Højere adgangskrav skal løfte fagligheden i gymnasiet

Regeringen indgik 3. juni 2016 en aftale om en reform af de gymnasiale uddannelser med et bredt flertal i Folketinget.

Med aftalen styrkes fagligheden, så de unge bliver klædt bedre på til tage en videregående uddannelse.

Gymnasiet skal være for unge, der vil læse videre, og derfor skal gymnasierne fremover klæde de unge bedre på til en videregående uddannelse, modne dem som mennesker og sikre, at de kan indgå som medarbejdere, ledere eller iværksættere på fremtidens omskiftelige arbejdsmarked.

Skærpede adgangskrav
For at styrke fagligheden har regeringen og forligskredsen skærpet adgangskravene for at blive optaget på stx, htx og hhx.

I dag skal man både i 8. og 9. klasse have et karaktergennemsnit på 4 og have de rette personlige og sociale forudsætninger for at blive erklæret uddannelsesparat til en af de gymnasiale uddannelser. Kravet bliver nu hævet til et 5-tal til hhx, htx og stx, og niveauet skal bekræftes til eksamen i 9.klasse. Derfor ændrer folkeskolens afgangsprøve navn til folkeskolens afgangseksamen.

”Hvis vi skal sikre et højere fagligt niveau i gymnasiet, bliver vi nødt til at hæve adgangskravene. Vi gør de unge en bjørnetjeneste ved at optage dem på en uddannelse, som ikke matcher deres faglige niveau. Vi er ikke bange for at stille krav og sige til de unge, at de skal stramme sig mere an allerede i folkeskolen, hvis de gerne vil i gymnasiet,” siger Ellen Trane Nørby.

Er det den rigtige uddannelse?
I dag falder samlet set cirka 15 procent af eleverne fra i løbet af de tre år i gymnasiet, og frafaldet er størst hos fagligt svage elever. Desuden er der alt for mange unge, som ikke bruger deres studentereksamen til at læse videre. Derfor er der brug for at udfordre de unge mere på deres uddannelsesvalg, mener Ellen Trane Nørby:

”Alt for mange unge starter i gymnasiet uden at overveje, om det er den rigtige uddannelse for dem.  Med den nye gymnasiereform har vi sikret, at de unge udfordres på deres uddannelsesvalg, og det sker bl.a. med den studievalgsportfolio, som de unge fremover skal lave og vedlægge deres ansøgning til gymnasiet, erhvervsuddannelserne eller hf. Den ene uddannelse er ikke bedre eller finere end den anden, men det er vigtigt, at flere unge havner på den rette hylde første.”

De nye adgangskrav bliver indfaset over tre år og kommer fuldt ud til at gælde for dem, der søger ind på en gymnasial uddannelse i 2019. For de elever, der er fagligt stærke, men som af den ene eller anden årsag klarer sig dårligt til eksamen, indføres der en ekstra optagelsesmulighed, hvor de unge kan komme til en optagelsesprøve og samtale.

Færre studieretninger 
I dag findes der flere hundrede studieretninger, og de bliver fremover reduceret til 49 studieretninger fordelt på htx, stx og hhx. Færre valgmuligheder skal gøre det mere overskueligt for eleverne at vælge den rigtige studieretning og samtidig sikre, at en gymnasial eksamen åbner flere døre til de videregående uddannelser uden at eleverne skal supplere deres eksamen med flere fag. Grundforløbet bliver reduceret fra seks til tre måneder og gøres mere intensivt, og eleverne skal først tage det endelige valg om studieretning efter grundforløbet.

Moderne hf
Hf-uddannelsen bliver moderniseret, og der bliver indført fagpakker, der målretter de unges profil mod professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, samt en udvidet fagpakke med flere timer, der giver adgang til de lange videregående uddannelser. Frafaldet på hf er i dag op mod 30 procent, og en modernisering af uddannelsen skal sikre, at hf forbliver en stærk mønsterbryderuddannelse, hvor man i endnu højere grad formår at fastholde og løfte de unges faglighed.

Eux-uddannelsen, som kombinerer erhvervsuddannelserne med en gymnasial eksamen, er fortsat et godt tilbud til de unge, der gerne vil opnå både erhvervs- og studiekompetence.

Væk med snyd
Som en del af gymnasiereformen vil der også blive slået hårdere ned på snyd. Den store opgave i 3. g skal fremover forsvares til en mundtlig eksamen, så det bl.a. kan efterprøves, om de unge selv har skrevet opgaven. Som noget nyt kan eleverne få den laveste karakter på -3, hvis de bliver taget i snyd.

Tre centrale spørgsmål og svar fra Ellen Trane Nørby om gymnasiereformen

Hvorfor er der brug for en ny reform af de gymnasiale uddannelser?
Fordi vi skal have løftet det faglige niveau og sikret, at de unge i langt højere grad udfordres på deres uddannelsesvalg. Tager man en gymnasial uddannelse, er det med henblik på at læse videre på enten et erhvervsakademi, en professionshøjskole eller på universitet. I dag er der alt for mange unge, som ikke bruger deres studentereksamen til at læse videre. Reformen skal også gerne få de unge til at tænke sig om en ekstra gang, inden de vælger en ungdomsuddannelse, så de ikke pr. automatik vælger gymnasiet, bare fordi mange af deres kammerater gør det. Nogle unge tror fejlagtigt, at de kun kan få et fedt job, hvis de kommer på universitetet. Men vi kommer over de kommende år til at mangle faglært arbejdskraft, og derfor skal vi have flere unge end i dag til at vælge en erhvervsfagliguddannelse, for der vil være jobmuligheder efterfølgende.

Der er eksempler på unge, som har haft lave karakterer i folkeskolen, men som tager sig sammen i gymnasiet – afskærer man ikke dem muligheden for at komme i gymnasiet?
Nej, det gør vi ikke. De nye adgangskrav kommer til at gælde fra sommeren 2019, så de unge har god tid til at vænne sig til de nye krav og at de skal løfte deres niveau allerede i 8. og 9. klasse.

Hvorfor ændrer regeringen på hf?
Hf er den ungdomsuddannelse med det største frafald, og hvor færrest fortsætter på en videregående uddannelse. Derfor skærper vi hf som mønsterbryder-uddannelse for dem, der ikke nødvendigvis ønsker at tage en lang videregående uddannelse. Undervisningen bliver mere praksis og anvendelsesorienteret og målrettet mod erhvervsakademierne og professionsuddannelserne. Med den udvidede fagpakke med ekstra fag vil der også være adgang til de lange videregående uddannelser.