Udlændingområdet

Nødbremse

Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om, at der indføres en nødbremse i den danske udlændingelov – inspireret af den seneste ændring af den norske udlændingelov – der gør det muligt at afvise asylansøgere ved grænsen, hvis der opstår en krisesituation, der sætter de danske grænser under pres.

I dag kan politiet ikke afvise udlændinge, der søger asyl ved grænsen til et andet europæisk land, der er omfattet af Dublinforordningen. Det skyldes, at Danmark efter Dublinforordningen skal give asylansøgere adgang til landet, mens Udlændingestyrelsen vurderer, hvilket land der efter Dublinforordningen er ansvarligt for at behandle asylansøgningen.

Aftaleparterne er enige om – på linje med Norge – at indføre en lovhjemmel, så myndighederne kan afvise asylansøgere på grænsen og sende dem tilbage, hvis der opstår en krisesituation, hvor Dublinsamarbejdet formelt set stadig gælder, men hvor samarbejdet efter den danske regerings opfattelse i realiteten er ophørt med at fungere, og hvor Danmark således ud fra en folkeretlig vurdering ikke længere kan anses som forpligtet til at følge Dublinprocedurerne.

Ro og orden

Danmark skal være et trygt og sikkert land med love og regler, som alle skal overholde. Det gælder selvfølgelig også mennesker, der kommer hertil og søger vores beskyttelse. Samtidig skal myndighederne have de rette værktøjer, de kan tage i brug, hvis det bliver nødvendigt.

Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at indføre en række initiativer for at sikre ro og orden:

· Politiet er til stede døgnet rundt på Kærshovedgård, hvor bl.a. udlændinge på tålt ophold skal være. Politiet skal gribe hurtigt ind, hvis der er behov for at opretholde ro og orden.

· Den landsdækkende monitorering af hændelser med tilknytning til asylcentrene intensiveres yderligere.

· Der skal udarbejdes en samlet handlingsplan for den tryghedsskabende indsats i forhold til asylcentre mv.

· Mindre børneasylcentre skal genetableres, så færre uledsagede mindreårige asylansøgere er samlet på ét sted.

· Der fastsættes regler om udarbejdelse af husorden på børneasylcentrene. Det vil sikre klare regler for de uledsagede mindreårige asylansøgere.

· Der skal være mulighed for at trække i de mindreåriges økonomiske ydelser (lommepenge) på grund af manglende overholdelse af husordenen. Reglerne om træk i de økonomiske ydelser skærpes, hvis den mindreårige fx ikke medvirker til at få sin asylsag behandlet.

· Der tilvejebringes regler om adgangen til at anvende magt i forhold til uledsagede børn og unge under 18 år på børneasylcentrene eller andre indkvarteringssteder, herunder fx regler om fysisk magtanvendelse. Det skal være med til at sikre personalet klarhed om deres muligheder for at gribe fysisk ind, når der er optakt til uro, og derved begrænse de uledsagede mindreårige asylansøgeres uroskabende adfærd. Reglerne vil komme til at svare til det, der er ved at blive indført på det socialretlige område (lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge). I den forbindelse gives personalet på børneasylcentrene mulighed for at undersøge de uledsagede mindreårige asylansøgere og deres værelser for fx ulovlige stoffer.

· I de meget alvorlige tilfælde, hvor en uledsaget mindreårig asylansøger er til fare for sine omgivelser og sig selv, skal der være mulighed for at anbringe den mindreårige – om nødvendigt med tvang – i en institution, hvor der kan tages hånd om den pågældende, og hvor der kan ske tilbageholdelse. Det skal være med til at sikre ro og orden i vores samfund, og det skal sikre, at den mindreårige ikke skader sig selv. Aftaleparterne ønsker at sikre, at muligheden for anbringelse i en institution gælder for alle uledsagede mindreårige asylansøgere, der er alvorligt til fare for sig selv og omgivelserne.

Aftaleparterne lægger vægt på, at der allerede i dag skal udvises nultolerance over for enhver kriminel handling begået på eller i tilknytning til asylcentrene. Dette indebærer bl.a., at alle kriminelle forhold skal meldes til politiet. Aftaleparterne lægger endvidere vægt på, at dette skal tydeliggøres ved indgåelsen af fremtidige operatørkontrakter. Samtidig vil præcise husordener indgå i forbindelse med de nye kontrakter.

Der afsættes 13 mio. kr. årligt i perioden 2017-2020 til initiativet.

Kriminalisering af lejre

Henover sommeren har tilrejsende udlændinge slået lejr rundt omkring på gader og stræder, hvilket har skabt utryghed. Det er afgørende, at borgerne kan færdes trygt i det offentlige rum.

Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om, at ophold i lejre på veje og i andre offentlige områder skal kriminaliseres, og at der skal kunne meddeles zoneforbud ved gentagne overtrædelser.

Aftaleparterne er endvidere enige om at sætte ind over for organiseret tiggeri. Strammere regler for ophold i Danmark Danmark skal være åbent for dem, der kan og vil, men dørene skal lukkes for dem, som ikke vil. Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at stramme reglerne yderligere, så der stilles større krav til de flygtninge og indvandrere, som ønsker at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark.

Der er enighed om, at der stilles højere krav til flygtninge og indvandreres evne og vilje til at integrere sig i det danske samfund på følgende punkter:

· Kravet for antal års lovligt ophold i Danmark for at opnå permanent opholdstilladelse hæves fra 6 til 8 år. Skærpelsen vil desuden have en afsmittende effekt på adgangen til ægtefællesammenføring, idet der i dag stilles krav til indvandrere om permanent opholdstilladelse i 3 år for at få ægtefællesammenføring.

· Udlændinge, der er idømt en straf på 6 måneders ubetinget fængsel eller mere, udelukkes fra permanent opholdstilladelse. I dag er kravet 1 år.

· Karenstiderne for permanent ophold skærpes, så de svarer til karenstiderne for indfødsret. Det betyder, at karenstiden ved betinget fængselsstraf forlænges til 6 år mod i dag 4 år og 6 måneder, og at karenstiden ved ubetinget frihedsstraf over 60 dage, men under 6 måneder, forlænges til 15 år mod i dag 12 år.

· Det er i dag et krav for at opnå permanent opholdstilladelse, at udlændinge ikke i de sidste 3 år forud for ansøgningen har modtaget offentlig forsørgelse. Kravet hæves til 4 år.

· Beskæftigelseskravet hæves, så det fremover kræves, at en udlænding har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år for at opnå permanent opholdstilladelse. I dag er kravet mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år.

Aftaleparterne er enige om, at eventuelle mindre justeringer af de konkrete skærpelser kan håndteres i forbindelse med gennemførelsen af den opfølgende lovgivning.

Styrket udsendelse

Asylansøgere, der har fået afslag på asyl, har ikke ret til at opholde sig her i landet og skal udrejse. Men mange asylansøgere afviser at udrejse frivilligt og bliver her i landet. Det undergraver asylsystemets legitimitet.

Vilkårene for afviste asylansøgere, der skal udrejse, blev skærpet i efteråret 2015. Men der er fortsat behov for at styrke udsendelsesindsatsen. Det høje indrejsetal i 2015 betyder, at mange vil få afslag på asyl og derfor skal udrejse. Samtidig er det en udfordring, at mulighederne for udsendelse til en række lande er meget vanskelige.

Tvangsmæssige udsendelser af afviste asylansøgere kan kun gennemføres, hvis modtagerlandet accepterer det.

Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti ønsker derfor at styrke samarbejdet og dialogen med hjemlandene om tilbagetagelse af deres statsborgere og er enige om:

· At styrke udsendelse af afviste asylansøgere i tættere samarbejde med hjemlandene, herunder gennem udsendelse af udlændingeattacheer, hvor behovet er størst. Der vil blive udpeget en dansk ambassadør med særligt ansvar for at understøtte udsendelsesområdet. Den diplomatiske og udenrigspolitiske indsats skal understøtte arbejdet på udsendelsesområdet, og udsendelser skal udgøre en fast del af den udenrigspolitiske dagsorden.

· Modtagerlande med helt særligt behov skal have mulighed for støtte til modtage- og reintegrationsprogrammer for tvangsudsendte.

· Motivationen til frivillig hjemrejse skal øges ved en styrket rådgivningsindsats samt ved støtte til etablering af modtagelses- og reintegrationsprogrammer i de hjemlande, hvor der navnlig kan være behov for at hjælpe og yde støtte til den enkelte udlændings tilbagevenden. Aftaleparterne noterer sig, at regeringen vil arbejde for at etablere modtage- og omsorgsfaciliteter for uledsagede mindreårige i modtagerlande. Regeringen har herudover nedsat en task force, der skal samtænke udsendelser med det udenrigspolitiske område, herunder ved brug af relevante udviklings- og handelspolitiske instrumenter. Der udarbejdes i den forbindelse handlingsplaner for en række lande, hvortil det er vanskeligt at udsende afviste asylansøgere mv. På europæisk plan vil regeringen fortsætte samarbejdet for at styrke indsatsen på udsendelsesområdet, herunder ved at styrke og koordinere den diplomatiske indsats i forhold til udsendelse, reintegration og kapacitetsopbygning og ved i højere grad at gøre brug af Frontex.

Aftaleparterne noterer sig, at det er en del af Aftale om strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste af 15. juni 2016, at regeringen skal undersøge muligheden for at bruge diplomatiske garantier med henblik på udsendelse af udlændinge på tålt ophold.

Aftaleparterne lægger vægt på, at regeringens undersøgelser fremskyndes mest muligt.

Der afsættes ca. 25 mio. kr. årligt i 2017-2020 til initiativerne.

Tilskyndelse til frivillig hjemrejse

Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at øge støtten til repatriering for udlændinge, som har opholdstilladelse, gennem øget sygeforsikring

ved repatriering til lande med ringe eller ingen offentlige sundhedssystemer (op til 30.000 kr.), økonomisk støtte til at fortsætte skolegang i hjemlandet til familier med skolesøgende børn (op til 24.000 kr.) og ved at hæve den laveste sats for den reintegrationsbistand, der kan ydes til ældre udlændinge (fra 2.500 kr. pr. måned til 3.500 kr. pr. måned).

For at tilskynde kommunerne til at styrke vejledningen af flygtninge og indvandrere om muligheden for repatriering indføres et resultattilskud på 25.000 kr., som en kommune vil modtage for hver udlænding med bopæl i kommunen, der repatrierer med støtte efter repatrieringsloven.

I medfør af udlændingeloven kan en flygtning fortryde repatriering i op til et år efter udrejsen.

Perioden kan efter ansøgning forlænges med op til yderligere et år. Der indføres et absolut krav om tilbagebetaling af hjælp, der er ydet til repatriering, i de tilfælde, hvor en flygtning og dennes evt. familie udnytter fortrydelsesretten og vender tilbage til Danmark, for at undgå misbrug af ordningen. Det gælder dermed også i de tilfælde, hvor fortrydelsesretten er forlænget efter ansøgning.

Sigtet med den styrkede indsats er, at flere skal benytte muligheden for frivillig hjemrejse.

Det skønnes, at udgifterne til initiativet udgør 3 mio. kr. i 2017, 9 mio. kr. i 2018, 15 mio. kr. i 2019 og 21 mio. kr. i 2020. Hertil kommer, at indførelsen af resultattilskuddet skønnes at indebære en målretning af kommunernes finansiering på 10 mio. kr. årligt. I 2017 vil midlerne komme oveni det kommunale bloktilskud. Udgifterne vil afhænge af antallet af personer, der vælger at repatriere.

Styrket kontrol- og sikkerhedsindsats på udlændingeområdet

For at øge sikkerheden vil regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti sætte ekstra ressourcer af til bl.a. at kontrollere sikkerhedsmæssige aspekter i udlændingesager og samtidig give efterretningsmyndighederne bedre muligheder for at udføre deres arbejde.

Der afsættes i alt 33 mio. kr. i 2017 og 26 mio. kr. årligt i 2018-2020 til en styrket kontrol- og sikkerhedsindsats.

Initiativerne kommer oveni de forslag, der indgår i regeringens udspil Styr på flygtningestrømmen.

Styrket kontrolindsats i Udlændingestyrelsen

Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at styrke kontrolindsatsen i Udlændingestyrelsen med henblik på at sikre, at den sikkerhedsmæssige screening af asylansøgere bliver så effektiv som muligt, og at myndighederne så tidligt som muligt konstaterer, om en asylsøger i en konkret sag kan have en tilknytning til en ekstremistisk organisation eller en terroristorganisation.

Der vil – som led i en styrket kontrolindsats – i Udlændingestyrelsen under det nye kontor for kontrol og forretningsudvikling blive etableret:

· en enhed, som løbende skal udtage et antal asylsager til endnu mere dybdegående undersøgelser med henblik på at afdække eventuelle yderligere forhold, som kunne have sikkerhedsmæssig relevans.

· en selvstændig kontrolenhed, som skal holde øje med regelefterlevelse på udlændingeområdet.

Der afsættes ca. 3 mio. kr. årligt i perioden 2017-2020 til finansiering af initiativet.

Etablering af en ny national ID-enhed

En effektiv og målrettet styrkelse af kontrolindsatsen forudsætter, at der gennemføres systematiske og koordinerede kontroltiltag i forhold til identitetsspørgsmål, dokumentægthed mv.

Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er derfor enige om at etablere en ny national ID-enhed, der som et centralt ekspertorgan skal sikre et kvalitetsmæssigt

og ressourcemæssigt løft af kontrolindsatsen på udlændingeområdet, ligesom enheden skal samle den ekspertise og de kompetencer, der i dag er spredt hos forskellige

myndigheder.

Enheden vil skulle fungere som et uafhængigt kompetencecenter, som rådgiver og yder bistand i principielle og vanskelige sager og spørgsmål, deler viden og erfaringer om IDspørgsmål med relevante myndigheder, bidrager til et bedre samarbejde på tværs af myndighederne og dermed til en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, øget kvalitet, bedre kortlægning af identitet samt hurtigere sagsbehandling.

Enheden vil kunne udfylde en central rolle både i forbindelse med sikkerhedsscreeninger og asylsager og kunne styrke udlændingemyndighedernes og politiets arbejde i alle typer sager, som afgøres på grundlag af udenlandske dokumenter.

Der er således tale om en væsentlig opgradering af den kontrolindsats, der allerede pågår.

Enheden vil supplere og understøtte andre myndigheders arbejde, herunder bl.a. den selvstændige kontrolenhed, som foreslås oprettet i Udlændingestyrelsen og fx i forhold til sikkerhedsscreeninger.

Enheden vil også kunne bidrage til at styrke samarbejdet på udsendelsesområdet. Der afsættes 15 mio. kr. årligt i perioden 2017-2020 til initiativet.

Elektronisk adgang for PET og FE til Udlændingestyrelsens sagsbehandlingssystemer

Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om, at Politiets Efterretningstjenestes (PET) og Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) gives elektronisk adgang til udlændingemyndighedernes sagsbehandlingssystemer.

Udlændingemyndighederne kan i dag uden udlændingens samtykke videregive oplysninger fra en sag efter udlændingeloven til efterretningstjenesterne, i det omfang videregivelsen kan have betydning for efterretningstjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver.

PET og FE har imidlertid kun begrænset adgang til udlændingemyndighedernes sagsbehandlingssystemer.

Forslaget skal bidrage til – gennem en hurtig og direkte adgang til oplysningerne i udlændingemyndighedernes sagsbehandlingssystemer – at gøre efterretningstjenesternes forebyggende og efterforskningsmæssige indsats mere effektiv. Etablering af adgang til sagsbehandlingssystemerne vil bidrage til efterretningstjenesternes arbejde med bl.a. at sikre, at udlændinge, som må anses for at udgøre en fare for statens sikkerhed, ikke får ret til at opholde sig i Danmark, eksempelvis via et visum eller ved en midlertidig eller varig opholdstilladelse.

Der afsættes 6 mio. kr. i 2017 og 1 mio. kr. årligt i 2018-2020 til initiativet.

Øget brug af biometri

For at styrke sikkerheds- og kontrolindsatsen på udlændingeområdet er regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti enige om, at danske myndigheder i videre omfang end i dag skal have mulighed for at registrere, opbevare og anvende biometriske data om udlændinge.

Formålet hermed vil bl.a. være at give myndighederne bedre mulighed for at kontrollere, om udlændinge tidligere har søgt ophold i Danmark under en anden identitet, om den korrekte person rejser ind i landet, foretage kontrol ved pågribelse på grund af ulovligt ophold samt undgå dobbeltregistreringer i de elektroniske sagsbehandlingssystemer. Herudover vil initiativet bidrage til bekæmpelse af f.eks. identitetstyveri og socialt bedrageri samt generelt bidrage til at styrke andre myndigheders tillid til udlændinges identitet.

Der afsættes 3 mio. kr. i 2017 og 0,5 mio. kr. årligt i 2018-2020 til initiativet.

En styrket inddragelse af opholdstilladelser

Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om, at de udlændinge, som ikke længere opfylder betingelserne for at opholde sig i Danmark, får inddraget deres opholdstilladelse.

Der afsættes 6 mio. kr. årligt i perioden 2017-2020 til initiativet.

Aftaleparterne er derfor også enige om at styrke udlændingemyndighedernes indsats vedrørende inddragelse af opholdstilladelser meddelt til flygtninge og familiesammenførte udlændinge ved at tilføre yderligere ressourcer til det samlede inddragelsesområde.

Aftaleparterne konstaterer i denne forbindelse, at Flygtningenævnet i 2016 i en række konkrete sager har stadfæstet afgørelserne fra Udlændingestyrelsen om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser til flygtninge fra Somalia. I forlængelse heraf har Udlændingestyrelsen oplyst, at styrelsen har igangsat en gennemgang af ca. 1.200 sager vedrørende flygtninge fra Somalia med henblik på at vurdere, om der også er grundlag for at inddrage eller nægte at forlænge opholdstilladelserne i disse sager.

Aftaleparterne er enige om vigtigheden af denne indsats og udlændingemyndighedernes fastholdelse af fokus på eventuelt ændrede forhold i hjemlandene.

Yderligere udlændingeinitiativer

Regeringen har fremlagt forslag om skærpede optjeningsprincipper for velfærdsydelser. Aftaleparterne er enige om i højere grad at indføre optjeningsprincipper og vil fortsætte drøftelserne af disse forslag snarest.

Der er behov for at se kritisk på den måde, som den dynamiske fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i praksis har udviklet konventionen. Udviklingen har ført til et skred i praksis om konventionen, som har bragt konventionen ud af trit med de oprindelige intentioner.

Aftaleparterne noterer sig, at regeringen vil arbejde for, at de oprindelige beskyttelseshensyn kommer tilbage i centrum, og at dette vil være regeringens fokus under det kommende danske formandskab for Europarådet.

Styrket indsats i nærområder

Hjælp i nærområderne er en central udviklingspolitisk prioritering bl.a. i lyset af flygtninge- og migrantstrømmen til Europa. Flere flygtninge kan hjælpes for de samme penge via udviklingsbistanden i nærområderne end i Danmark.

Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om, at afsætte 2.375 mio. kr. i 2017 til humanitær bistand, herunder til nærområderne. Det er en forøgelse på 475 mio. kr., som finansieres via mindreudgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark. Der sker ligeledes en styrkelse af indsatsen i 2016, så nærområdeindsatsen i alt styrkes med 1 mia. kr. i 2016-2017. Aftaleparterne er enige om, at styrkelsen på 1 mia. kr. går ubeskåret til nærområdeindsatsen, herunder især i Syrien og omkringliggende lande.

Midlerne vil blive prioriteret dels til den akutte nødhjælp, herunder gennem uddeling af mad og andre basale fornødenheder til flygtninge og fordrevne i lejre og blandt lokale værtssamfund, dels til langvarige indsatser, som adresserer bagvedliggende grunde til ustabilitet og fordrivelse, fx indsatser med fokus på uddannelse og beskyttelse af børn, unge og kvinder og styrkede levevilkår.