Ny aftale om flere år på arbejdsmarkedet

Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om en række ændringer af det danske pensionssystem. Aftalen vil både gøre det mere attraktivt at gå senere på pension og spare op til sin egen alderdom.

Aftalen har først og fremmest fokus på at løse det såkaldte samspilsproblem, som betyder, at pensionsopsparing for en stor gruppe kan blive en underskudsforretning. Det sker, fordi udbetalingerne vil blive modregnet i offentlige pensionsydelser.

”Danmark bliver stærkere og tryggere, når borgerne bedre kan tage vare på sig selv. Derfor skal det kunne betale sig at arbejde, og det skal betale sig at spare op til pension. Begge disse principper tager denne aftale hånd om, når vi gør det mere attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet og forbedrer incitamentet til at spare op,” siger finansminister Kristian Jensen.

Det er aftalt, at danskerne fra fem år før folkepensionsalderen kan indbetale op til 50.000 kr. årligt efter skat på en aldersopsparing, når ændringerne er fuldt indfaset i 2023.

Da udbetalingerne fra en aldersopsparing ikke bliver modregnet i offentlige pensionsydelser, undgås samspilsproblemet dermed i slutningen af arbejdslivet, hvor det ellers er størst.

Med henblik på at øge afkastet af pensionsopsparing igennem hele arbejdslivet bliver der endvidere afsat en pulje på 2,4 mia. kr. fuldt indfaset til at lette skatten på pensionsindbetalinger. Puljen vil blive udmøntet i forhandlingerne om JobReform fase II i efteråret.

"Jeg er glad for, at vi med aftalen får taget hul på at løse de samspilsproblemer, som gør, at det for flere ikke har kunnet betale sig at spare op til pension. Med målretning af aldersopsparingen sikrer vi, at folk får større tilskyndelse til pensionsopsparing i den periode af arbejdslivet, hvor samspilsproblemet er størst. Og i efteråret fortsætter vi arbejdet, så vi understøtter, at det kan betale sig at spare op gennem hele arbejdslivet,” siger erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Med aftalen vil regeringen og Dansk Folkeparti belønne dem, der bliver et par ekstra år på arbejdsmarkedet i stedet for at trække sig tilbage så snart det er muligt. Derfor bliver det muligt skattefrit at få udbetalt sine efterlønsbidrag, mod at man frasiger sig muligheden for at gå på efterløn.

Samtidig bliver det mere fleksibelt end i dag at få udbetalt sin folkepension på et senere tidspunkt, hvis man vælger at arbejde efter folkepensionsalderen. Det betyder, at den enkelte selv kan vælge, om den udskudte pension skal udbetales som et engangsbeløb eller over en længere periode.

Som en del af aftalen ændrer man også bopælskravene for at optjene ret til fuld folkepension, ældrecheck og førtidspension. Fremadrettet skal man have boet 9/10 af perioden fra det fyldte 15. år til folke/førtidspensionsalderen i riget (Danmark, Grønland eller Færøerne) for at have ret til de fulde ydelser.

”Jeg synes, at det er absurd og urimeligt, at det for nogle ikke kan betale sig at spare op til deres egen pension på grund af samspillet mellem skatte- og pensionssystemet. Det kan oven i købet have den ærgerlige konsekvens, at nogle vælger at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Jeg er derfor meget tilfreds med, at vi tager fat på at løse dette problem. Vi tager de første skridt i dag. De næste tager vi, når vi til efteråret skal drøfte skattelettelser,” siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll.

I forbindelse med efterårets forhandlinger om Jobreform fase II vil regeringen og Dansk Folkeparti desuden drøfte mulighederne for at indføre en obligatorisk pensionsopsparing for folk, der sparer meget lidt eller ingenting op til pension.

Her er alle initiativerne i aftalen: