Regeringen vil løfte indsatsen markant for mennesker med demens
Udredningen, behandlingen og plejen af mennesker med demens skal i højere grad ske med udgangspunkt i den enkeltes behov og værdier, og demensindsatsen skal være fokuseret på tidlig opsporing, høj kvalitet og den nyeste viden. Og de pårørende skal tilbydes bedre rådgivning og inddrages aktivt.
Mennesker med demens skal kunne leve et værdigt og trygt liv i Danmark.
Regeringen vil derfor med en ny national handlingsplan give indsatsen over for mennesker med demens et markant løft.
Udredningen, behandlingen og plejen af mennesker med demens skal i højere grad ske med udgangspunkt i den enkeltes behov og værdier, og demensindsatsen skal være fokuseret på tidlig opsporing, høj kvalitet og den nyeste viden. Og de pårørende skal tilbydes bedre rådgivning, mere støtte og inddrages aktivt i indsatsen over for deres familiemedlemmer, der er ramt af en demenssygdom.
Det fremgår af regeringens oplæg til en ny national demenshandlingsplan, som sundheds- og ældreminister Sophie Løhde fremlægger mandag.
”Demens er en forfærdelig sygdom, der ikke kun rammer den, som bliver syg, men hele familien. Med demenshandlingsplanen ønsker vi derfor at skabe et demensvenligt samfund, hvor både mennesker med demens og deres pårørende kan leve et trygt og værdigt liv. Demensområdet er blevet glemt og klemt i for lang tid – nu skal vi have løftet indsatsen”, siger sundheds- og ældreminister Sophie Løhde.
Tre nationale mål
Regeringen opstiller i handlingsplanen tre nationale mål for demensindsatsen frem mod 2025, som understøttes af 27 konkrete initiativer.
Et af målene er, at alle Danmarks 98 kommuner skal være demensvenlige. Det kan bl.a. ske med en lokal demensstrategi, som bl.a. beskriver indsatsen over for pårørende, pleje- og behandlingsindsatsen over for mennesker med demens og udbuddet af demensvenlige boliger. Der skal også være flere demensvenner og både nationale og lokale partnerskaber for at fremme et demensvenligt samfund.
Et andet mål er, at flere mennesker med demens skal udredes, og at diagnosticeringen bliver så god, at 80 procent får en specifik demensdiagnose i forhold til de 200 forskellige hjernesygdomme, som betegnelsen demens dækker over.
Der er i dag mere end 35.000 personer over 65 år med en demensrelateret diagnose, men det faktiske antal danskere med demens er formentlig langt højere og forventes at stige i de kommende år, fordi der bliver flere ældre.
Selvom der i dag ikke findes en kur mod demens, kan man i nogle tilfælde udsætte sygdomsforløbet eller mindske sygdomssymptomer, eksempelvis med medicinsk behandling eller fysisk aktivitet. Det er derfor vigtigt, at sygdommen opspores tidligt, og at der stilles den rigtige diagnose.
Regeringen vil derfor styrke kvaliteten i udredningen og foreslår bl.a., at regionerne samler de nuværende mere end 30 demensudredningsenheder, så der bliver færre og mere tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder.
Det tredje mål i regeringens oplæg til demenshandlingsplanen er at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 pct. frem mod 2025.
Lige nu er forbruget af antipsykotisk medicin herhjemme højt sammenlignet med andre lande, eksempelvis England, stik mod de faglige anbefalinger. For at opnå en halvering af forbruget vil regeringen bl.a. sætte øget fokus på medicinforbruget på tværs af kommuner, styrke overvågningen af lægernes udskrivning af antipsykotika og igangsætte en læringsindsats om korrekt medicinering målrettet blandt andre praktiserende læger.
Bedre tilbud til pårørende
Demenshandlingsplanen har også fokus på hjælpen til pårørende til mennesker med demens. De pårørende bruger ofte mange timer på at passe og pleje deres familiemedlemmer med demens, og det kan være hårdt for både helbred og psyke, og bl.a. derfor vil regeringen have flere og bedre aflastningstilbud, pårørendekurser og åbne rådgivnings- og aktivitetscentre.
”Regeringen har som en meget høj prioritet, at vi skal blive bedre til at hjælpe og aflaste de pårørende. De skal have flere pusterum, og tilbuddene skal være på samme høje niveau i alle kommuner, så det ikke er et adresselotteri, om man får tilstrækkeligt med hjælp eller ej. Andet kan vi ikke være bekendt”, siger Sophie Løhde.
Af andre initiativer fra demenshandlingsplanen kan nævnes flere demensegnede boliger, demensvenlige sygehuse, national forskningsstrategi og uddeling af årets demenspris til medarbejdere på demensområdet.
Sundheds- og ældreministeren ser nu frem til at høre reaktioner på regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan fra de mange interessenter på demensområdet, inden hun drøfter den med satspuljepartierne senere på efteråret.
Forventningen er, at den endelige nationale demenshandlingsplan 2025 er forhandlet på plads i efteråret 2016.
Regeringen og satspuljepartierne bag satspuljeaftalen for 2016 har afsat 470 mio. kr. i perioden fra 2016-2019 til initiativer i den nationale demenshandlingsplan.
Sundheds- og ældreministeren har i løbet af året besøgt en række plejecentre for demente for at samle inspiration til handlingsplanen.
Se video fra hendes besøg med statsministeren på Frydenholm plejecenter i Holte i maj 2016 og hør, hvorfor de mener, at det er vigtigt at støtte de pårørende til demente: