Danskerne skal beholde flere af deres egne penge

Debatindlæg af skatteminister Karsten Lauritzen. Bragt i Jyllands-Posten søndag den 25. september 2016.

Politik er fyldt med tal. Ofte så mange, at man nemt bliver en lille smule rundtosset. Mange af tallene er flyvske og svære at forholde sig til. Andre er nemme at forstå.

Til sidstnævnte kategori hører, hvad en helt almindelig lønmodtager i Danmark får ud af den skattereform, regeringen ønsker: 4.350 kroner. Hvert år.

Det er den kontante skattelettelse, størstedelen af danskere i arbejde kan se frem til.

Det er jo forskelligt fra person til person, om man synes, 4.350 kroner er mange penge.

For de højestlønnede betyder det nok ikke store forandringer i hverdagen. Men for dem med de laveste lønninger – kassemedarbejderen, kontorassistenten, pædagogen – er jeg overbevist om, at det kan mærkes.

Der er måske til en ferie? Nyt tøj til børnene? Eller større julegaver? 4.350 kroner mere mellem hænderne vil uden tvivl forsøde tilværelsen for mange familier i hele landet.

Læg dertil, at vi vil give endnu større lempelser til ledige, der lykkes med at få foden inden for på arbejdsmarkedet. Dagpengemodtageren, der kommer i arbejde, kan få en årlig kontantgevinst på helt op mod 30.000 kroner.

Det er kendsgerningerne. Vi prioriterer dem, der tjener mindst. For hver krone vi bruger på at lette den topskat, der har været så meget snak om, bruger vi cirka tre kroner på skattelettelser, der øger rådighedsbeløbet mest for dem med de laveste arbejdsindkomster.

Det er balanceret. Både socialt og økonomisk.

Og det står selvfølgelig ikke alene. En vækstplan betyder samtidig, at danske familier fx får en lavere elregning. Og at danske virksomheder får bedre muligheder for skabe nye og mere vellønnede arbejdspladser.

Vi kalder det en Helhedsplan. Det gør vi, fordi initiativerne spiller sammen – og fordi de kommer hele Danmark til gode.

Det handler faktisk ikke kun om økonomi. Det handler i mindst lige så høj grad om rimelighed.

Vi mener, det er rimeligt, at danskerne kan beholde flere af de penge, de selv tjener ved at gå på arbejde.

Det er rimeligt, at den ledige, der kommer i arbejde, har flere penge til sig selv, når udgifterne er betalt, end han eller hun havde på overførselsindkomst.

Det er rimeligt, at den hårdtarbejdende butiksassistent kan se sort på hvidt, at en større del af lønnen går ind på bankbogen frem for i statskassen.

Man kan være uenig i dele af vores forslag. Det er fair at kritisere det, man ikke bryder sig om. Men så må vi som minimum forvente, at kritikerne har et alternativ på hånden.

Desværre er der kun ét parti, der har lagt åbent frem, hvad vi vil. Det er Venstre. 244 sider spækket med initiativer, forslag og visioner for, hvor vi ønsker Danmark i 2025.

Vi er klare i mælet. Det savner jeg fra andre partier. Tag fx den høje skat på arbejde. Vil Socialdemokraterne modsætte sig at lade nogle af dem med de laveste arbejdsindkomster beholde flere af deres egne penge?

I så fald er det på tide, at de siger det højt.

Danskerne har krav på at vide, hvis Socialdemokraterne – eller andre – ikke vil belønne flid. Hvis de ikke vil gøre det mere økonomisk attraktivt at arbejde. Og hvis de ikke synes, det er rimeligt, at lavtlønnede får mere til sig selv, når huslejen og forsikringerne er betalt.

Så er der da i det mindste et alternativ. Selvom det ikke er synderligt attraktivt.

Regeringen skjuler ikke noget. Alle tal, beregninger, konsekvenser og gevinster er lagt åbent og ærligt frem.

Nu vil vi kæmpe for, at visionerne bliver til virkelighed