Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen II (2015-16)
Nyhed

Karen Ellemann: Vi skal skabe bedre rammer for skilsmissefamilierne

Skilsmissefamilierne skal kun møde ét system, reglerne skal være enkle og til at forstå. Og der skal ryddes ud i konfliktskabende bidrag mellem forældre. Det er hovedbudskaberne i regeringens udspil til et nyt familieretligt system, der skal skabe bedre rammer for skilsmissefamilier.

Social- og Indenrigsministeriet

Regeringen vil skabe et mere enkelt system for familier, der skilles. En fami­lies sag skal ikke behandles af flere myndigheder samtidig, som det sker i dag. Uenigheder skal løses i ét system. Her skal forældre og børn kunne få den hjælp, der er behov for, hurtigt og effektivt. Der skal være mulighed for, at mindre problemer kan løses i et mindre set-up, mens der skal kunne sættes mere massivt ind i de rigtig svære sager.

Det er hovedbudskaberne i regeringens udspil til et nyt familieretligt system, der skal skabe bedre rammer for skilsmissefamilier. Udspillet præsenteres onsdag.

”Min vision er, at skilte familier kun skal forholde sig til ét system,” siger social- og indenrigsminister Karen Ellemann og understreger:

”Her skal være regler, der er til at forstå, og enkle forløb. Det skal løse konflikter frem for at fastholde familier i dem. Vi ser igen og igen, hvordan det bliver urimelig svært at løse skilsmissespørgsmål, der kan trække ud i årevis, fordi de cykler rundt mellem myndigheder. Det kan vi ikke stå model til. Vi skal indrette et system, der skaber de bedste rammer for at løse en skilsmisse”.


10.000 komplicerede sager sidste år
Omkring en tredjedel af alle danske børn oplever et brud i familien. Sidste år behandlede Statsforvaltningen omkring 85.000 familieretlige sager. De spænder lige fra skilsmisse og forældreansvar til faderskab, børnebidrag og navnesager. Langt størstedelen af sagerne er enkle. Parterne bliver enige eller har kun behov for lidt hjælp. Men i hvert fald ca. 10.000 af dem er mere komplicerede, og i dem flytter sagen sig ofte mellem myndighederne. De fleste sager starter i Statsforvaltningen, men domstolene og fogedretterne kommer også på banen i de rigtig svære sager. Og hvis familierne er udsatte og har brug for hjælp til omsorg for børnene, kan kommunen tilmed blive involveret.


Der skal ryddes op i regler
Regeringen vil også rydde op i reglerne på familieretsområdet for at begrænse konflikterne mellem forældrene. Hvis barnet er lige meget hos forældrene i hverdagen, og forældrene dermed også tager hver deres del af forsørgelsen, og der er fælles forældremyndighed, så giver det ikke mening, at den ene forælder kan søge om børnebidrag hos den anden.

Det skal heller ikke længere være muligt at søge om såkaldte særbidrag som konfirmations- og uddannelsesbidrag.

”Vi ved, at skilsmisseforældrene peger på økonomi som et af de steder, konflikter opstår. Særbidragene er små minefelter fordelt over barnets liv, hvor underliggende konflikter mellem far og mor risikerer at sprænge i luften igen. Ironisk nok, fristes man til at sige, for relativt set spiller bidragene en begrænset rolle i forhold til den generelle forsørgelse, ” siger Karen Ellemann.

Hun forklarer, at over en barns liv vil det samlede bidrag til forsørgelse være i størrelsesordenen en kvart million. Til sammenligning er et konfirmationsbidrag på 3.500 kr.

De politiske forhandlinger om udspillet, går i gang i dag.

 

Læs mere på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside.

 

3 spørgsmål til Karen Ellemann om udspillet

Hvorfor er det så vigtigt, at der kun er ét system for familier, der skal skilles?

”Heldigvis er de allerfleste sager relativt enkle. Parterne bliver enige, ind i mellem med lidt hjælp fra myndighederne. Men nogle sager bliver desværre rigtig svære. For familierne i de sager kan systemet i dag opleves som en labyrint, der i sig selv kan fastholde dem i konflikten. Familiens forhold bliver undersøgt af flere myndigheder, fordi systemet er indrettet, som det er. Desværre kan systemet, som det er i dag, også udnyttes, hvis den ene part ønsker at trække sagen ud og på den måde fastholde konflik­ten. En uenighed om samvær kan udvikle sig til et kludetæppe af ansøgninger, hvor ansøgninger og afgørelser bliver indbyrdes afhængige, selvom de træffes af forskellige myndig­heder. Eller en separationssag kan trækkes i langdrag, fordi den ene part modsætter sig, og sagen derfor sendes i retten, selvom resultatet er givet på forhånd. Derfor er det så vigtigt, at vi får indrettet et mere enkelt system for skilsmissefamilierne”.

Det er vel ikke alle forældre, der ikke kan blive enige om særbidragene – hvorfor så fjerne dem?

”Det er det heldigvis ikke, og jeg er sikker på, at de forældre nok skal finde en god løsning uden statens indblanding. Jeg vil derfor gerne sikre, at vi ikke gør det sværere for dem, hvor det i forvejen er svært."

Hvis der kun skal være ét system, skal der så ikke længere være mulighed for at anke afgørelser?

”Jo, der skal naturligvis fortsat være mulighed for at anke afgørelser. Men regeringen ønsker, at det skal ske samlet i ét system frem for som i dag, hvor forskellige afgørelser skal ankes hos forskellige myndigheder”.