”Det har været interessant at læse de mange, varierede forslag fra danskerne. Og jeg glæder mig til at se, hvilke værdier danskerne vurderer som mest betydningsfulde for vores kultur og samfund og fremtid. Jeg vil på lige fod med alle andre gå på danmarkskanon.dk og stemme. Jeg vil stemme på mange af værdierne, da de hver på deres måde udtrykker, hvad vi er formet af og fælles om og gerne vil have med ind i fremtiden."
- Andelstanken
- Danmark i verden
- Deltagende folkestyre
- Den kristne kulturarv
- Det danske sprog
- Folkelige bevægelser
- Folkeoplysning
- Foreningsliv & frivillighed
- Frihed
- Frisind
- Hygge
- Håndværk
- Kort magtdistance
- Kønsligestilling
- Landskab & kultur
- Lighed for loven
- Medmenneskelighed
- Plads til forskellighed
- Tillid
- Velfærdssamfundet
Kuratorernes arbejde
De udvalgte kuratorer har sorteret og bearbejdet de mange forslag til Danmarkskanonen ud fra tre kriterier. Forslaget skal:
1) være immateriel kultur
2) kunne begrundes historisk og have betydning for mange mennesker
3) have relevans både nu og i fremtiden.
Kuratorerne er: Marianne Holm Pedersen, seniorforsker, ph.d., Mehmet Ümit Necef, lektor, ph.d., Jørn Lund, professor, formand for Dansk Sprognævn, Eva Steensig, sociolog, Mads Mordhorst, lektor, ph.d. og Michael Böss, forfatter og universitetslektor.
Fakta om afstemningen
Afstemningen foregår på danmarkskanon.dk frem til d. 22. november. Alle kan stemme. Man kan godt stemme på flere værdier, men man kan kun stemme på en værdi én gang. De 10 samfundsværdier, som har fået flest stemmer, når afstemningen slutter d. 22. november vil indgå i den endelige Danmarkskanon, som offentliggøres d. 12. december 2016.