Folkekirken får ny ledelse - over hele landet

I løbet af efteråret vil landets ca. 2.200 folkekirkesogne få ny ledelse.

Det sker, når der skal vælges nye menighedsråd. Ca. 12.500 folkekirkemedlemmer er på valg som deres lokale folkekirkes ledelse for de næste fire år.

Men interessen for menighedsrådsvalg er ikke stor.

Det er igennem flere år blevet diskuteret, om ideen om menighedsrådsvalg som et afstemningsvalg ligesom lokal-og landspolitiske valg til f.eks. byråd og folketing kan overleve, fordi der er for få afstemninger og for få kandidater.

Regeringen har derfor nedsat et udvalg om menighedsrådsvalg og fremtidig valgform. Udvalget skal overveje, hvordan menighedsrådenes demokratiske legitimitet fortsat kan sikres. Det skal ske, samtidig med at en kommende valgform lever op til kravene om åbenhed og demokrati. Udvalget skal fremlægge sine forslag senest i foråret 2017. Det betyder, at forslagene kan overvejes og evt. vedtages i god tid inden næste menighedsrådsvalg i 2020.

Menighedsrådene styrer den lokale, kirkelige økonomi. De har også ansvar for drift og vedligehold af kirken, kirkegården, menighedslokaler og præstebolig. Det er også menighedsrådet, der ansætter og er arbejdsgiver for kirkens medarbejdere – dog ikke præsterne. For dem gælder, at de er ansat af Kirkeministeriet, men det er dog menighedsrådet, der indstiller, hvem der skal ansættes.

Lav stemmeprocent
Den meget lille interesse for valgene betød, at i 2012 blev der i 95 procent af sognene kun opstillet en enkelt liste. Det betød, at de opstillede alle blev valgt som enten medlemmer eller stedfortrædere.

I de resterende fem procent af sognene, hvor der blev holdt afstemningsvalg, var stemmeprocenten meget lav – ca. 15 procent. Det svarer til, at ud af de ca. 4,4 millioner folkekirkemedlemmer, afgav kun en procent deres stemme.

Problemer med at finde kandidater
Menighedsrådsvalg har også problemer med at finde nye, potentielle kandidater til rådene. Det betød, at nogle menighedsråd efter valget i 2012 fik dispensation til at fortsætte med for få medlemmer. Andre steder blev der afholdt udfyldningsvalg. Det er antallet af folkekirkemedlemmer i sognet, der bestemmer hvor mange medlemmer det enkelte menighedsråd skal have.

At sidde i menighedsrådet er frivilligt arbejde. Det betyder, at kun formanden, kontaktpersonen (rådets kontakt til de ansatte), kirkeværgen (som fører tilsyn med kirke og kirkegård) og kassereren modtager et mindre honorar.

Tirsdag den 13. september vil langt de fleste menighedsråd afholde orienterings-og opstillingsmøde før det kommende valg. Det er første gang, at kirkeministeren og Landsforeningen af Menighedsråd er gået sammen om at anbefale en landsdækkende, fælles dato for møderne. Det er dog stadig op til de enkelte menighedsråd, om de vil følge opfordringen, men i en rundspørge fra Landsforeningen har 90 procent af menighedsrådsformændene tilkendegivet, at de støtter opfordringen.

Hvis det viser sig, at mere end en liste stiller op til valget, skal der afholdes afstemningsvalg, hvor myndige folkekirkemedlemmer med bopæl i sognet har stemmeret. Afstemningen skal i så fald foregå tirsdag den 8. november 2016.

Tre spørgsmål til kirkeminister Bertel Haarder om det kommende menighedsrådsvalg:

Med 4,4 millioner medlemmer er næsten fire ud af fem med i folkekirken. Det er jo et meget højt tal. Men der er store problemer med at tiltrække nye kandidater til menighedsrådene. Har folkekirken ikke et meget stort problem med sin ledelse?

Bertel Haarder: "Det vigtigste er de 4,4 millioner medlemmer. Man kan jo let melde sig ud, hvis man ikke vil være med, så langt de fleste holder af at være i folkekirken. Hvis man ser på, hvad der foregår i kirken, er listen over arrangementer meget lang. Nogen siger så, at der kommer for få om søndagen, men det er faktisk ikke rigtigt. Jeg hører om svagt stigende kirkegang. Det er faktisk kun, når det kommer til spørgsmålet om at finde nye menighedsrådsmedlemmer, der er et problem".

Hvad er problemet egentlig?

Bertel Haarder: "Man må ikke kunne tvivle på, om kirkens lokale ledelse er demokratisk valgt. Og hvis valgene bliver afgjort i meget lukkede kredse med meget få kandidater, styrker det jo ikke ligefrem deres demokratiske legitimitet. Derfor ønsker regeringen at undersøge, om vi kunne have en bedre valgform end den nuværende".

Hvorfor skulle det kunne øge interessen?
Bertel Haarder: "Det er heller ikke sikkert, det kan det. Men det vigtigste er, at vi giver så gode rammer som muligt, og de er jo ikke nødvendigvis de samme i fremtiden, som dem vi har nu. Hvis folk kun bruger kirken til jul og i øvrigt ikke kunne drømme om at være med i menighedsrådet, skal man også have lov til det. Mit arbejde består i at sikre de bedste rammer – jeg er ikke ærkebiskop"!

Læs mere om menighedsrådsvalget på Facebook og på Kirkeministeriets hjemmeside.