Ny satspuljeaftale: 770 mio. kr. til sundheds- og ældreområdet

Det er en tilfreds sundheds- og ældreminister, som indgået sin anden satspuljeaftale som minister med partierne bag satspuljen.

"Det er alt i alt en god aftale, som bl.a. betyder, at vi kan løfte indsatsen over for de mange danskere med diabetes, der ofte rammer dem med korte uddannelser hårdest". Det siger sundhedsminister Sophie Løhde, der har forhandlet en satspuljeaftale på plads, som også skal være med til at sikre, at blandt andre kræftpatienter får mere ensrettede rehabiliteringstilbud, uanset hvor de bor.

Med aftalen fordeler partierne ca. 770 mio. kr. fra satspuljen over de næste fire år til indsatser, der bidrager til at skabe større lighed i sundhed og kommer flere patientgrupper til gavn.

Det gælder blandt andre patienter med diabetes - en sygdom som ofte rammer kortuddannede hårdest. Aftalen betyder nemlig, at der øremærkes 65 mio. kr. til en ny national diabeteshandlingsplan:

"Mere end 250.000 danskere har i dag fået konstateret diabetes, og meget tyder på, at langt flere vil få sygdommen de kommende år. Der er derfor behov for, at vi forbereder os på fremtiden, så det stigende antal diabetikere også fremover kan få en god behandling og leve et godt liv med deres sygdom. Og det skal den nye nationale diabeteshandlingsplan være med til at sikre", siger Sophie Løhde og fortsætter:

"Diabetes er også en sygdom med stor social ulighed. Vi kan eksempelvis se, at dem med korte uddannelser ofte får sygdommen konstateret senere end personer med længerevarende uddannelser, og de har typisk også flere følgesygdomme. Der er derfor brug for, at vi bliver bedre til at opspore patienter med diabetes og med udgangspunkt i deres individuelle behov giver dem bedre mulighed for at håndtere deres sygdom".

Fokus på rehabilitering

I aftalen er der også fokus på rehabilitering af patienter med bl.a. sclerose, Parkinson, ALS og kræft. Satspuljepartierne er blevet enige om at fordele ca. 196 mio. kr. til indsatser på rehabiliteringsområdet.

"Sundhedsvæsnets opgave stopper ikke ved sygehusenes udgang, når behandlingen er afsluttet. Vi skal også sørge for at give patienterne den nødvendige hjælp og støtte til at genoptage det liv, de havde før deres sygdom, og derfor er det vigtigt, at der er fokus på rehabiliteringen", siger sundheds- og ældreministeren og gør opmærksom på, at den geografiske ulighed i sundhed også kan have betydning for patienter og borgere med få ressourcer.

"Selvom der er sket fremskridt på rehabiliterings- og genoptræningsområdet, så er der fortsat for stor forskel i kommunernes tilbud til blandt andre kræftpatienter. Der er samtidig noget, der tyder på, at de patienter, der har færrest ressourcer, ikke i samme omfang henvises til og gør brug af tilbuddene som andre, og derfor er der behov for en større opmærksomhed fra kommunernes side", siger Sophie Løhde, der ønsker mere ensartede og målrettede tilbud til kræftpatienterne.

Selvmord skal forebygges

Ministeren er også glad for, at partierne har afsat penge til at reducere overdødeligheden blandt mennesker med psykiske lidelser, der kan være selvmordstruede. Med satspuljeaftalen sættes der 44 mio. kr. af til initiativer, der skal forebygge selvmordsforsøg og selvmord hos mennesker, der er ramt af psykisk sygdom:

"Vi kan desværre se, at der er en overdødelighed blandt mennesker med psykiske lidelser, og en væsentlig del af forklaringen er, at der er markant flere, som tager livet af sig. Det er derfor vigtigt, at de mennesker, som er selvmordstruede, kan få hjælp. Det gælder bl.a. de særligt sårbare patienter, som kan have brug for støtte, umiddelbart efter de er blevet udskrevet fra sygehuse", siger Sophie Løhde.

Ministeren henviser til, at nyudskrevne psykiatriske patienter har en høj risiko for at forsøge selvmord i dagene efter deres sygehusudskrivelse. Som led i satspuljeaftalen vil man derfor afprøve, om det er muligt at forebygge selvmordsforsøg ved at tilbyde særligt sårbare patienter en ambulant kontakt. Det kan eksempelvis være en sygeplejerske, socialpædagog eller psykolog, der kan møde patienten på sygehuset eller privat.

Derudover styrkes de regionale centre for selvmordsforebyggelse, der tilbyder professionelle behandlingstilbud til selvmordstruede.

Fakta om satspuljeaftalen 2017-2020:

Med satspuljeaftalen fordeler satspuljepartierne i alt 770 mio. kr. til følgende initiativer på sundheds- og ældreområdet:

• Rehabilitering – et godt liv efter kræft: 135 mio. kr. (2017-2020) og 50 mio. kr. årligt fra 2021
• En værdig og god palliativ indsats for kræftpatienter – herunder hospicepladser: 100 mio. kr. (2017-2020) og 34 mio. kr. årligt fra 2021
• National diabeteshandlingsplan: 65 mio. kr. (2017-2020)
• Tidlig indsats for sårbare familier: 82,3 mio. kr. (2017-2020)
• Forbedret tandsundhed til de svageste ældre: 40 mio. kr. (2017-2020)
• Pilotprojekt til forebyggelse af selvmord og pulje til udbygning af regionale selvmordscentre: 30 mio. kr. (2017-2020)
• Forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske udfordringer: 38 mio. kr. (2017-2020)
• Styrket rehabiliteringsindsats for mennesker med sclerose: 33 mio. kr. (2017-2020)
• Hjælp til rygestop til særlige grupper: 27 mio. kr. (2017-2019)
• Tilbud til unge med kræft: 25 mio. kr. (2017-2020)
• Screening for livmoderhalskræft for ældre og udsatte grupper: 25 mio. kr. (2017-2019)
• Forsøgsordning med medicinsk cannabis: 22 mio. kr. (2017-2021)
• Styrket rehabiliteringstilbud særligt målrettet Parkinsonpatienter: 20 mio. kr. (2017-2020)
• Forebyggelseskampagne målrettet rygning blandt børn og unge: 14 mio. kr. (2017-2020)
• Medicinfri afsnit i psykiatrien: 11 mio. kr. (2017-2019)
• Permanentgørelse af bevillingen til Nationalt Videnscenter for Demens: 1,6 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 og 8 mio. kr. permanent fra 2019
• Sex & Samfund: 12 mio. kr. permanent fra 2017
• Nuanceret informationsindsats om HPV-vaccination samt pilotafprøvning af HPV-vaccinationstilbud målrettet unge mænd: 5 mio. kr. (2017-2018)
• Arveligt kolesterol (Familiær hyperkolesterolæmi): 6 mio. kr. (2017-2020)
• Ældredatabasen: 4,5 mio. kr. (2017)
• Livshistorier i demensplejen: 4 mio. kr. (2017)
• Udvidelse af fritvalgsrammen for Center for Hjerneskade og Vejlefjord: 4 mio. kr. (2017-2020)
• Videreførelse af sociolance-projektet: 4 mio. kr. (2017-2018)
• Nationalt partnerskab om forebyggelse af selvmord hos mennesker med psykiske lidelser: 4 mio. kr. (2017-2020)
• Styrket rehabiliteringsindsats for ALS-patienter: 4 mio. kr. (2017-2020)
• Danske Ældreråd: 4 mio. kr. (2017-2020)
• Psykiatritopmøde i 2017 og 2018: 2 mio. kr.
• Nationale kvalitetsindikatorer for ældreplejen: 2 mio. kr. (2017)
• Informations- og uddannelsesaktiviteter for patientrådgivere: 1,6 mio. kr. (2017-2020)
• Helpline til patienter med sjældne sygdomme og deres pårørende: 1,5 mio. kr. (2017-2020)
• Abortstøttesamtaler i Mødrehjælpen: 1,2 mio. kr. (2017-2020)