Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen II (2015-16)
Artikel

Behov for ny finansiering af vedvarende energi

Finansministeriet
Vindmølle
Foto: Colourbox

Danskerne støtter i dag omstillingen til vedvarende energi ved at betale den såkaldte PSO-afgift. PSO-afgiften opkræves via elregningen. EU-Kommissionen har imidlertid underkendt ordningen, som desuden er dyr for både danske forbrugere og virksomheder. Der er derfor flere grunde til at finde en anden måde at finansiere udbygningen af den vedvarende energi. Og det skal ske inden udgangen af 2016.

Regeringen præsenterede i foråret et udspil til en ny finansieringsmodel for støtte til vedvarende energi, hvor PSO-afgiften på elregningen blev skrottet og finansieringen i stedet flyttet til finansloven. En endelig løsning skal forhandles på plads i efteråret 2016.