Bander skal bag tremmer

Der har i 2016 været en markant stigning i antallet af skudepisoder i det offentlige rum med relation til rocker- og bandekonflikter. Det kan potentielt ramme tilfældige og uskyldige forbipasserende.

Regeringen vil derfor skærpe straffen for skyderier i det offentlige rum markant. Helt konkret foreslår regeringen, at der indsættes en helt ny bestemmelse

i straffeloven, som vil betyde, at straffen for lovovertrædelser, hvor der er anvendt skydevåben og eksplosivstoffer i det offentlige rum, kan forhøjes med op til 50 %.

Når der udbryder voldelige konflikter mellem rocker- eller bandegrupperinger, kan det blandt andet handle om, at der bliver kæmpet om territorier i forhold til hashhandelen. Det skal vi ikke acceptere.

Der skal ikke være steder, hvor bander får lov at dominere med deres rå og hensynsløse opførsel. Eft er endt afsoning i fængsel skal dømte rockere og bandemedlemmer derfor kunne afskæres fra at opholde sig i et bestemt område i op til flere år.

Den såkaldte bandebestemmelse giver i dag skærpede straffe for rocker- og banderelateret kriminalitet, hvis den sker under verserende bandekonflikter.

Regeringen vil udvide bestemmelsen, så den også omfatter den kriminalitet, der kan fremkalde en konflikt, hvor der vil blive anvendt skydevåben mv.

Det kan f.eks. være en skudepisode, der udløser en konflikt mellem to rivaliserende bander om et kriminelt marked.

Samtidig vil regeringen udvide anvendelsesområdet for bandebestemmelsen til at omfatte grove våbenlovsovertrædelser.

Naboer til rockerborge er ofte stærkt generede af rockernes tilstedeværelse.

Derfor vil regeringen – i tråd med Rockerborgsudvalgets anbefalinger – give kommunerne bedre redskaber til at forbyde, at en bygning bliver brugt som tilholdssted for rockere eller bander.

Regeringen vil give politiet bedre muligheder og lettere adgang til at lukke rockerborge midlertidigt i situationer, hvor der vurderes at være fare for naboerne.

Hidtil har politiet kun kunnet lukke en rockerborg, hvis der på begge sider i en konflikt har været anvendt skydevåben eller eksplosivstoffer. Dette vil ikke længere være et krav.

Politiet vil gennem målrettede indsatser og tiltag have større fokus på at modvirke, at lokalområder, herunder boligområder, domineres af rocker- og bandegrupperinger.

Minimumsstraffen for ulovlig besiddelse af skydevåben og eksplosivstoffer skal fordobles fra 1 til 2 års fængsel.

Der skal gennemføres en landsdækkende frit lejde-aktion, hvor man anonymt kan indlevere ulovlige våben til politiet. Sådanne aktioner har tidligere været effektive til at fjerne våben fra miljøet.

Politiet vurderer, at en stor del af de våben, som findes i rocker- og bandemiljøet, er stjålne. Over 1.000 skydevåben er i perioden 2012-2016 stjålet fra private hjem.

Våben skal opbevares korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Derfor gennemføres der en oplysningskampagne målrettet private våbenejere om reglerne for opbevaring af skydevåben, herunder konsekvenserne ved manglende overholdelse af reglerne – både for den enkelte og for samfundet.

Derudover nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af myndigheder og organisationer, som hurtigst muligt skal komme med forslag til, hvordan det yderligere sikres, at privates våben ikke ender i kriminelle miljøer.

Regeringen vil øge sikkerheden i skytteforeninger, så rockere og bandemedlemmer ikke kan få skydetræning og adgang til livsfarlige våben ad den vej.

Kun de allergroveste overtrædelser af knivloven og våbenloven fremgår af den private straffeattest.

Det skal ændres, så overtrædelser af våbenlovgivningen vil fremgå, hvis overtrædelsen har ført til betinget eller ubetinget fængsel, rettighedsfrakendelse, anbringelse eller lignende.

Borgere, der ønsker at anmelde eller vidne mod rockere og bandemedlemmer, og som har behov for beskyttelse, skal have mulighed for at få udleveret en overfaldsalarm.

Det skal sikre, at de kan få hurtig assistance fra politiet, hvis de udsættes for trusler eller overfald.

Politiet skal med afsæt i PSP-samarbejdet (samarbejde mellem politiet, socialforvaltningen og psykiatrien) have øget fokus på at opsøge og beskytte særligt sårbare personer som f. eks. hjemløse og forhindre dem i at blive udsat for pres fra rocker- og bandemiljøet.

Det skal som udgangspunkt ikke være muligt at blive prøveløsladt, hvis man er dømt efter straffelovens bandebestemmelse.

Er man motiveret for at lægge rocker- eller bandekriminaliteten bag sig, skal det dog være muligt at lukke døren til fællesskabet op igen.

Det skal derfor være muligt at blive prøveløsladt, hvis man deltager i et exitprogram og er indstillet på at forlade den kriminelle livsstil.

For at undgå misbrug af exitprogrammet skal exitforløbet være påbegyndt i så tilstrækkelig lang tid før tidspunktet for prøveløsladelse, at det har været muligt at vurdere den pågældendes reelle intention om at forlade miljøet.

Forslaget om afskaffelse af muligheden for prøveløsladelse, med mindre man deltager i et exit-program, gælder alene for indsatte, der er dømt eft er bandebestemmelsen.

Der skal derfor indføres et nyt krav i kriminalforsorgens løsladelsesvejledning for at begrænse muligheden for prøveløsladelse. Kravet vil betyde, at det skal tillægges afgørende vægt, hvis den indsatte har tilknytning til en gruppe af personer, som tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet.

Der skal iværksættes et forsøg med GPS-fodlænke baseret på ny teknologi i forbindelse med prøveløsladelse og udgang for personer, som politiet skønner kan have tilknytning til grupper, der står bag omfattende og alvorlig kriminalitet.

Det skal skærpe kontrollen med, at den indsatte overholder vilkårene i prøveløsladelsen.

Politiet skal i forbindelse med, at ledende bandemedlemmer indsættes til afsoning, gøre kriminalforsorgen opmærksom på, at der er tale om et ledende medlem, og at den pågældende som udgangspunkt vurderes ikke at burde afsone sammen med andre medlemmer af den pågældende gruppering.

Derudover skal der ske en skærpelse af de disciplinære sanktioner for overtrædelse af de ordens- og sikkerhedsmæssige regler i landets fængsler.

Der skal laves en revision af exitprogrammerne, så flere kan hjælpes til en vej ud af rocker- og bandekriminalitet.

Det skal blandt andet sikre, at personer, der kun har en perifer tilknytning til rocker- og bandemiljøet også får mulighed for at deltage i et exitprogram.

Personer, der aktivt deltager i et exitprogram, skal frit kunne indlevere deres våben til politiet uden at få en straf for våbenbesiddelse.

Regeringen vil undersøge mulighederne for at tilbyde personer i exitforløb en udvidet adressebeskyttelse.

Rocker- og bandegrupperingerne skal stresses maksimalt og angribes fra alle tænkelige fronter.

De skal rammes på deres indtægter fra handel med stoffer, økonomisk kriminalitet og skattesvindel.

Og de skal underkastes massivt kontrol- og efterforskningspres fra politiet, så de ikke kan fortsætte deres lyssky kriminelle aktiviteter i det skjulte.

De redskaber, vi stiller til rådighed for myndighederne, skal følge med – og gerne være et skridt foran – udviklingen i rocker- og bandemiljøet.

Derfor skal politiet have tidssvarende, effektive redskaber til at bekæmpe og efterforske rocker- og bandegruppernes organiserede kriminalitet.

Politiets to særlige efterforskningsenheder skal tilføres 25 nye operative analytikere og en markant teknologisk styrkelse med en ny analyseplatform, sådan at enhederne bliver nye kraft centre i kampen mod rockere og bander.

Reglerne om udstedelse af zoneforbud ved handel med narkotika på gadeplan udvides.

I dag kan politiet kun give zoneforbud til personer, der udviser en særlig tryghedsskabende adfærd, f.eks. ved åbenlys handel med narkotika i et boligområde, men også såkaldte “hashvagter” og “løbere”, som ikke i sig selv nødvendigvis skaber særlig utryghed, kan ved deres rolle som bagmændenes stikirenddrenge være med til at idrage til utrygheden i et område.

Politiet skal derfor også kunne forbyde hashvagter og løbere at opholde sig inden for et bestemt område.

Det grænsenære samarbejde styrkes ved at give mulighed for, at politikredsene kan videregive oplysninger fra det automatiske nummerpladegenkendelsessystem til andre myndigheder – herunder udenlandske politimyndigheder.

Adgangen til jobbet som vagt- og dørmand er i dag betinget af, at man kan blive godkendt af politiet.

Politiet har dog erfaret, at dørmænd med tilknytning til rocker- og bandemiljøet i nogle tilfælde misbruger deres stilling og bruger den som platform for salg af narkotika.

Politiet vil derfor lave et eftersyn af praksis for vurderingen af, om en ansøger kan godkendes.

Politiet vil fremover generelt øge deres tilstedeværelse ved arrangementer, hvor rockere og bandemedlemmer er samlet til manifestationer eller større festligheder, som kan skabe utryghed.

Der skal sættes en stopper for, at personer, der har forfalden gæld til det offentlige, ikke indfrier eller afdrager gælden, men i stedet anvender pengene til ekstravagant forbrug, eksempelvis ved at lease luksusbiler.

Regeringen ønsker at gøre det uattraktivt for leasingselskaber at indgå aftaler med personer, der ikke betaler deres gæld til det offentlige.

Regeringen vil derfor se på muligheden for at indføre regler om, at et leasingselskab, som gøres bekendt med, at en kunde har forfalden og misligholdt gæld til det offentlige og fortsætter et leasingforhold vedrørende eksempelvis en luksusbil, får en sanktion, f.eks. i form af bødestraf, eller pålægges at hæft e for gælden med et beløb svarende til de leasingydelser, som selskabet fremadrettet modtager.

Det er krænkende for retsfølelsen, at rockere og bandemedlemmer misbruger velfærdssamfundets goder til at understøtte deres kriminelle aktiviteter.

Der nedsættes en arbejdsgruppe, der med inspiration fra Al Caponetankegangen skal se på mulige tiltag, som kan forhindre dette.

Arbejdsgruppen forankres i Justitsministeriet med deltagelse af relevante myndigheder.

Parallelt med arbejdsgruppen om stop for misbrug af offentlige goder etableres der en stående task force bestående af politiet, anklagemyndigheden, kommunerne, SKAT og i relevant omfang andre myndigheder.

Task forcen skal hurtigt og effektivt kunne håndtere konkrete sager, hvor myndighederne bliver opmærksomme på rockere og bandemedlemmer, som udviser en adfærd, der giver grund til at mistænke, at de pågældende uretmæssigt modtager off entlige ydelser, eller en levevis, der ikke harmonerer med det forhold, at de samtidig har gæld til det offentlige eller modtager sociale ydelser.