Se regeringens stramninger på udlændingeområdet

Regeringen har gennemført en række stramninger på udlændingeområdet. Nedenfor kan du se den lange liste.

Ydelser

1. Integrationsydelse for nytilkomne
   Regeringen har indført en integrationsydelse for personer, der kommer til landet efter 1.september 2015, der ikke har opholdt sig i DK i de seneste syv ud af otte år.
2. Integrationsydelse – udvidelse af personkreds
   Pr. 1. juli 2016 har regeringen udvidet kredsen for modtagere af integrationsydelse, så både personer, der allerede i dag modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og personer, der ansøger herom, fremover vil modtage integrationsydelse, hvis ikke de opfylder kravet om som minimum at have opholdt sig i Danmark i sammenlagt 7 ud af de seneste 8 år. Dette gælder både udlændinge og danske statsborgere.
3. Genindført optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge
   Regeringen har genindført optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge. Dette betyder, at flygtninge skal have haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører, hvis de skal have ret til den fulde ydelse. Flygtninge vil optjene retten til fuld ydelse gradvist, så der efter 6 måneders bopæl eller arbejde er ret til 25 pct. af ydelsen. Efter 1 år er der ret til 50 pct., efter 1½ år 75 pct., og efter 2 år 100 pct.
4. Afskaffet flygtninges adgang til at medregne bopælstid i oprindelseslandet ved beregning af folkepension
   Regeringen har afskaffet flygtninges adgang til at medregne bopælstid i oprindelseslandet ved beregning af folkepension. Dermed omfattes flygtninge af de samme principper, som gælder for øvrige indvandrere og danskere, der har haft ophold i andre lande. Flygtninge, der ikke længere vil kunne modtage fuld folkepension, kan efter en konkret individuel vurdering modtage personligt tillæg efter pensionsloven, kontanthjælp eller integrationsydelse.

Indfødsret

Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Socialdemokraterne indgik den 5. oktober 2015 en ny aftale om indfødsret (statsborgerskab). Aftalen indebar følgende ændringer på området for dansk statsborgerskab:

5. Afskaffet erklæringsadgang for unge, der er født og opvokset i Danmark
   Som opfølgning på den nye indfødsretsaftale har regeringen ændret indfødsretsloven således, at erklæringsadgangen for unge udlændinge, der er født og opvokset i Danmark, som blev etableret i 2014, blev ophævet pr. 1. marts 2016. Udlændinge, der er født og opvokset i Danmark, skal fremover ansøge om dansk statsborgerskab ved naturalisation, hvis de ønsker at blive danske statsborgere. Naturalisation betyder opnåelse af indfødsret eller statsborgerskab i et andet land end det, hvor man er født.
6. Sprogkrav skærpet
   Ansøgere om dansk statsborgerskab ved naturalisation skal som hovedregel bestå danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 (tidligere var det Prøve i Dansk 2) eller en af de prøver, der er angivet i bilag 3.a. til aftalen.
7. Ny og skærpet indfødsretsprøve
   Ansøgere om dansk statsborgerskab ved naturalisation skal fremover bestå en ny indfødsretsprøve (Indfødsretsprøven af 2015), der dokumenterer ansøgernes kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.
8. Krav til selvforsørgelse skærpet
   Ansøgere om dansk statsborgerskab ved naturalisation skal fremover have været selvforsørgende i 4 ½ år (tidligere var det 2 ½ år) inden for de seneste 5 år forud for optagelse på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse.
9. Karensperiode for kriminalitet hævet
   Karensperioderne for kriminalitet øges med 50 pct. Det betyder, at ansøgere om dansk statsborgerskab ved naturalisation, der er dømt for karensudløsende kriminalitet, skal vente længere, før de får mulighed for at erhverve dansk statsborgerskab.
10. Skærpede krav til indholdet af lægeerklæringer, der kan danne grundlag for dispensation, herunder krav om speciallægeerklæring for ansøgere med psykiske lidelser
    Ansøgere, som har en psykisk lidelse (bl.a. PTSD), og som vedlægger en lægeerklæring med henblik på at opnå dispensation fra et eller af flere af kravene for erhvervelse af dansk statsborgerskab på grund af denne psykiske lidelse, skal fremover indhente en erklæring fra en speciallæge i psykiatri eller anden person med lægefaglig baggrund. Denne speciallægeerklæring skal være baseret på en forudgående psykiatrisk udredning af ansøgeren. 

Asyl

11. Mulighed for at frihedsberøve asylansøgere mhp. identitetsfastlæggelse
    Regeringen har indført nye regler, som giver politiet mulighed for at frihedsberøve asylansøgere for at sikre effektiv registrering mv. f.eks. i en situation, hvor der ankommer et så stort antal af asylansøgere og migranter til Danmark, at det udfordrer politiets kontrol med udlændinges indrejse og ophold i Danmark.
12. Suspension af automatisk domstolsprøvelse (ved massetilstrømning)
    Regeringen har indført nye regler, som giver mulighed for at suspendere kravet om domstolsprøvelse af en frihedsberøvelse af en udlænding inden for 3 døgn i tilfælde, hvor det bliver nødvendigt at frihedsberøve et større antal udlændinge, og hvor det vil være umuligt for politiet i praksis at fremstille frihedsberøvede udlændinge i retten inden for 3 døgn.
13. Begrænsning af varigheden af opholdstilladelser til personer med beskyttelsesbehov i Danmark (§§ 7 og 8)
    Regeringen har ændret reglerne om varigheden af opholdstilladelser til flygtninge, hvilket medfører, at myndighederne efter en kortere periode end tidligere skal vurdere, om behovet for beskyttelse fortsat er til stede.
    Længden af opholdstilladelse til konventionsflygtninge (§ 7, stk. 1) er ændret fra 5 år til nu 2 år med efterfølgende forlængelser af hver 2 år. Dette samme gør sig gældende for kvoteflygtninge (§ 8). Længden af opholdstilladelse til udlændinge med beskyttelsesstatus (§ 7, stk. 2) er ændret fra 5 år til nu 1 år med efterfølgende forlængelser af 2 år. Længden af opholdstilladelse til udlændinge med såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus (§ 7, stk. 3) er uændret og således fortsat 1 år. Efterfølgende forlængelser gives dog nu for 1 år efter det 1. og 2. år og herefter med 2 år. Før ændringen blev forlængelser givet for 2 år ad gangen.
14. Skærpelse af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse på grund af ferie mv.
    Regeringen har skærpet reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse på grund af ferie mv. i hjemlandet (feriereglen), således at udlændingemyndighederne under inddragelsessagen skal tillægge det betydelig vægt, at udlændingen ved frivilligt at rejse til det land, hvor det er vurderet, at udlændingen risikerer forfølgelse, selv har skabt en formodning for, at de forhold, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse.
    Herudover er reglerne om rejsepåtegninger i flygtninges pas blevet ændret, således at påtegningen kan vedrøre andre lande end udlændingens hjemland. Dette kan medvirke til at gøre det vanskeligere at omgå feriereglen.
15. Øget egenbetaling for asylansøgeres ophold i Danmark
    Regeringen har indført nye regler, hvorefter en asylansøger, der har tilstrækkelige midler hertil, kan pålægges at betale for sin og sin families underhold under hele asylsagsbehandlingen eller indtil vedkommende udsendes. Efter de hidtil gældende regler kunne en asylansøger alene pålægges at betale for sin og sin families underhold i op til 3 måneder. 
16. Mulighed for at visitere asylansøgere med henblik på at beslaglægge aktiver, der kan dække udgifterne til underhold m.v.
    Regeringen har indført nye regler, som giver politiet mulighed for at visitere asylansøgere mv. og ransage de pågældendes bagage med henblik på at kontrollere, om de er i besiddelse af aktiver, der kan anvendes til dækning af udgifterne til deres eller deres families underhold mv. Reglerne giver samtidigt politiet mulighed for at beslaglægge førnævnte aktiver.
17. Nedsættelse af økonomiske ydelser til asylansøgere
    Regeringen har indført nye regler, hvorefter de økonomiske ydelser til asylansøgere er blevet nedsat med 10 pct.
18. Afskaffelse af asylansøgeres mulighed for at blive indkvarteret i selvstændige og særlige boliger uden for asylcentrene
    Regeringen har ophævet muligheden for, at asylansøgere, herunder afviste asylansøgere, kan flytte i selvstændig bolig i tilknytning til et asylcenter. De asylansøgere, der hidtil har haft mulighed for indkvartering i enten en selvstændig eller en særlig bolig, skal i stedet fremadrettet tage ophold på et asylcenter.
19. Genindførelse af ”integrationspotentiale-kriteriet” ved udvælgelse af kvoteflygtninge
    Regeringen har genindført et krav om integrationspotentiale ved udvælgelsen af kvoteflygtninge, svarende til det, som VK-regeringen indførte i 2005. Ved udvælgelsen af kvoteflygtninge skal således sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold og arbejdserfaring, familieforhold, netværk samt den enkeltes alder og motivation indgå med betydelig vægt.
20. Færre på kostpenge ved øget brug af cafeterier på asylcentrene
    Regeringen har besluttet i videst muligt omfang at indkvartere asylansøgere på centre med cafeteriaordning således, at færre asylansøgere får kostpenge.
    Ved brug af midlertidige adresser har der i udgangspunktet været øget brug af cafeteriaordninger. Indkvartering på Beredskabsstyrelsens faciliteter med brug af cafeteriaordning har siden november 2015 indgået som en del af den samlede indkvarteringskapacitet. Indkvarteringen på Beredskabsstyrelsens faciliteter benyttes altovervejende som en første indkvartering for enlige og familier efter en indledende indkvartering med cafeteriaordning på et modtagecenter. I udgangspunktet forbliver enlige på Beredskabsstyrelsens faciliteter med cafeteriaordning indtil videre boende dér, mens familier flyttes til ordinære opholdscentre, når der opstår ledige, egnede pladser. På ordinære opholdscentre vil der typisk være selvhushold med udbetaling af kostpenge. Der er cafeteriaordninger på de etablerede udrejsecentre.
21. Tilbagerulning af ekstraordinær asylrådgivning
    I 2012 blev asylrådgivningen styrket med 2,5 mio. kr. årligt, så asylansøgere modtog mere rådgivning. Regeringen har tilbagerullet denne styrkede/ekstraordinære rådgivning på 2,5 mio. kr. årligt.

Foruden ovennævnte stramninger indeholdt Asylpakke I også tiltag med henblik på at sikre en øget kapacitet til indkvartering af asylansøgere og flygtninge, ligesom myndighederne blev givet en række nye redskaber til at håndtere en stigning i antallet af flygtninge og migranter, som indrejser og opholder sig i Danmark, f.eks. adgang til at fravige planlovgivningen i forhold til asylindkvartering, adgang til at gøre brug af offentlig ejendom til asylindkvartering eller tilbageholdelsesfaciliteter uden ejerens samtykke, adgang til at pålægge kommunerne operatøransvar for asylcentre, og kravene til midlertidig boligplacering af flygtninge blev lempet.

Mulighederne for at sikre en effektiv grænsekontrol er desuden blevet forbedret, idet der er skabt hjemmel til at sætte regler om transportøransvar i kraft i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser.​

Udsendelse af afviste asylansøgere mv.

22. Kortere udrejsefrist for afviste asylansøgere
    Regeringen har indført nye regler med en kortere udrejsefrist for afviste asylansøgere. Efter de nye regler fastsættes udrejsefristen for afviste asylansøger i dag til syv dage i forhold til 15 dage efter de hidtil gældende regler.
23. Mere konsekvent brug af opholds- og meldepligt
    Regeringen har indført nye regler, hvorefter afviste asylansøgere mv., der ikke medvirker til deres udrejse skal pålægges at tage ophold i et udrejsecenter eller på et andet indkvarteringssted, hvis de ikke kan frihedsberøves. Derudover skal politiet gøre mere brug af meldepligt overfor afviste asylansøgere og kriminelle udviste mv., der ikke medvirker til deres udrejse, og som ikke kan frihedsberøves.
24. Øget adgang til at frihedsberøve afviste asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold
    Regeringen har indført nye regler, hvorefter der så vidt muligt skal ske frihedsberøvelse af afviste asylansøgere mv. for at sikre deres tilstedeværelse i forbindelse med udsendelse eller motivere dem til at samarbejde omkring udsendelsen.
25. Elektronisk adgangskontrol i udrejsecentre
    Regeringen har indført nye regler, hvorefter der skal etableres elektronisk adgangskontrol i udrejsecentre, som skal gennemføres ved brug af fingeraftryksscannere.
26. Afskaffelse af adgangen for børnefamilier i udsendelsesposition til indkvartering i særlige boliger uden for asylcentrene
    Regeringen har afskaffet muligheden for, at børnefamilier i udsendelsesposition kan indkvarteres i særlige boliger i tilknytning til eller uden for et asylcenter. I forbindelse med lovændringen blev der indført en overgangsordning, således at de børnefamilier, der på tidspunktet for afskaffelsen af ordningen boede uden for eller i tilknytning til asylcentret, fortsat kan bo i den anviste bolig, så længe betingelserne herfor er opfyldt. 

Familiesammenføring

27. Udskydelse af retten til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse
    Regeringen ar forlænget perioden for udskydelse af adgangen til familiesammenføring til udlændinge med midlertidig beskyttelse fra ét til tre år. Det betyder, at udlændinge med midlertidig beskyttelse ikke har ret til familiesammenføring inden for de første tre år, medmindre særlige grunde taler derfor.
28. Gebyrbetaling på familiesammenføringsområdet
    Regeringen har genindført gebyrer på familiesammenføringsområdet. Det betyder, at ansøgninger om familiesammenføring normalt skal afvises, hvis gebyret ikke er betalt.
29. Afskaffelse af statens betaling for transport til familiesammenførte til herboende flygtninge
    Regeringen har afskaffet statens betaling for transport til Danmark af familiesammenførte til flygtninge her i landet.
30. Ophævelse af to-årsfristen i sager om familiesammenføring med børn
    Regeringen har lukket det hul i udlændingeloven, som opstod med EU-Domstolens dom fra april 2016 i den såkaldte Genc-sag, således at der fortsat kan stilles krav om vellykket integration for at få familiesammenføring med et barn, hvis barnet og den anden forælder bor i hjemlandet

Permanent ophold

31. Skærpelse af kravet til, hvor lang tid personer skal have opholdt sig lovligt i Danmark
    Regeringen har skærpet opholdskravet for at opnå permanent opholdstilladelse. Opholdskravet er blevet forhøjet fra fem til seks års lovligt ophold her i landet, dvs. udlændingen skal have boet her i landet i minimum seks år og under hele denne periode have haft et lovligt ophold. Der gælder dog en undtagelse fra den tidsmæssige hovedregel om seks års lovligt ophold, således at udlændinge, der har udvist en særlig evne og vilje til at integrere sig i det danske samfund, kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter mindst 4 års lovligt ophold her i landet.
32. Skærpelse af reglerne om, hvilken kriminalitet der udelukker fra at få permanent ophold (vandelskrav)
    Regeringen har skærpet vandelskravet for at opnå permanent opholdstilladelse. Det betyder, at den tidligere gældende betingelse om, at udlændingen ikke er idømt ubetinget fængselsstraf af mindst 1½ års varighed, er blevet nedsat til ét år. Desuden er permanent ophold blevet betinget af, at udlændingen ikke er idømt en ubetinget fængselsstraf af mindst 60 dages varighed for straffelovsovertrædelser i form af visse forbrydelser i familieforhold, seksualforbrydelser og voldsforbrydelser.
33. Forlængelse af karenstiden for opnåelse af permanent ophold for udlændinge, der har begået kriminalitet
    Karensperioderne – dvs. de perioder, hvor udlændingen er afskåret fra at blive meddelt permanent ophold som følge af idømmelse af visse strafferetlige sanktioner – blevet forlænget med 50 pct.
34. Skærpelse af sprogkrav
    Regeringen har skærpet sprogkravet, således at permanent ophold nu er betinget af, at udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, mod tidligere bestået Prøve i Dansk 1.
35. Skærpelse af beskæftigelseskrav
    Regeringen har skærpet beskæftigelseskravet, idet permanent ophold nu betinges af, at udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 2½ år inden for de sidste tre år forud for meddelelse af permanent ophold. Tidligere var det et krav, at udlændingen havde været under uddannelse, i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af permanent ophold.
36. Supplerende ”integrationsrelevante” betingelser
    Udover skærpelserne af en række af de allerede eksisterende krav for at opnå permanent ophold har regeringen indført fire nye supplerede integrationsrelevante kriterier, hvoraf udlændingen skal opfylde to for at blive meddelt permanent ophold efter seks års lovligt ophold her i landet. Opfylder udlændingen alle fire supplerende kriterier, vil udlændingen dog allerede efter 4 års lovligt ophold her i landet kunne meddeles permanent ophold.
    For at opfylde et af de fire supplerende kriterier skal udlændingen have bestået en medborgerskabsprøve eller udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst ét års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v., udlændingen skal have haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst fire år inden for de sidste 4½ år forud for meddelelsen af permanent ophold, udlændingen skal have haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 270.000 kr. i de sidste to år forud for det tidspunkt, hvor permanent ophold vil kunne meddeles, eller udlændingen skal have bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
37. Gebyrbetaling på permanent opholdstilladelse
    Som noget nyt har regeringen indført gebyr for at indgive ansøgning om permanent opholdstilladelse for flygtninge m.fl. Det betyder, at ansøgningen normalt skal afvises, hvis gebyret ikke er indbetalt.
38. Afskaffelse af særlig lempelig adgang for permanent ophold for flygtninge
    Regeringen har ophævet den særligt lempelige regel om, at flygtninge m.fl. efter 8 års lovligt ophold her i landet kan undtages fra en række af betingelserne for meddelelse af permanent ophold, hvis udlændingen har vist vilje til integration i det danske samfund. Afskaffelsen af reglen betyder, at herboende flygtninge skal opfylde de samme betingelser som andre herboende udlændinge for at blive meddelt permanent ophold, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige andet.

Aftalte initiativer (endnu ikke lovgivningsmæssigt gennemført)

Tålt ophold og kriminelle udviste

Regeringen har den 15. juni 2016 indgået en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste. Regeringen agter at fremsætte lovforslag om gennemførelsen af aftalen i oktober 2016. Aftalen omfatter følgende stramninger:

39. Indførelse af underretningspligt
    Der indføres en ny forpligtelse i form af en underretningspligt. Det indebærer, at udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste fremover skal give underretning til indkvarteringsoperatøren, hvis de ikke agter at opholde sig på indkvarteringsstedet – det vil sige på Kærshovedgård – mellem kl. 23.00 og 6.00.
40. Strafferamme hævet
    I dag kan kriminelle udviste straffes med op til 4 måneders fængsel for overtrædelse af opholds- og meldepligten, mens udlændinge på tålt ophold kan straffes med fængsel op til 1 år. Fremover vil gælde samme strafferamme for begge grupper, idet strafferammen for overtrædelse af opholds- og meldepligt for vil blive hævet til 1 år og 6 måneder.
    Det betyder endvidere, at udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste fremover vil kunne blive varetægtsfængslet efter retsplejelovens almindelige regler om varetægtsfængsling. Det er nemlig et krav for varetægtsfængsling efter retsplejeloven, at der gælder en strafferamme på minimum 1 år og 6 måneder.
41. Strafniveau skærpet
    Den foreliggende praksis viser, at straffen for grovere overtrædelser af opholds- og meldepligten i dag fastsættes til ubetinget fængsel i op til 40 dage.
    Straffen vil fremover blive skærpet for overtrædelser af opholds- og melde- og underretningspligten, således at der i 1. gangstilfælde og navnlig i gentagelsestilfælde idømmes betydeligt hårdere straffe. Straffen vil fremover som udgangspunkt blive fastsat efter faste retningslinjer.
42. Ny straf med afsoning i fængsel og i udrejsecenter ved brug af fodlænke
    Den foreslåede forhøjelse af strafniveauet indebærer, at domstolene fremover vil idømme længere fængselsstraffe. Straffen vil endvidere – udover en periode, der afsones i et fængsel – som udgangspunkt komme til at omfatte en periode, hvor straffen udstås i udrejsecenteret ved brug af fodlænke. Der vil således både være tale om afsoning i et fængsel og afsoning i fodlænke i udrejsecentret.
    Dette er en helt ny form for fuldbyrdelse af en straf.
43. Hurtigere strafforfølgning og strafafsoning
    Det skal have en hurtig konsekvens, når udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste overtrædelser deres kontrolforanstaltninger. Derfor skal udlændinge, der overtræder deres opholds-, melde- og underretningspligt, hurtigere strafforfølges og hurtigere bringes til strafafsoning.
    Regeringen foreslår i den forbindelse, at den frist for hurtig strafafsoning, der gælder for personer, der er dømt for vold og voldtægt, også skal omfatte udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste. Dette betyder, at straffesager om overtrædelse af opholds-, melde- og underretningspligten vil blive prioriteret højere end andre overtrædelser efter straffeloven eller andre særlovsbestemmelser.
44. Særlig adgang til varetægtsfængsling
    I dag er det ikke muligt at varetægtsfængsle udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste for overtrædelse af opholds- og meldepligten. Efter forhøjelsen af strafferammen vil der fremover kunne ske varetægtsfængsling efter retsplejeloven ved overtrædelser af opholds-, melde- og underretningspligten.
    Derudover indføres en særlig adgang til varetægtsfængsling ved grovere overtrædelser af opholds- og meldepligten efter udlændingeloven. Yderligere vil der fremover kunne ske varetægtsfængsling ved brug af fodlænke i stedet for i arresthus. Dette skal sikre, at den enkelte udlænding kan varetægtsfængsles i udrejsecentret.
45. Ophør af ydelser ved overtrædelse (tidligere en mulighed)
    Udlændingestyrelsen kan i dag træffe administrativ afgørelse om, at overtrædelser af opholds- og meldepligt skal have økonomiske konsekvenser, således at den pågældendes ydelse (den såkaldte tillægsydelse på 28,78 kr. pr. dag) ikke udbetales i en periode.
    Den gældende ordning om økonomiske konsekvenser ved overtrædelse af opholds- eller meldepligt vil blive skærpet, således at Udlændingestyrelsen fremover skal træffe afgørelse om, at ydelsen ikke udbetales.

Religiøse forkyndere   

Regeringen har den 31. maj 2016 indgået en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave dansk love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser.  Aftalen indeholder følgende stramninger på udlændingeområdet:

46. Offentlig sanktionsliste og en lukket opmærksomhedsliste
    Der indføres nationale lister med navngivne omrejsende udenlandske religiøse forkyndere, som kan udelukkes fra at indrejse under henvisning til, at de må anses for en trussel mod den offentlige orden i Danmark. Der indføres en offentlig sanktionsliste, hvor der i forhold til forkynderne på listen er truffet forhåndsafgørelse om at nægte visum og afvise ved grænsen. Som supplement til sanktionslisten indføres en (lukket) opmærksomhedsliste med navne på tredjelandsstatsborgere, som ikke kvalificerer til optagelse på en sanktionsliste, samt navne på EU-borgere og deres familiemedlemmer.
47. Obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for religiøse forkyndere.
    Der indføres et obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for bl.a. udenlandske forkyndere, der søger om forlængelse af ophold i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 f, uanset om de samtidig ansøger om vielsesbemyndigelse. Herudover skal opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f fremover betinges af, at den udenlandske forkynder underskriver en løfteerklæring om at ville overholde dansk lovgivning, herunder om ytrings- og religionsfrihed, ligestilling mellem kønnene og frihed til seksuel orientering, ikke-diskrimination og kvinderettigheder.
    Som del af aftalen indgik desuden skærpelse af folkeoplysningsloven, skærpet tilsyn med friskoler, tilbagetagelse af vielsesbemyndigelse, fratagelse af skattefordele og kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring.