Flere flygtninge skal i arbejde

Kronik af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Bragt i Berlingske mandag den 13. marts 2017.

Et job er nøglen til at blive en del af det danske samfund. Med et arbejde forsørger man sig selv, lærer det danske sprog, de danske værdier og de danske kollegaer at kende. Flygtninge skal fra dag ét mødes med en klar forventning om at kunne tage et arbejde, og de skal hurtigst muligt ud i en virksomhed og blive en del af en dansk kultur, hvor man bidrager positivt til samfundet.

Vi har ikke været gode nok
I Danmark har vi ganske enkelt ikke været gode nok til at få flygtninge og indvandrere i arbejde. Tallene taler deres tydelige og alarmerende sprog. Kun halvdelen af de ikke-vestlige indvandrere er i arbejde, mens det for personer med dansk oprindelse er tre ud af fire. Og kun tre ud af 10 flygtninge og familiesammenførte er i arbejde efter tre års deltagelse i integrationsprogrammet.

Antallet af ikke-vestlige indvandrere i kontanthjælpssystemet er steget med ca. 21.500 fuldtidspersoner fra 2011 til 2016, mens rød blok så til størstedelen af tiden. Det svarer til en stigning på næsten 80 pct. Og 88 pct. af alle ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, har ikke-vestlig baggrund.

Det er ikke godt nok. Og det skal vi gøre noget ved, for den udvikling skal vendes. Særligt nu, hvor vi er midt i en periode med et historisk stort indvandringspres, stigende beskæftigelse og faldende ledighed. Det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor har regeringen indført integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og fremsat lovforlag om en jobpræmie. Og derfor lavede regeringen i foråret 2016 en ambitiøs to- og trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter og med kommunerne om bedre integration på arbejdsmarkedet.

Vi er på rette vej
Vi kan nu se, at regeringens, kommunernes, virksomhedernes og lønmodtagernes indsats efter en lidt langsom start begynder at virke. Langt flere flygtninge og familiesammenførte på integrationsydelse bliver nu visiteret jobparate fra dag ét, og flere kommer ud på en virksomhed og bliver en del af det danske arbejdsmarked.

Det beskæftigelsessystem, V-regeringen overtog i juni 2015, var et system, som Mette Frederiksen (S) primært havde været ansvarlig for, og som var et system, der tillod, at kun tre ud af 100 flygtninge på kontanthjælp, omfattet af integrationsprogrammet, blev visiteret som jobparate. Alt for mange behøvede derfor ikke aktivt at søge et job. Der var også alt for få, som blev tilbudt en indsats ude på virksomhederne. Forholdet mellem rettigheder og pligter var helt skævt, og der blev ikke skabt kontakt til arbejdspladserne.

Det har vi ændret. I dag er det mere end halvdelen, der erklæres jobparate, og næsten hver tredje kommer ud i et virksomhedsrettet tilbud, hvor de får konkret erfaring med det danske arbejdsmarked. Regeringens holdning har fra dag ét været, at man godt kan arbejde og klare sig selv i Danmark uden at kunne sproget. Og vores holdning er, at et arbejde er den bedste vej til integration.

Sammen med arbejdsmarkedets parter er der foreløbigt oprettet omkring 300 forløb med en integrationsgrunduddannelse (IGU), som giver flygtninge med begrænsede kvalifikationer mulighed for at kombinere et arbejde med løbende opkvalificering. Det lyder måske ikke af voldsomt mange, og det er det heller ikke endnu, men efter en langsom start bliver der nu etableret ca. 20 nye forløb om ugen i starten af 2017. Alene i januar og februar er der derfor oprettet væsentligt flere IGU-forløb end det halve år forinden. Det er en god ordning, som arbejdsgiverne nu er i gang med at tage til sig.

Nogle af virksomhederne har etableret IGU-forløb, og andre har oprettet praktikpladser eller job med løntilskud. Typen af virksomhedsforløb er ikke afgørende. Det vigtigste er, at flygtninge hurtigt kommer i gang, så de får bedre mulighed for at få en permanent tilknytning til arbejdsmarkedet. Faktisk går det fremad. 

Nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at antallet af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har fået job, er tredoblet fra 2015 til 2016. Alene i de første ti måneder af 2016 kom næsten 3.000 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i helt almindelige job, uden at de fik nogen form for offentlig forsørgelse. Det er uendeligt positivt for den enkelte flygtning, deres familie, integrationen, sammenhængskraften i samfundet og samfundsøkonomien. Beregninger viser, at hver gang fem flygtninge kommer i job, så giver det årligt en samfundsøkonomisk gevinst på 1 mio. kroner.

Vi skal blive endnu bedre
Det går den rigtige vej. Men vi skal gøre det endnu bedre. Regeringen har netop drøftet status med arbejdsmarkedets parter og kommunerne, og vi er enige om, at det fortsat kræver en stor og fælles indsats, hvis vi skal lykkes med at få langt flere flygtninge og familiesammenførte i arbejde. Vi er slet ikke i mål.

Men der er stadig potentiale for, at flere kan komme i job. Derfor vil vi sammen her i foråret besøge virksomheder og kommuner rundt om i landet, som gør det godt, og som andre kan lade sig inspirere af. Mange virksomheder har gjort sig gode erfaringer med IGU og med andre virksomhedsrettede forløb. Og mange kommuner har gode erfaringer med at få indvandrere på kontanthjælp i arbejde.

Det er afgørende, at jobcentret er opsøgende og prioriterer en tæt dialog med de lokale virksomheder for at sikre et match mellem de ledige og de jobåbninger, der findes i stort tal rundt om i Danmark. Vi skal blive bedre til at udbrede de gode erfaringer og lære af hinanden.

Det kræver en fælles indsats
Der er sket meget siden Socialdemokraternes kuldsejlede trepartsforhandlinger om at få danskerne til at arbejde 12 minutter mere, og trepartssamarbejdet af mange blev erklæret dødt og begravet.

V-regeringen indgik sidste år to trepartsaftaler, og regeringen vil genoptage forhandlingerne igen, når overenskomstforhandlingerne er afsluttet. Det er en stor styrke, at regeringen, kommunerne, arbejdsgivere og lønmodtagere kan sætte sig sammen og finde løsninger på store samfundsmæssige udfordringer. Integrationsspørgsmålet har om noget udfordret det danske samfund, det vil det gøre et stykke tid endnu.

Men vi har simpelthen bare ikke råd til at sidde på hænderne mere og begå de samme fejl, som er blevet begået i årevis af tidligere tiders regeringer. I Danmark tager vi ansvar for vores eget liv, og det skal vi også forvente af dem, der vælger at komme til Danmark.