhold til lovgivningen om offentlighedens adgang til aktindsigt i en række europæiske lande. Den er skrevet af Niels Fenger og Jørgen Grønnegård Christensen og udarbejdet efter anmodning fra Justitsministeriet. Kommissoriet for undersøgelsen fremgår af kapitel 1 i redegørelsen.

Opgaven har først og fremmest været at give en beskrivelse af retstilstanden i de enkelte lande og at sammenligne den med de relevante regler i den danske offentlighedslov, især offentlighedslovens §§ 23-24 og 27, nr. 2.

Regeringen har i regeringsgrundlaget fra november 2016 skrevet følgende:

Offentlighedsloven
Når offentlighedsloven skal evalueres i 2017, vil regeringen lempe ministerbetjeningsreglens beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces i forhold til de nuværende regler.

--

 

Kommissoriet for undersøgelsen:

Denne undersøgelse er udarbejdet på grundlag af følgende kommissorium af 29. juni 2016:

"Kommissorium for undersøgelse af udvalgte europæiske landes regler om aktindsigt, herunder rækkevid-den af beskyttelsen af interne politiske beslutningsprocesser

1. Forud for vedtagelsen af den nye offentlighedslov blev der den 3. oktober 2012 indgået en politisk aftale mellem den daværende regering (S, R og SF), V og K om en ny offentlighedslov. Aftalen blev suppleret med aftale af 30. april 2013 om, at anvendelsen af "ministerbetjeningsreglen" (offentlighedslovens § 24) og "folketingspolitikerreglen" (offentlighedslovens § 27, nr. 2) skal evalueres, når de har været i kraft i 3 år (dvs. den 1. januar 2017).

Evalueringen skal ske ved, at Folketingets Ombudsmand, når der er gået 3 år, vil blive anmodet om at rede-gøre for, om myndighedernes anvendelse af bestemmelserne er i overensstemmelse med loven. Justitsmi-nisteriet skal herefter udarbejde en samlet redegørelse om anvendelsen af bestemmelserne. Redegørelsen skal også mere generelt belyse de hidtidige erfaringer med anvendelsen af loven. Redegørelsen vil herefter kunne sættes til debat i Folketinget.

2. Forligsparterne bag offentlighedsloven har besluttet, at der som led i den forestående evaluering af offentlighedsloven iværksættes en uvildig undersøgelse af lovgivningen i Norge, Sverige, Finland, Storbri-tannien, Frankrig, Tyskland og Østrig med henblik på at afdække, i hvilket omfang de interne politiske be-slutningsprocesser er beskyttet i de pågældende landes regler om aktindsigt.

Undersøgelsen af retstilstanden i de udvalgte europæiske lande skal afdække følgende spørgsmål:

- Hvilke(t) regelsæt regulerer offentlighedens adgang til aktindsigt i den offentlige forvaltnings dokumen-ter?

- Indeholder reglerne en begrænsning af adgangen til aktindsigt i dokumenter og oplysninger, som vedrø-rer de interne og politiske beslutningsprocesser, herunder dokumenter der er udarbejdet til brug for bi-stand og rådgivning til ministre?

- Der ønskes i givet fald en nærmere beskrivelse af de regler, der begrænser adgangen til aktindsigt i doku-menter og oplysninger, som vedrører de interne og politiske beslutningsprocesser, og deres anvendelse.

Det ønskes i den forbindelse navnlig belyst, hvilke typer af oplysninger og dokumenter adgangen til aktind-sigt kan begrænses i forhold til, herunder om begrænsningen omfatter dokumenter og oplysninger, som har været udvekslet med andre forvaltningsmyndigheder.

Undersøgelsen af reglerne i de udvalgte europæiske lande skal med henblik på bedst muligt at beskrive virkningen af reglerne også omfatte de enkelte landes myndighedsstruktur og regeringsprocesser.

Undersøgelsen skal munde ud i en komparativ analyse af retstilstanden på området i Danmark og de på-gældende lande.

3. Undersøgelsen skal forestås af én eller flere uafhængige universitetseksperter og skal være afsluttet senest i februar 2017.

Resultatet af undersøgelsen vil blive forelagt forligsparterne."