Vindmøller og solceller skal konkurrere om at lave mest grøn energi

Regeringen og Dansk Folkeparti har 26. september indgået en aftale, der skriver energipolitisk danmarkshistorie ved for første gang nogensinde at lade solceller og vindmøller konkurrere om at levere mest grøn strøm til forbrugerne for sammenlagt ca. 1 mia. kr. i årlige udbud i 2018 og 2019.

”Jeg er utrolig glad for, at regeringen og Dansk Folkeparti kan skrive energipolitisk danmarkshistorie i dag. Denne aftale er som et Kinderæg, der kan hele tre ting på én gang: Vi sikrer en fortsat grøn omstilling i Danmark væk fra fossile brændsler og over til vind og sol. Vi sikrer, at der bliver konkurrence om at levere mest grøn energi til forbrugerne. Og vi sikrer, at der ikke kommer uventede ekstraregninger til forbrugerne, ligesom vi gang på gang så med PSO-afgiften,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Det forventes, at der for de afsatte ca. 1 mia. kr. vil kunne opføres i alt ca. 190 MW vedvarende energi svarende til ca. 140.000 danske husstandes årlige elforbrug. Det vil naturligvis give flere MW vedvarende energi, hvis buddene bliver lavere end forventet. Derudover forventes det, at der opføres ca. 130 MW forsøgsmøller i 2018 og 2019 på en treårig støtteperiode.

Derudover laves der en overgangsordning for igangværende landvindmølleprojekter, ligesom der afsættes 150 mio. kr. til at opstille
nye forsøgsmøller, så Danmark fortsat kan være et foregangsland for udvikling af fremtidens vindteknologi.

Mest grøn strøm for pengene uden at gamble med borgernes penge
For regeringen og Dansk Folkeparti har det været afgørende, at udbuddet af støtte til sol og vind i 2018 og 2019 sikrer mest grøn strøm for pengene uden at gamble med borgernes penge. Støtten tildeles som et fast pristillæg oveni elprisen, så usikkerheden om udsving i elprisen bæres af projektudviklerne og ikke statskassen og dermed skatteborgerne.

”Jeg er glad for, at Dansk Folkeparti sætter nogle gode aftryk på denne aftale med konkurrence mellem teknologierne om at levere mest grøn energi til forbrugerne, ligesom der bliver sikkerhed for borgernes penge. I dag er der over 30 forskellige støttesatser til vedvarende energi i Danmark. Det er uigennemskueligt, det giver uventede budgetoverskridelser og ekstraregninger til forbrugerne, og det sikrer ikke mest vedvarende
grøn energi for pengene. Det skal vi væk fra, og denne aftale er et vigtigt skridt i den retning. Derudover er jeg glad for, at vi har afsat penge til forsøgsmøller, så vi kan fortsætte med at være et foregangsland på udviklingen af morgendagens vindteknologi og på den måde drive priserne ned for forbrugerne,” siger Dansk Folkepartis energiordfører Mikkel Dencker.

Læs mere om aftalen her

Fakta om aftalen

Væk fra håndholdt støtteordning til konkurrence mellem solceller og vindmøller

I dag støttes udbygningen af landvindmøller med et fast pristillæg på 25 øre/kWh. Denne støtteordning udløber d. 21. februar 2018, fordi EU’s statsstøttegodkendelse af ordningen udløber. Derudover er den åbne støtteordning til solceller afskaffet. Der skal således findes en ny støtteordning til vind og sol. Den nye støttemodel betyder, at projektudviklere kan byde ind med projekter med enten solceller, landvindmøller eller kystnære havvindmøller i 2018 og 2019, som så bliver vurderet op imod hinanden ud fra objektivt fastsatte kriterier. De bedste projekter får støtte indtil budgettet på de ca. 1 mia. kr. er tildelt.

Støtte tildeles som et fast pristillæg oveni elprisen, så usikkerheden for så vidt angår elprisudviklingen ikke bæres af staten men af producenten, hvormed producenten stilles over for mere normale markedsvilkår og
retvisende prissignaler, og usikkerhed om støtteudgifter reduceres. Dette betyder bl.a., at anlægsejerne har incitament til at producere hvor og når elprisen er høj, hvilket er samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssigt.
Støtten gives i hele anlæggets levetid (fastsat til 20 år), hvor der ydes støtte til faktisk produktion for at få mere retvisende incitamenter til vedligeholdelse og udskiftning. Overgangsordning til landvindmølleprojekter
Der kan være enkelte landvindmølleprojekter, der har modtaget de påkrævede godkendelser, men som delvist uforskyldt risikerer at komme i klemme i overgangen fra ét støttesystem til et andet. Derfor foreslår regeringen, at der oprettes en overgangsordning for de landvindmølleprojekter, der har opnået lokalplangodkendelse inden 1. januar 2017, men hvor der efterfølgende har været behandling af en klagesag. Af det samlede udbudsbudget afsættes finansiering til op til 43 MW. Overgangsordningen søges efter først til-mølle-princippet, og det er således kun de første 43 MW, der kan opnå støtte. Støttesatsen i overgangsordningen fastsættes efter højeste vindende bud i første udbudsrunde. Såfremt nogle projekter når at nettilslutte førend afgørelsen er faldet af udbudsrunden i 2018, tildeles støtten ud fra budloftet på 13 øre/kWh i udbuddene.

Særordning til forsøgsmøller

Hovedformålet med forsøgsmøller er ikke elproduktion, men test og udvikling for på sigt at kunne levere mere effektive vindmøller. Etablering af forsøgsmøller kan harmonere timingsmæssigt dårligt med udbud,
idet virksomhederne har behov for at eksekvere på et testprojekt, når det er klart frem for at vente på gennemførelsen af et udbud. Derfor foreslår regeringen, at der afsættes sammenlagt 150 mio. kr. til en treårig støtteperiode for forsøgsmøller, der opstilles i 2018 og i 2019. Dette vurderes at være tilstrækkeligt til at dække finansieringsbehovet i perioden, og midlerne kan søges efter først-til-mølle-princippet, hvilket betyder, at der kan ydes støtte indtil midlerne evt. er opbrugt. Særordningen vil understøtte Danmarks brand som globalt førende demonstrationsland på vindområdet.
Den kan således være med til at bibeholde de danske testcentres konkurrencedygtighed og understøtte den danske vindmølleindustri.