Dannelse er for alle

Børne- og socialminister Mai Mercados tale ved KL’s Børne & Unge Topmøde februar 2017 kl. 10.30, Aalborg Kongres & Kultur Center

Det talte ord gælder

Tak til KL for invitationen, og tak til alle jer, der deltager i topmødet her.

Uanset hvilken titel og baggrund, vi hver især har, så arbejder vi for at sikre en god opvækst for børn og unge i Danmark. Tæt forbundet med det er selvfølgelig årets tema; dannelse og uddannelse.

Ordet dannelse kan give associationer til noget ophøjet. Noget, som ikke er opnåeligt for alle: Dannet, det er sådan noget, man bliver, hvis man kommer fra en fornem familie og har studeret noget fint på universitetet. Det er helt misforstået.

Dannelsen af et menneske, starter fra det øjeblik, det kommer til verden og fortsætter resten af livet. De første år er dog særligt afgørende for, hvor godt vi klarer os senere hen. Det viser forskningen. Og med den amerikanske nobelpristager James Heckman er det for alvor kommet bredt ud, at vi også skal investere i de helt små børn.

Lige meget, om vi vokser op med en mor, der er misbruger, eller en far, der er direktør, så har vi brug for trygge og stimulerende omgivelser fra ’dag ét’.

Det er mit vigtigste budskab: Dannelse er for alle.

Når børn spiller Minecraft eller leger med LEGO, lærer de, at et solidt fundament har betydning for, om alt det, man bygger ovenpå, bliver en succes.

På samme måde er familien og dagtilbuddet omkring barnet med til at lægge et godt fundament, og særligt de voksne har stor indflydelse.

Som konservativ mener jeg også, at vores fælles historie, traditioner og værdier giver os et stærkt grundlag som mennesker. For eksempel skal demokrati, empati og mangfoldighed være en del af vores liv, fra vi er helt små.

Dannelse handler altså ikke om at kunne citere fra Grundloven og spise med kniv og gaffel på den helt rigtige måde. Det er dybere end det.

Målet er, at vi skal kunne engagere os i det 21. århundrede som medborgere, både i forhold til de fællesskaber og de forandringer, vi møder. Det kræver, at vi ved, hvor vi kommer fra, og hvad der binder os sammen.

Når det står klart, ved vi også, hvor vi skal hen.

Som forældre har vi et ansvar for, at vores børn trives. Det handler ikke kun om at tage dem med på Glyptoteket eller ARoS. Dannelse skal først og fremmest ske i hverdagen, for eksempel under noget så almindeligt som aftensmaden.

Udover nærende mad kan vi sørge for, at vores børn får noget åndelig føde. Vi kan gøre middagsbordet til et sted, hvor man som familie lytter til hinanden, øver sig i at tage ordet og er opmærksom på, hvordan de andre har det.

Mit syn på familien er, at den kan se ud på flere måder. En moderne familie kan være sammenbragt. Kernen behøver ikke nødvendigvis at være en mor og en far. Og man kan sagtens betragte hinanden som familie, selvom man ikke har fælles blod – for eksempel hvis man har et varmt venskab.

Det vigtigste er ikke, hvem familien består af. Det vigtigste er, at man holder sammen og er der for hinanden.

Børnerådet lancerede for nyligt en undersøgelse, der viser, at mange børn føler, at forældrene ikke har tid til dem.

Jeg tror, det er sundt, at vi som voksne går op i vores arbejde med liv og sjæl – bare vi ikke lader os opsluge så meget, at der til sidst opstår en mur af lysende og bimlende skærme rundt om os.

Vi skal være nærværende, når vi er sammen med vores børn.

Samtidigt skal vi huske, at børnefamilier er forskellige og har brug for fleksibilitet og frihed til at gøre tingene på deres egen måde. Det skal ikke kun være familierne, der indretter sig efter samfundet. Samfundet skal i langt højere grad indrettes efter dem.

Det er en mærkesag for mig og ét tema i regeringens dagtilbudsudspil, som er på vej.

Fleksibilitet handler blandt andet om, at dagtilbuddenes åbningstider skal afspejle familiernes behov. En lukkedag i børnehaven kan også være en udfordring, hvis møderne på jobbet ikke kan aflyses, og farmor ikke lige kan springe til som barnepige.

Et alternativ er så at bruge et af de andre tilbud, som holder åbent. I den forbindelse viser en ny analyse fra KORA, at hvis familien kender noget af personalet, så er forældrene mere trygge ved at benytte sig af den mulighed.

Jeg vil også understrege, at hvis vi giver familierne mere fleksibilitet, så skal det selvfølgelig primært gavne børnene og give dem mere tid sammen med deres forældre. Vi skal ikke derhen, hvor mor og far knokler løs på arbejdet, mens lille Viktor sidder i børnehaven fra klokken 7 til 21.

Vi ved desværre, at ikke alle børn vokser op i familier med overskud og hygge ved aftensmaden, men med sociale problemer som kriminalitet, vold og misbrug tæt inde på livet.

Det har alvorlige konsekvenser, som ofte forfølger dem resten af livet.

Vi skal derfor blive bedre til at bryde den negative sociale arv ved at sætte tidligt ind med hjælp til udsatte børn og deres familier.

Dagtilbuddene har i den forbindelse en afgørende rolle, fordi langt de fleste børn jo bruger nogle vigtige år af deres liv der.

Vi skal derfor sikre, at vores dagtilbud er i topform og kan bidrage til alle børns dannelse. Og jeg er glad for, at det også kendetegner det udspil, som I fra KL’s side offentliggjorde i januar.

Regeringens udspil kommer blandt andet til at handle om de pædagogiske læreplaner, som hvert enkelt dagtilbud tilrettelægger og arbejder ud fra. Det gør de med udgangspunkt i en fælles ramme. Og den er vi ved at opdatere, så den sætter en mere tydelig retning for arbejdet med læringsmiljøerne.

Det glæder mig, at KL’s udspil også har fokus på læreplanerne. Det tegner godt for vores samarbejde.

Dagtilbuddene skal stimulere og udvikle alle børn ved at give dem erfaringer med sprog, kultur, natur, sociale relationer og demokrati. Og der skal være fokus på, at de fra en tidlig alder lærer, at vi er en del af et mangfoldigt samfund og har en forpligtelse til at behandle hinanden godt – både i den digitale og den fysiske verden.

Lad mig give et eksempel:

Jeg har en søn på 3,5 år, og i hans børnehave har de særlige pladser til børn med handicap. På den måde oplever de hver dag, at mennesker er forskellige, og at alle kan være med og er lige meget værd. Det, mener jeg, er berigende for min dreng og de andre. Og i et større perspektiv er det med til at styrke sammenhængskraften i samfundet.

God kvalitet handler også om, at vi får skabt mest mulig tid til børnene. Vi må ikke overdynge de ansatte med en masse skemaer, der skaber unødigt bureaukrati. Det er en dagsorden, jeg håber, vi kan samarbejde om.

I forhold til udsatte børn og deres familier ved vi, at tidlige, forebyggende og tværfaglige indsatser er helt essentielle. Og mange kommuner er allerede i gang med at omlægge arbejdet på børneområdet efter ’svenske principper’. Det er rigtig godt, og det skal I have ros for.

Men vi har stadig brug for mere viden om, hvordan vi bedst hjælper.

Det er baggrunden for, at der med satspuljeaftalen for 2017 er prioriteret 183 mio. kr. til at udvikle og udbrede indsatser, der beviseligt har en positiv effekt for udsatte børn og unge.

Det er en satsning, som jeg venter mig meget af. Og partierne bag aftalen mødes i morgen for at forhandle udmøntningen.

Vi, der er her i dag, repræsenterer et bredt udsnit af børne- og ungeområdet, og vi skal hver især bidrage til, at dannelse er for alle. Det er en dagsorden, mit hjerte banker for som børne- og socialminister.

Jeg vil opfordre jer til at prioritere, at familierne får bedre vilkår, og dagtilbuddene er i topform. De har nemlig afgørende betydning for tidligt at ruste vores børn til et godt liv.

Med finansloven har vi afsat 580 mio. kr. til dagtilbudsområdet. Og jeg glæder mig til at præsentere regeringens udspil for jer til foråret.

I skal vide, at jeg sætter stor pris på jeres bidrag og vores dialog. For de bedste løsninger er dem, vi finder sammen.

Med det vil jeg ønske jer et rigtig godt topmøde og give ordet videre til min kollega, Merete Riisager.