Målrettede justeringer af en række overførsler
Tilskyndelsen til beskæftigelse skal skærpes, og de lediges tilknytning til arbejdsmarkedet skal forbedres. Vores overførselssystem skal skabe tryghed og hjælpe dem, der har behov. Men samtidig skal vi også stille krav og give muligheder til dem, der godt kan.
Regeringen foreslår derfor målrettede justeringer af visse elementer af overførselssystemet. Det skal sikre, at gevinsten ved at være i beskæftigelse frem for på offentlig forsørgelse øges:
- Afdæmpet regulering af satsregulerede overførsler
- Justering af seniorjobordningen
- 1 måneds dagpengekarens for dimittender
- Målretning af voksenlærlingeordningen til ledige
- Afvikling af revalideringsordningen
- Et gradueret loft over børne- og ungeydelsen
- En effektivisering af a-kasser
Nedenfor kan du læse om de enkelte forslag:
Afdæmpet regulering af satsregulerede overførsler
Med skattereformen i 2012 blev der indført en afdæmpet regulering af en række satsregulerede skattepligtige overførselsindkomster for perioden 2016-2023. Den årlige mindreregulering er på 0,3 pct.-point i 2016, 0,4 pct.-point i 2017 og 0,75 pct.-point fra 2018 til 2023 i forhold til den sædvanlige satsregulering.
Regeringen foreslår, at den afdæmpede regulering med årligt 0,75 pct.-point videreføres i 2024 og 2025. Pensionister uden høje supplerende indkomster friholdes for den afdæmpede regulering. Ligesom også ældrechecken friholdes. Det vil bidrage til, at det bliver mere attraktivt at være i beskæftigelse frem for at modtage overførselsindkomster, og øger råderummet til prioriterede indsatsområder.
Justering af seniorjobordningen
Personer i seniorjob aflønnes efter gældende regler med overenskomstmæssig løn. Det indebærer, at ordningen er væsentlig dyrere end andre løntilskudsordninger. En analyse peger på, at udsigten til seniorjob fastholder personer i ledighed eller uden for almindelig beskæftigelse.
Regeringen foreslår, at lønnen under seniorjob harmoniseres med højeste dagpengesats for nye seniorjob fra den 1. juli 2017.
Initiativet skal også ses i lyset af, at tidligere afskaffelser af særordninger for seniorer har øget arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt seniorer.
1 måneds dagpengekarens for dimittender
Dimittender, der har været medlem af en a-kasse i mindst et år under uddannelsen, har i dag ret til dagpenge på dimittendvilkår fra første ledighedsdag efter uddannelsens afslutning. Det gælder for erhvervsmæssige uddannelser af mindst 18 måneders varighed samt erhvervs-grunduddannelser, dvs. personer uddannet til fx gartner, tømrer eller revisor. Dagpengeforsikrede er dog typisk fritaget for kontingentbetaling under uddannelsen. Dimittender skal desuden ikke – som andre forsikrede – have haft beskæftigelse for at blive dagpengeberettigede.
Regeringen foreslår en harmonisering af reglerne, så der indføres en karensperiode på 1 måned for alle, der får ret til dagpenge på dimittendvilkår.
Karensperioden skal ses i sammenhæng med forslaget om ekstra beskæftigelsesfradrag til nyuddannede i de første 3 år efter færdiggjort uddannelse. Tilsammen øger de to forslag tilskyndelsen for dimittender til at komme ud af ledighed og ind i beskæftigelse.
Målretning af voksenlærlingeordningen til ledige
En evaluering peger på negative beskæftigelseseffekter af ordningen for beskæftigede. Derfor ønsker regeringen, at voksenlærlingeordningen målrettes fuldt ud ledige.
Regeringen foreslår derfor, at ordningen afskaffes for beskæftigede fra 2020.
Afvikling af revalideringsordningen
Revalideringsordningen har været kraftigt aftagende de seneste ti år. De indsatser, der kan gennemføres på revalideringsordningen, er i stigende grad blevet tilgængelige på andre ordninger. Samtidig er ydelsesniveauet på revalidering betydeligt højere end ydelserne for fx ressourceforløb, jobafklaringsforløb, kontanthjælp og SU. Det mindsker tilskyndelsen for revalidender til at komme i beskæftigelse og i ordinær uddannelse.
Regeringen foreslår derfor, at der lukkes for tilgang til revalideringsordningen fra 1. juli 2017.
Et gradueret loft over børne- og ungeydelsen
Regeringen vil indføre et gradueret loft over børne- og ungeydelsen, hvor satsen pr. barn reduceres med antallet af børn. Regeringen foreslår, at det yngste og næstyngste barn får 100 pct. af ydelsen, mens det tredje yngste barn får 75 pct. af ydelsen. Der gives ikke ydelser for yderligere børn.
Det afspejler et gradvist aftagende forbrugsbehov for hvert ekstra barn, idet større familier har en række stordriftsfordele.
Regeringen ønsker også et øget optjeningskrav, så tilknytningskravet til Danmark hæves fra 2 til 5 år indenfor de seneste 10 år.
En effektivisering af a-kasser
Øgede muligheder for digitalisering i dagpengesystemet kan frigøre et effektiviseringspotentiale i a-kasserne.
Regeringen vil tilskynde a-kasserne til en effektivisering af deres administration på 2 pct. om året i perioden 2017-2020, svarende til omprioriteringsbidraget på det statslige område i perioden 2016-2019.
Dette gøres ved at øge statsbidraget – den del af forsikringskontingentet, som går direkte til staten – med tilsvarende 2 pct. årligt. Hvis a-kasserne effektiviserer driften og reducerer administrationsbidraget, vil det samlede kontingent for medlemmerne være uændret.
Samlet set vil justeringerne af vise elementer i overførselssystemet øge beskæftigelsen svarende til 3.200 personer og bidrage til finansieringen af JobReformen med ca. 2,3 mia. kr. Dertil kommer godt 0,3 mia. kr. fra effektivisering af a-kasser mv., der øger prioriteringsrummet til offentligt forbrug.