Planloven bliver moderniseret

Folketinget har i dag vedtaget lovforslaget om modernisering af planloven, der giver kommuner, borgere og virksomheder i hele landet bedre muligheder for at skabe vækst og udvikling samtidig med, at der værnes om landskaber, natur og miljø.

 ”Jeg er meget glad for, at Folketinget i dag har vedtaget moderniseringen af planloven. Moderniseringen fjerner vækstbarrierer i den fysiske planlægning og er et vigtigt skridt til fremme af vækst og udvikling i hele Danmark. De nye udviklingsmuligheder i blandt andet landdistrikterne og detailhandelen er nu en realitet, der kan komme ud og virke i hele landet til gavn for både virksomheder og borgere, samtidig med, at vi beskytter miljøet og en righoldig natur,” siger erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Det vedtagne lovforslag følger op på aftalen mellem regeringen, S og DF om Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet fra juni 2016.

Med moderniseringen af planloven får kommunerne øget råderum og en række nye muligheder i planlægningen, som i højere grad kan understøtte lokale initiativer og udvikling. Samtidig skønnes moderniseringen af planloven at give et varigt løft af væksten i samfundet  med ¾ mia. kr.

• Moderniseringen giver bl.a. nye udviklingsmuligheder i kystområderne
• Nye muligheder i landdistrikterne til fremme af bosætning og erhverv
• Bedre rammer for produktionsvirksomheder
• Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel
• Bedre muligheder for brug af danske sommerhuse – pensionister kan nu bo i deres sommerhus hele året allerede efter 1 års ejerskab, sommerhuse må generelt benyttes i en større del af året, og der kan udlægges nye sommerhusgrunde.
• Desuden bliver mere fleksible rammer for byudvikling en realitet. Derudover imødekommes kommunernes og erhvervslivets efterspørgsel efter mere fleksibel og smidig administration.

”De nye udviklingsmuligheder går hånd i hånd med beskyttelse af landskaber, natur og miljø.. Nu er det op til virksomheder, borgere og kommunerne at gøre brug af de nye rammer til gavn for udviklingen i hele Danmark,”  siger Brian Mikkelsen. 

Anvendelse af de nye muligheder vil blive fulgt i en årlig redegørelse til Folketinget.

Moderniseringen træder i kraft den 15. juni 2017.

Hovedelementer i planloven:

Nye muligheder i kystnærhedszonen og i turismeerhvervet
Kystnærhedszonen bevares, og kommunerne kan udpege udviklingsområder uden særlige landskabs- natur- eller miljøinteresser, hvor der kan åbnes op for byudvikling og nye anlæg. For at give bedre vilkår for turismeerhvervet, kan der udlægges og omplaceres kystnære sommerhusområder, sommerhuse kan benyttes i en større del af året, og der ryddes op i kystnære reservationer til ferie og fritidsanlæg.

 Eksempler:

• Sommerhusejere får nu mulighed for at anvende deres sommerhus ubegrænset til overnatning i 34 uger i modsætning til de tidligere 26 uger årligt.
• Pensionister skal ikke længere have ejet deres sommerhus i 8 år, før de må bo i sommerhuset hele året, det må de nu efter 1 års ejerskab.
• Kommunerne får kan udlægge nye sommerhusområder med op til 6.000 sommerhuse, imens 5.000 ubebyggede grunde tilbageføres.

Nye udviklingsmuligheder i landdistrikter
Der bliver bedre muligheder for at drive virksomhed, arbejde og bo i landdistrikterne. Det indebærer mere tidssvarende rammer for landbruget og mulighed for udvikling af attraktive landsbyer, samtidig med, at borgere og virksomheder flere umiddelbare rettigheder fx til at bruge overflødiggjorte bygninger som gamle mejerier og skoler til nye formål uden at skulle søge om landzonetilladelse.

Eksempler:

• Virksomheder, der etableres i overflødiggjorte bygninger, kan nu udvide med op til 500 m2 uden landzonetilladelse.
• Borgere kan om- eller tilbygge deres helårshuse med op til 500 m2 uden landzonetilladelse.
• Virksomheder/borgere kan opnå landzonetilladelse til etablering af flere end 10 ferieboliger i overflødiggjorte bygninger.
• Kommunerne kan udpege 2 omdannelseslandsbyer hvert 4. år.

Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel, produktion og byvækst:
Detailhandelen skal kunne følge med tiden, og der åbnes derfor op for større butikker både i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder for at styrke konkurrencen og fremme lavere priser for forbrugerne. Samtidig bliver der bedre muligheder for at etablere og udvide aflastningsområder i hele landet, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag. Rammerne for byudvikling bliver desuden mere klar og fleksible, og kommunerne skal tage større hensyn til produktionserhverv i deres planlægning.

Eksempler:

• Størrelsesbegrænsningen på 2.000 m² for udvalgsvarebutikker i bymidten, bydelscentre og aflastningsområder ophæves.
• Dagligvarebutikker kan fremover være 5.000 m2 i bymidter og bydelscentre (mod 3.500 m2 i dag) samt 3.900 m2 i aflastningsområder.

Fleksibel administration og sikring af datagrundlag for nye ejendomsvurderinger:
Der etableres et plandataregister med oplysninger fra lokal- og kommuneplaner, der er nødvendige for nye ejendomsvurderinger. Planprocessen forenkles desuden med kortere høringsfrister, så der kan undgås fordyrende ventetider for borgere og virksomheder, og nye dispensationsmuligheder til midlertidig anvendelse af ubenyttede arealer, så borgere og virksomheder kan realisere projekter af midlertidig karakter.

Eksempler:

• Høringsperioden for forslag til lokalplaner og forslag til minde kommuneplantillæg reduceres fra 8 uger til mindst 4 uger. For lokalplaner af mindre betydning reduceres høringsperioden til mindst 2 uger.
• Mulighed for 10-årig dispensation fra lokalplaner til anvendelse af ubenyttede arealer til midlertidige studieboliger, og 3-årig dispensation fra lokalplaner til andre midlertidige formål. 

Den nye planlov vil blive evalueret inden 1. juli 2020. Frem til evalueringen vil kommunernes anvendelse af de nye muligheder, herunder byvækst og detailhandel, blive fulgt af Erhvervsministeriet og indgå i en årlig redegørelse til aftaleparterne og til Folketinget.