Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Nyhed

Forsvarsforligskredsen indgår aftale om den fremtidige opgaveløsning i Arktis

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har den 8. december 2016 indgået en aftale om styrkelse af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis.

Forsvarsministeriet
Foto: Colourbox

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har den 8. december 2016 indgået en aftale om styrkelse af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis.

Regeringen præsenterede i juni 2016 en analyse med anbefalinger til at styrke den fremtidige opgaveløsning i Arktis. Partierne er enige om at implementere analysens anbefalinger, og at der indenfor rammerne af forsvarsforliget afsættes 120 mio. kr. årligt til implementering.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen udtaler:

”Jeg er glad for, at der er bred enighed blandt partierne i forsvarsforligskredsen om at styrke indsatsen i Arktis med blandt andet øget satellitovervågning, bedre kommunikationsmuligheder og flere operative indsatsenheder. Anbefalingerne vil forbedre Forsvarsministeriets muligheder for at løse opgaver i Arktis og vil også gavne Grønland og Færøerne. Samtidig vil anbefalingerne være med til at styrke det tværministerielle samarbejde om blandt andet forskning i Arktis.”
Læs hele aftalen her.