Nyhed
En række ændringer af bygningsreglementet er i dag sendt i offentlig høring. Ændringerne fjerner unødige sagsgange, så en parcelhusejer fremover f. eks. ikke skal involvere kommunen, hvis vedkommende ønsker at opføre en carport eller et drivhus.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen sender i dag en række ændringer af bygningsreglementet i offentlig høring.
Ændringerne fjerner unødige sagsgange, så eksempelvis en parcelhusejer fremover ikke skal involvere kommunen, hvis vedkommende ønsker at opføre en carport eller et drivhus. Ændringerne giver samtidig kommuner, ejer- og boligforeninger samt bygherrer bedre muligheder for at tilbyde billige, moderne boliger til eksempelvis studerende eller andre grupper.
Som en del af ændringerne fjernes kravet om niveaufri adgang for nybyggede enfamilieshuse. De eksisterende regler er ikke hensigtsmæssige og velfungerende, da der ikke er krav om niveaufri adgang på grunden og frem til huset, men kun ved selve indgangsdørene. Opfyldelse af kravet begrænser den enkelte boligejers mulighed for at bestemme, hvordan man kan udforme sit hus og kan medføre væsentlige merudgifter.
"Reglerne i bygningsreglementet skal være fornuftige og rimelige. Som reglerne er i dag, er det et krav, at alle nye enfamilieshuse opføres med niveaufri adgang. Med ændringen får den enkelte boligejer frihed til selv at vurdere, hvordan adgangen til boligen skal udformes, herunder om der skal være niveaufri adgang," siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.
Der ændres ikke i de krav, der allerede i dag stilles til tilgængelighed i større bygninger. Tilgængelighed i større bygninger omfatter udover krav om niveaufri adgang også krav om installation af elevatorer, etablering af handicapegnede P-Pladser, etablering af handicaptoiletter, krav om teleslynger, skiltning, brugerbetjente anlæg m.v.
"Det er afgørende, at vi fortsat bygger for alle, når vi opfører nybyggeri, hvor alle færdes. Det gælder fx offentlige bygninger, større boligbyggerier, hoteller, svømmehaller, konference- og andre publikumssteder. Derfor sætter jeg nu fokus på at fremme tilgængelighed i større bygninger. Af den grund har jeg bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at lave et oplæg til en samlet tiltagspakke, som skal fremme tilgængeligheden i større bygninger," siger Ole Birk Olesen.
Ministeren har bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at udarbejde et oplæg, som indeholder følgende elementer:
Fakta om ændringerne af bygningsreglementet, som forventes at træde i kraft 1. juli 2017