Kontanthjælpsloft, myter og fakta

Kronik af social- og indenrigsminister Karen Ellemann og beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen

Myternes tid er ikke forbi. Det kan vi konstatere i disse dage og uger, hvor debatten om kontanthjælpsloft og 225-timersregel kører i højeste gear. Der er fremsat en række fejlagtige påstande, og der florerer flere myter om de nye regler. Blandt andet bliver det påstået, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen ikke vil få kontanthjælpsmodtagere i job, og kritikerne har det også med at glemme de betydelige sociale hensyn, der er taget i forhold til mennesker med handicap eller med væsentlige helbredsmæssige problemer. Det ærgrer os. Men det ændrer ikke på, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er både fornuftige, rimelige og socialt afbalanceret.

For det første er det fornuftigt med et mærkbart økonomisk incitament til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet. For de fleste handler et arbejde om mere end økonomi. Det handler om tilfredsstillelsen ved at bidrage til samfundet og kunne forsørge selv sig og sin familie – og glæden ved at være en del af fællesskabet på en arbejdsplads. Og der er solid international forskning, der peger på, at økonomiske incitamenter generelt øger beskæftigelsen. Det samme viser en række danske analyser – blandt andet en evaluering af kontanthjælpsreformen, som blev vedtaget af et bredt flertal under den tidligere SRSF-regering. Her reducerede man kontanthjælpen væsentligt ved at indføre uddannelseshjælp på SU-niveau til unge under 30 år uden en uddannelse, og det fik i et stort omfang de unge til at komme videre i job eller uddannelse. Til glæde for den enkelte og samfundet.

For det andet er kontanthjælpsloftet rimeligt over for alle dem, der står op hver dag og går på arbejde til en overenskomstfastsat mindsteløn. De skal mærke, at samfundet anerkender og værdsætter deres indsats – også på pengepungen. Det kan bare være svært, hvis der ikke er nævneværdig forskel på en lønindkomst i den nedre del af lønskalaen og indkomsten som kontanthjælpsmodtager. Kontanthjælpsloftet er med til at sikre, at der er en – mærkbar – forskel.

Det betyder også, at der fra 1. oktober vil være mange kontanthjælpsmodtagere, som vil opleve en reduktion i deres ydelse, der klart vil kunne mærkes i et stramt husholdningsbudget. Og det vil naturligvis kræve en prioritering i hverdagene at få økonomien til at hænge sammen. Men det ændrer ikke på, at det både er nødvendigt og rimeligt, at det kan betale sig at arbejde frem for at modtage offentlig forsørgelse. Vi mener, at vi med kontanthjælpsloftet har fundet den rette balance mellem et rimeligt forsørgelsesniveau på den ene side og et reelt incitament til at arbejde på den anden. En familie med tre børn vil samlet modtage godt 410.000 kr. før skat om året i offentlige ydelser – det svarer til ca. 15.500 kroner om måneden, når skatten og huslejen er betalt. Vi har fortsat et højt ydelsesniveau i Danmark. Både før og efter kontanthjælpsloftet.

For det tredje er kontanthjælpsloftet socialt afbalanceret. Der er taget en række konkrete hensyn til mennesker, der kun i begrænset omfang har mulighed for at reagere på økonomiske incitamenter. Og flere grupper er helt undtaget for de nye regler.

Men lad os først tage fakta og så tage nogle af myterne bagefter.

Fakta er, at det samlede antal personer i kontanthjælpssystemet er steget voldsomt i løbet af de seneste år. Fra 129.000 personer i 2. kvartal af 2011 til 158.500 i 2. kvartal 2016. Det er en stigning på ca. 23 procent, og det er vel at mærke i en periode, hvor ledigheden er faldet, og beskæftigelsen er steget støt.

Fakta er, at det i særlig grad er antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i kontanthjælpssystemet, der er steget. Fra ca. 30.400 fuldtidspersoner i 2. kvartal i 2011 til 54.500 fuldtidspersoner i 2. kvartal i 2016. Der er en stigning på knap 80 pct. Samtidig er 80 pct. af alle ægtepar på kontanthjælp ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere.

Fakta er, at der er fremgang på det danske arbejdsmarked, og at udenlandsk arbejdskraft står for en stor del af beskæftigelsesfremgangen. Alene inden for det seneste år har udenlandsk arbejdskraft bidraget til næsten 40 procent af fremgangen i beskæftigelsen. Samtidig kan vi se, at virksomheder har stigende problemer med at rekruttere medarbejdere. Det gælder også inden for brancher, hvor der er mange ufaglærte, og man dermed kan arbejde med begrænsede kvalifikationer.

Fakta er, at man med kun få timers beskæftigelse hver uge kan arbejde sig fri af både kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. En enlig kontanthjælpsmodtager over 30 år med et barn vil med ca. seks timers arbejde om ugen ikke bare opfylde kravet om 225 timers ordinær beskæftigelse på et år, men vil også arbejde sig ud af loftet. Samtidig giver det en gevinst på 3.700 kr. efter skat om måneden.

Fakta er, at kontanthjælpsmodtagere, der på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har fået anvist en handicapegnet bolig af kommunen, er helt undtaget fra de nye regler.

Fakta er, at hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen er så begrænset, at kontanthjælpsmodtageren ikke kan opnå 225-timers ordinær og ustøttet beskæftigelse inden for et år, undtages vedkommende fra 225-timersreglen. Kommunerne skal også systematisk tage stilling til, om der er grundlag for at igangsætte et ressourceforløb med en tværfaglig indsats for de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere. Personer i ressourceforløb er ikke omfattet af hverken kontanthjælpsloftet eller 225-timerreglen.

Fakta er, at kontanthjælpsloftet blev vedtaget af et flertal af Folketingets partier d. 17. marts i år, men først med virkning fra d. 1. oktober. Så der har været god tid til at indrette sig på de nye regler.

Lad os så tage nogle af myterne.

Første myte: 7.000 børn bliver fattige som følge af kontanthjælpsloftet. Tallet stammer fra en beregning foretaget af Skatteministeriet, hvor der er set på, hvor mange flere børn der ville blive komme under den tidligere regerings fattigdomsgrænse som følge af den nye integrationsydelse og kontanthjælpsloftet. Der er tale om en rent beregningsteknisk opgørelse, der ikke tager højde for, at flere kommer i beskæftigelse (fordi det ikke er muligt at regne på). Hvis tallet kan bruges til noget, kan det bruges til at tegne et billede af dårlig integration. Omkring 2/3 af gruppen er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Anden myte: En undersøgelse, SFI har lavet for BUPL, viser, at blot ét enkelt år med lavindkomst i familien øger risikoen for, at et barn får dårlige karakterer i skolen og dropper ud af uddannelsessystemet. Nej, sådan kan undersøgelsen ikke tolkes. Det understreger SFI også i deres rapport. Det har dog ikke forhindret modstandere af kontanthjælpsloftet i at hævde, at loftet vil føre til et lavere uddannelsesniveau for den næste generation. Selvom det ærligt talt ikke virker særlig logisk i et land, hvor vi har gratis uddannelser og generøse forsørgelsesmuligheder under uddannelse.

Tredje myte: Op mod 14.000 familier risikerer ifølge boligselskaberne at gå fra hus og hjem som følge af det nye kontanthjælpsloft. Der er ingen dokumentation for den konkrete påstand – heller ikke for, at der en entydig sammenhæng mellem lavere indkomst og risikoen for at blive sat ud af boligen. Undersøgelser fra SFI viser, at der sjældent kun er tale om én enkelt forklaring på, at lejere sættes ud af deres bolig. Der er typisk tale om et sammenfald af flere faktorer. Det kan være manglende evne til at administrere egen økonomi, stor gæld, psykiske problemer og misbrug.

Ikke flere myter, men lidt flere fakta.

Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er en del af første fase i regeringens JobReform. For få uger siden præsenterede vi anden fase af reformen som led i regeringens samlede 2025-plan. Den omfatter blandt andet et nyt jobfradrag, som især vil øge gevinsten ved at være i job for beskæftigede med lav- og mellemindkomster, og en ny jobpræmie for langtidsledige. Det vil også bidrage til, at det i langt højere grad kan betale sig at arbejde og flere dermed bliver en del af arbejdsfællesskabet. Det ser vi som en kæmpe socialpolitisk landvinding. God beskæftigelsespolitik er ganske enkelt også god socialpolitik.