Finansloven for 2017 skal forhandles på plads i løbet af november 2016.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen præsenterede regeringens udspil til finansloven for 2017 – altså populært sagt: Statens budget for næste år - den 30. august.

Nøgleordene for finanslovforslaget for 2017 er velfærd, tryghed og ansvarlighed.

”For regeringen er det et kardinalpunkt at styrke kernevelfærden, så alle danskere kan mærke det i dagligdagen. Vi vil skabe tryghed, både i forhold til udefrakommende trusler, men også for, at vi alle får et godt og værdigt liv,” siger finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Finanslovforslaget indeholder blandt andet:

Styrket kernevelfærd – løft til børn, ældre og syge

Kernevelfærden er en grundpille i det danske samfund og en høj prioritet for regeringen. Derfor styrker finanslovsforslaget kernevelfærden med 1 mia. kr. i 2017. Det er kernevelfærden, der sikrer, at vores børn og de ældre har ordentlige forhold, og at vi kan få hjælp, når vi bliver syge. Og netop disse tre områder er i fokus i regeringens prioriteter.

Ny kræftplan sætter patienten i centrum
Stadigt flere danskere rammes af kræft. Det er derfor vigtigt for regeringen, at endnu flere overlever kræft, og at kræftpatienter og deres pårørende oplever trygge og hurtige forløb med plads til egne ønsker. 

En ny Kræftplan IV skal derfor styrke og fremtidssikre kvaliteten af kræftbehandlingen i Danmark. Til det formål afsætter regeringen 320 millioner kroner i 2017 og samlet set 1,5 mia. kr. frem mod 2020. Det kommer oveni i et eksisterende løft, så kræftområdet samlet set tilføres 2,2 mia. kr. frem mod 2020.  

Livskvalitet og selvbestemmelse til ældre
Regeringen vil øge livskvaliteten og selvbestemmelsen for de ca. 46.000 beboere på landets plejehjem. Til det formål afsættes 180 millioner kroner årligt fra 2017 og frem.

Alle plejehjemsbeboere skal have et klippekort til ekstra hjælp. Den ældre skal selv være med til at bestemme, hvad hjælpen skal gå til, men det kan eksempelvis være butiksture, restaurantbesøg eller hjælp i forbindelse med visit fra familie og venner. 

Klippekortet skal anvendes til aktiviteter, der ligger ud over den eksisterende plejeindsats.  

Samtidig skal det være muligt, at de ældre, der ønsker det, kan bidrage til madlavningen på plejehjemmene, ligesom flere måltider skal kunne tilberedes tæt på de ældre.

Bedre dagtilbud
Gode dagtilbud, som vuggestue, dagpleje og børnehave, har stor betydning for børns trivsel og læring i de første leveår. Men også for en god start i skolen, resultaterne af undervisningen og det videre livsforløb. Desuden er de helt nødvendige for, at travle børnefamilier kan få hverdagen til at hænge sammen.

I Danmark har vi et godt udgangspunkt, men vi skal blive endnu bedre til at sikre alle børns trivsel, udvikling og læring, mens de går i dagtilbud.

Regeringen ønsker derfor at udvikle de danske dagtilbud, så trivsel og læring øges for alle børn. Dertil afsættes der 580 millioner kroner over de næste fire år, og regeringen vil i starten af 2017 præsentere et samlet udspil på området.

Et trygt Danmark

Danmark skal også fremover være et sikkert og trygt land at leve i. Derfor vil regeringen styrke den nationale sikkerhed og kampen mod kriminalitet på flere fronter.

Sikkerhedspulje
Vi skal sikre, at der er midler til at bekæmpe truslerne mod vores nationale sikkerhed. Derfor vil regeringen oprette en sikkerhedspulje, som tilføres 800 millioner kroner fuldt indfaset i 2019 via finanslovforslaget for 2017 og prioritering i 2025-planen.

Puljen skal bruges til tryghedsskabende initiativer inden for politi, forsvar, terrorbekæmpelse, sikkerhed mv. Den kan løbende udmøntes af aftalepartierne på området. 

Udspil om ungdomskriminalitet 
Ungdomskriminaliteten har været faldende i næsten ti år, men er stadig et område, der kræver opmærksomhed.

For trods den glædelige udvikling er der fortsat en hård kerne af unge kriminelle, der begår alvorlig kriminalitet. Det er uacceptabelt, og det skal have mærkbare konsekvenser. 

Der skal være større spillerum til at skræddersy den sanktion, der er mest effektiv i den konkrete sag – også selvom den unge er under 15 år.

 Derfor vil regeringen afsætte 70 millioner kroner årligt i 2017-2020 til en indsats mod ungdomskriminalitet.

Pulje til strafskærpelser
Regeringen har fra første dag ført en konsekvent retspolitik. I sidste folketingsår blev straffen i forhold til voldtægt og pædofili skærpet. 

Som opfølgning afsætter regeringen 90 millioner kroner i perioden 2017-2020 til en pulje til strafskærpelser. Midlerne kan eksempelvis udmøntes til hårdere straffe i sager om alvorlig personfarlig kriminalitet eller indbrud.  

Indsats mod parallelsamfund
Vi vil forstærke indsatsen mod parallelsamfund. Der skal sættes ind over for de grupper af indvandrere og flygtninge, der mangler respekt for dansk lovgivning og lever efter egne normer, regler og værdier med stærk social kontrol.

Vi vil også styrke indsatsen mod radikalisering. Regeringen vil derfor fremlægge en national handlingsplan med en samlet og koordineret indsats for forebyggelse af radikalisering og ekstremisme i Danmark.

Indsatsen mod parallelsamfund og handlingsplanen mod forebyggelse af radikalisering og ekstremisme vil blive præsenteret i forbindelse med regeringens oplæg til udmøntning af satspuljen for 2017.

Indsats for socialt udsatte

Regeringen ønsker en effektiv hjælp til udsatte og sårbare grupper. Dem, der vokser op under vanskelige kår, og dem, der kommer skævt ind i livet.

Derfor lægger regeringen i sit forslag til udmøntning af satspuljen for 2017 op til at prioritere cirka 1 milliard til en række indsatser og temaer målrettet socialt udsatte.

Tiltagene skal blandt andet understøtte den enkeltes udvikling, skabe mere sammenhæng på tværs af sundhedsområdet og bringe flere udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet. 

Samtidig vil regeringen prioritere en særlig indsats målrettet mod parallelsamfund i Danmark. Vi vil styrke indsatsen for at fremme ligestilling og forebygge vold i familien. 

Forebyggende indsats mod vold på botilbud
Over de seneste år har der desværre været en række tilfælde af grov vold og vold med døden til følge på botilbud, som huser personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Derfor prioriterer regeringen en styrket indsats mod vold på botilbud. 

Det vil blandt andet inkludere oprettelsen af et nyt tilbud, der skal understøtte en målrettet og specialiseret indsats for en mindre gruppe af borgere præget af bl.a. svære psykiske lidelser, udadreagerende adfærd og i nogle tilfælde misbrug. 

Hjælp til udsatte grønlændere
Regeringen vil desuden prioritere en række initiativer, der skal forbedre forholdene for socialt udsatte grønlændere. 

Det omfatter en videreførelse af støtten til De Grønlandske Huse samt støtte til afprøvning og implementering af nye vidensbaserede metoder, der skal styrke effekten af den sociale indsats for herboende udsatte grønlændere.

Som noget nyt vil regeringen også prioritere faglig støtte til indsatsen for udsatte børn og unge i Grønland eksempelvis via socialfaglig og juridisk bistand til det grønlandske selvstyre. 

Forebyggelse og bekæmpelse af mobning
Det er regeringens klare mål, at alle børn får en opvækst uden mobning. 

Derfor har regeringen taget initiativ til at udarbejde en fælles aktionsplan, som skal forebygge og bekæmpe af mobning blandt børn og unge. 

Lavere asyltilstrømning og færre udgifter

I de første syv måneder af 2016 har omtrent 4.700 personer søgt asyl i Danmark, og i de seneste fem måneder har tallet været under 500 personer per måned.

Det er betydeligt færre end forventet på finansloven for 2016, hvor der er budgetteret med, hvad der svarer til omkring 2.100 asylansøgere månedligt.

Færre flygtninge fremover
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har på den baggrund nedjusteret skønnet for det årlige antal af asylansøgere til 10.000 fra 2016 og frem. 

 Det er fortsat et højt niveau i historisk perspektiv, men samtidig langt under de 25.000 personer, som man budgetterede med på finansloven for 2016. Udviklingen går i den rigtige retning. 

Målrettet indsats
Lige siden regeringen trådte til sidste år, har den arbejdet hårdt for at håndtere flygtninge- og migrationskrisen, der har påvirket hele Europa. 

 Blandt andet er integrationsydelsen blevet indført, ligesom der er gennemført en lang række stramninger af udlændingepolitikken. Til sammen har det gjort Danmark til et markant mindre attraktivt land at søge asyl i.

Flere penge til nærområder og velfærd
Det nye skøn betyder, at asyludgifterne fremover skønnes lavere end hidtil ventet. De offentlige udgifter på asylområdet i 2017 skønnes samlet set at være cirka 3 milliarder kroner lavere end forventet på finansloven for 2016. 

Det frigør penge, der kan bruges andre steder.

Vi kan hjælpe mere i flygtningenes nærområder. Vi opprioriterer indsatsen i nærområderne med i alt 1 mia. kr. i 2016 og 2017, og i alt afsættes der over de to år 4,7 milliarder kroner. 

Det er det højeste beløb nogen dansk regering har afsat til nærområdeindsatsen på en finanslov. 

Midlerne vil blandt andet blive brugt til nærområdeindsatsen i Syrien og dets nabolande. Vi kan altså hjælpe flere flygtninge i deres nærområde, fordi der er kommet færre til Danmark. 

Samtidig giver det faldende antal asylansøgere plads til, at vi styrker kernevelfærden og afsætter penge til at øge trygheden og sikkerheden i Danmark. 

Du kan læse meget mere om finanslovforslaget på Finansministeriets hjemmeside.