Kræftplan IV
Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde har i dag præsenteret regeringens Kræftplan IV, der bl.a. skal sikre, at danske kræftpatienter også i fremtiden kan få en kræftbehandling i verdensklasse.
Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde har i dag præsenteret regeringens Kræftplan IV (Kræftplan 4), der bl.a. skal sikre, at danske kræftpatienter også i fremtiden kan få en kræftbehandling i verdensklasse.
Kræft er en folkesygdom, som hvert år rammer ca. 39.000 danskere og årligt koster mere end 15.000 livet. Og i de kommende år, hvor befolkningen i Danmark bliver ældre, må vi desværre forvente, at endnu flere får en kræftsygdom. Risikoen for at udvikle kræft stiger nemlig med alderen.
Udviklingen med flere kræftpatienter er en udfordring for sundhedsvæsnet. Med kræftplan IV, der bygger videre på de tre foregående kræftplaner, vil regeringen derfor fremtidssikre kræftbehandlingen.
”Vi skal for alt i verden undgå at havne i en situation, som den vi oplevede for 15 år siden, før Kræftplan I. Dengang havde man ikke i tide opbygget den fornødne kapacitet på kræftområdet, og det gik ud over patienterne. De måtte vente lang tid på behandling, og deres overlevelseschancer var markant dårligere end i dag”, siger sundheds- og ældreminister Sophie Løhde og fortsætter:
”Med Kræftplan IV ønsker vi at tage højde for, at flere vil få kræft, i takt med at danskerne bliver ældre. Det handler om at udvise rettidig omhu og geare sundhedsvæsnet, så vi sikrer, at kræftpatienterne også i fremtiden kan få en behandling i verdensklasse.”
Regeringen lægger op til, at kræftområdet får et samlet løft på 2,2 mia. kr. frem mod 2020 – heraf afsættes med kræftplanen 1,5 mia. kr. ekstra til bl.a. øget kapacitet, så flere patienter kan blive behandlet. Derudover har regeringen allerede prioriteret 680 mio. kr. fra 2017 til 2020, til bl.a. hurtigere udredning.
”Regeringen prioriterer kampen mod kræft højt, og derfor ønsker vi at tilføre kræftområdet et historisk stort pengebeløb. Med Kræftplan IV vil vi bl.a. sikre, at danske kræftpatienter har samme overlevelseschancer, som deres nordiske naboer. Sådan er det desværre ikke i dag, og det kan danske kræftpatienter ikke være tjent med. Vi skal naturligvis kunne matche de bedste af de nordiske lande”, siger sundheds- og ældreministeren med henvisning til, at dødeligheden inden for visse kræftsygdomme er højere i Danmark end i andre lande i Nordenn.
Patienternes Kræftplan
Den nye kræftplan har titlen ’Patienternes Kræftplan’. Det skyldes, at regeringen med kræftplanen ønsker at sætte yderligere skub i en udvikling, hvor sundhedsvæsnet sætter patienten i centrum og i højere grad inddrager dem og de pårørende i beslutninger om behandlingen.
Regeringen vil også sikre, at patienterne oplever, at der er sammenhæng i deres behandlingsforløb. Derfor vil man bl.a. indføre patientansvarlige læger, som får det overordnede ansvar for den enkelte patients behandling og følger dem i deres forløb.
”Kræftbehandlingen skal i højere grad tage afsæt i den enkelte patients behov og livssituation. Patientinddragelse er i dag en integreret del af sundhedsvæsnet, men vi skal tage patienterne endnu mere med på råd, lytte mere til dem og være bedre til at inddrage deres erfaringer og oplevelser. For patienterne har en enestående viden om deres egen sygdomssituation, som kan være med til at forbedre kræftbehandlingen”, siger sundhedsministeren.
Udover at fremtidssikre og forbedre kræftbehandlingen ønsker regeringen også at forebygge, at danskerne bliver kræftsyge. Derfor indeholder Kræftplan IV også forskellige forebyggelsesinitiativer. Det gælder bl.a. initiativer, der skal bidrage til, at børn og unge ikke begynder at ryge.