Sygehusene fritages for produktivitetskrav i 2018

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at suspendere produktivitetskravet i 2018, mens der bliver arbejdet på en ny model for at styre sundhedsvæsenet.

Siden 1999 har sygehusene skulle levere mere behandlingsaktivitet hvert år for at få udbetalt det maksimale tilskud fra staten. Kravet har afspejlet, at der på sundhedsområdet løbende opstår effektiviseringsmuligheder fra blandt andet nye behandlingsmetoder, ny medicin og ny teknologi. Som et led i sammenhængs­reformen vil regeringen nu se på modellen med nye øjne og har derfor aftalt med Dansk Folkeparti, at produktivitetskravet bliver suspenderet i 2018, indtil et nyt system ventes at være klar fra 2019.

Regeringen vil nu i samarbejde med bl.a. Danske Regioner forsøge at udvikle en ny og bedre styringsmodel for det danske sundhedsvæsen.

”Siden 2001 er ventetiden faldet fra 90 til 47 dage i gennemsnit. Det har produktivitetskravet været medvirkende til, men nu er der brug for at se på det med nye øjne. Med aftalen sikrer vi noget ro til at finde en ny model, som stadig udnytter nye behandlingsmuligheder, så vi også i fremtiden kan få mest muligt ud af de mange skattekroner, vi bruger på sundhedsområdet,” siger finansminister Kristian Jensen.

Aftalen betyder, at regionerne kan få penge fra den såkaldte aktivitetspulje på 1,4 mia. kr. for 2018 uden at levere den meraktivitet på 2 pct., som produktivitetskravet har krævet.

Regeringen og Dansk Folkeparti er også blevet enige om, at den fremadrettede styring på sundhedsområdet stadig skal indeholde et incitament til at effektivisere ude på sygehusene for at få mest mulig sundhed for pengene.

”Der sker store forandringer i vores sundhedsvæsen i de kommende år. Ny teknologi og nye behandlingsformer vil give os stadig flere muligheder, men i takt med en stigende levealder forventes et stigende antal mennesker også at blive livstruende syge eller skulle leve med kroniske sygdomme. Dén fremtid er vi begyndt at omstille os til. Danske patienter skal opleve et sundhedsvæsen, der møder dem, hvor de er, med høj kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet. Derfor skal vi udvikle en ny og moderne styring – og det giver aftalen med Dansk Folkeparti os nu arbejdsro til,” siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Produktivitetskravet har aldrig fjernet penge fra de danske sygehuse. Fra 2016-2018 har regeringen prioriteret over 3 mia. ekstra til regionerne, og med finanslovsforslaget for 2018 er der sat yderligere 0,5 mia. af til bl.a. sundhed og ældre.

Aftaleteksten kan downloades nedenfor.
 

Se mere på Finansministeriets hjemmeside.

Fakta om produktivitetskravet

Produktivitetskravet på sygehusområdet er et styringsinstrument, der skal understøtte, at regioner og sygehuse løbende realiserer de gevinster, der opstå som følge af bl.a. nye behandlingsmetoder, ny medicin og ny teknologi.

I praksis er kravet på 2 pct. indbygget i udmøntningen af den statslige aktivitetspulje, der udgør 1,4 mia. kr. for 2018. Regionerne kan således kun beholde den fulde pulje, hvis sygehusaktiviteten ligger på det niveau, som er aftalt med økonomiaftalen inkl. et meraktivitetskrav på 2 pct.

Regionerne har frie rammer til at udmønte produktivitets- og aktivitetskravet på sygehusene, hvor det giver mening. Det er således ikke hensigten, at kravet udmøntes bredt på alle sygehuse og alle afdelinger uanset grundlaget for produktivitetsgevinster. 

Aktivitetspuljen udbetales løbende i aftaleåret. Hvis den endelige opgørelse af det realiserede aktivitetsniveau viser, at det forudsatte niveau ikke er realiseret fuldt ud, kan der komme et tilbagebetalingskrav. Et sådant tilbagebetalingskrav rammer alene regionens kassebeholdning, og påvirker dermed ikke den udgiftsramme, som der kan drives sygehuse for. Hidtil er alle puljemidler udbetalt.