Derfor skal vi have en Danmarkskanon

Hvilke bevægelser og begivenheder har gennem tiderne været med til at forme os som befolkning og samfund? Hvilke værdier og traditioner tror vi på og opdrager vi vores børn efter?

De spørgsmål har kulturminister Bertel Haarder stillet borgerne i sit arbejde med at samle en ny Danmarkskanon.

Siden juni i år er befolkningen via hjemmesiden danmarkskanon.dk kommet med forslag til de værdier, traditioner og bevægelser, vi er formet af og fælles om, og som de gerne vil have med ind i fremtidens samfund.

Kulturel bevidsthed
Bertel Haarder har sat gang i initiativet for at skabe en større kulturel bevidsthed om vores kulturarv. Han tror på, at vejen til den endelige Danmarkskanon er lige så vigtig som resultatet, og at processen med kanondebatter og borgerforslag vil skabe både mere dannelse, selvforståelse og sammenhold. Projektet vil på sigt også kunne være med til at skabe en bedre grobund for integration af nydanske borgere.

Han håber derfor også, at den færdige Danmarkskanon vil kunne bruges som inspiration i skoler, gymnasier, højskoler, i indfødsretsprøven og som inspiration til UNESCOs liste over immateriel kulturarv.

”En Danmarkskanon er et dannelsesprojekt om den historie og kultur, der har formet vores samfund. Den skal skabe debat og bevidsthed om vore værdier, ikke fordi vi er bedre end andre, men fordi vi skal kende os selv og vore forudsætninger”, siger Bertel Haarder.

Tre kriterier
Danmarkskanonen har fokus på de immaterielle værdier, og alle forslag skal leve op til tre kriterier.

• Forslaget skal kunne betegnes som immateriel kultur, f.eks. en historisk begivenhed, en tradition, en bevægelse eller en værdi.
• Det skal kunne begrundes historisk og have betydning for mange mennesker i Danmark.
• Forslaget skal have nutidig og fremtidig relevans for befolkningen i Danmark.

Som eksempler nævner Bertel Haarder selv tillidskulturen, frihed og folkestyre, højskolekulturen, andelsbevægelsen, arbejderbevægelsen og kvindebevægelsen.

På www.danmarkskanon.dk, kan du se over 1.000 andre forslag, der allerede er kommet fra befolkningen. Her kan du også holde dig opdateret på nye forslag. Og i kalenderen er er det muligt at følge med i, hvor i landet, der afholdes åbne kanondebatter i efteråret.

Når indsamlingen er færdig, udvælger en gruppe eksperter en række emner, som borgernes forslag falder ind under. Herefter bliver Danmarkskanonen sendt til afstemning i befolkningen.

Den endelige Danmarkskanon bliver offentliggjort i december i år.