Artikel
Regeringen ønsker ikke, at mere retvisende ejendomsvurderinger skal føre til højere boligskatter.
1. Lavere boligskattesatser: I 2021 nedsættes både ejendomsværdiskattesatsen og den gennemsnitlige grundskyldssats. Det betyder, at knap to tredjedele af boligejerne får en skattelettelse. Samtidig aflyses de meget kraftige stigninger i grundskylden, som boligejerne har udsigt til med de nye vurderinger og nuværende regler.
2. Permanent skatterabat: Skatterabatten sikrer, at ingen nuværende boligejere skal betale en højere samlet boligskat ved overgangen til de nye skatteregler i 2021, end med de nuværende regler. Skatterabatten gælder frem til den dag, boligen sælges.
3. Forsigtighedsprincip: Forsigtighedsprincippet indebærer, at den værdi, som boligejerne skal betale skat af, sættes 20 pct. lavere end ejendoms- og grundvurderingen. På den måde kommer den usikkerhed, der altid er forbundet med en vurdering, boligejerne til gode.
4. Automatisk tilbagebetaling: De boligejere, der har betalt skat af en for høj vurdering i perioden 2011-2018, får automatisk pengene tilbage. Det forventes, at der skal tilbagebetales en samlet kompensation til ejerne af mere end 700.000 ejerboliger – særligt uden for de store byer. Der er afsat 10 mia. kr. hertil. Boligejere, der de senere år har betalt skat af en for lav vurdering får omvendt ikke en ekstra skatteopkrævning med tilbagevirkende kraft.
- Boligskatterne fastlåses i procent af boligens værdi: Det gælder både ejendomsværdiskatten og grundskylden. I 2021 nedsættes ejendomsværdiskattesatsen og den gennemsnitlige grundskyldspromille markant.
- Automatisk indefrysning: Stiger værdien af boligen – og dermed boligskatten – mere end de almindelige lønninger, bliver den overskydende del af skatten automatisk indefrosset, og skal først betales den dag, boligen sælges.
- Tilbageførsel: Hvis boligskatterne over tid stiger mere end forudsat, vil regeringen derfor sikre, at provenuet går til at sætte skatten på arbejde tilsvarende ned.