Væksten er lav

Hvis vi danskere i fremtiden skal opleve en fremgang i levestandard, som står mål med det, vi har været vant til, og som måler sig med fremgangen i vores nabolande, skal vi være bedre til at skabe vækst og private arbejdspladser.

Det handler om at give virksomhederne konkurrencedygtige vilkår og understøtte iværksættere og ildsjæle i erhvervslivet. Og det handler om at løfte vores samlede vækstpotentiale i Danmark.

Vi bliver nødt til at se på, hvor meget vi arbejder – alle danskere under ét - og se på, hvor meget vi får fra hånden, når vi arbejder. Det handler om at organisere arbejdet bedre, udvikle medarbejdernes kompetencer og tage nye teknologier i brug, så produktiviteten stiger. Danmark er udfordret på disse punkter.

I sin afslutningstale i Folketinget 1. juni 2016 sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen følgende om udfordringerne:

”Vi skal have mere fra hånden. Og nej, det betyder ikke, at vi hver især skal stresse mere og løbe hurtigere. Men at vi skal være med fremme. Udnytte robotteknologi. Digitalisering. Uddanne til erhvervslivets behov.”

Udfordring: Produktiviteten
Som man kan se af nedenstående figur ligger Danmark ikke særligt højt på en rangliste over det man kalder produktivitetsvækst.

Produktivitet måler kort sagt hvor meget værdi, der i gennemsnit kommer ud af at en dansker arbejder én time. Produktivitetsvæksten måler om den værdi er blevet større over årene.

Og som man kan se det af figuren: Danmark ligger dårligt i forhold til mange andre lande på produktivitetsvæksten. Sagt med andre ord: Selvom vi har fået nye, hurtige computere og smarte it-systemer, bedre uddannelse og mere erfaring, så får vi for lidt ekstra fra hånden hver gang vi arbejder en time.

Danmark ligger heller ikke specielt godt, når det handler om, hvor meget vi samlet set arbejder – altså hvor mange timer hver dansker arbejder om året. Her overhaler befolkningen i en række andre lande os også. Samtidig modtager omkring 750.000 danskere i den arbejdsdygtige alder i dag støtte til beskæftigelse eller overførselsindkomst fra det offentlige, når man fraregner studerende på SU.

Når vi hverken arbejder specielt mange timer, eller får specielt meget mere fra hånden i de timer, får vi over årene et problem: Vi sakker bagud i forhold til muligheder for at finansiere en ordentlig fælles velfærd og skabe en høj privat levestandard. Fortsætter det over mange år vil det blive noget, der kan mærkes og ses.

At forbedre Danmarks position på dette område kræver en økonomisk politik, der både fokuserer på justeringer, som kan bidrage til at øge den private beskæftigelse, og tiltag, som skaber bedre vilkår for virksomhederne og herigennem fremmer produktiviteten.