Aftaletekst
Udmøntning af pulje for cirkulær økonomi
Miljø- og Fødevareministeriet
Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
For at sikre at danske virksomheder kan bibeholde en høj konkurrenceevne, og levere løsninger, der bidrager til en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og en fortsat økonomisk vækst i Danmark, er der brug for en gentænkning af vores måde at producere og forbruge på. Der er brug for en mere cirkulær økonomi.
Derfor har Regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer fra november 2017 afsat en pulje på 60 mio. kr. til initiativer i regeringens Strategi for cirkulær økonomi. Derudover har Miljøog Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet afsat i alt 56 mio. kr. til at styrke omstillingen til en mere cirkulær økonomi.