Nye følgeforskningsresultater om folkeskolereformen

For meget uro og støj går ud over læringen og trivslen hos eleverne, mens motion og bevægelse i undervisningen fremmer trivsel og læring. Det er nogle af konklusionerne i tre nye analyser, der er en del af følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen.

Siden foråret 2014 har ca. 900 skoleledere, mere end 3.000 lærere og pædagoger samt 20.000 elever besvaret og beskrevet deres skoledag i det såkaldte Følgeforskningspanel til folkeskolereformen.

Tre analyser fra SFI og KORA giver nu på baggrund af de mange besvarelser et foreløbigt bud på, hvilken forskel skoleledelsen og undervisningen gør for elevernes læring, trivsel, faglige deltagelse og interesse.

Skolerne har siden 2014 arbejdet på at implementere folkeskolereformen, og følgeforskningen peger på, at det er så relativt kort tid, så det er vanskeligt at finde statistisk sammenhæng mellem en række af reformens elementer og elevernes trivsel og læring. De offentliggjorte resultater er således en første mellemtid på reformens resultater, der dog viser, at der er stor forskel på, hvor langt kommunerne er kommet med implementeringen af de forskellige elementer

”Hvis man ser på tværs af den følgeforskning, der er kommet her i januar, må vi konstatere, at uro i klassen er en udfordring. Det tager jeg meget alvorligt, for ro i klassen og på skolen er en grundlæggende parameter for, at undervisningen fungerer godt, og eleverne kan trives. Der er dog også gode takter, der bør fremhæves. Eksempelvis er der tegn på, at elevernes faglige interesse er øget, og at bevægelse kan have en positiv effekt,” siger undervisningsminister Merete Riisager.

Et af resultaterne er, at lærerne vurderer, at eleverne trives mindre de steder, hvor der er støj og uro i undervisningen. Den understøttende undervisning har ifølge interviews med skoleledere, lærere og pædagoger heller ikke fundet en fast form, og det pædagogiske personale oplever ofte at stå alene med ansvaret for den understøttende undervisning og have for lidt tid til at forberede sig.

Til gengæld ser motion og bevægelse i undervisningen ud til at have en positiv effekt på elevernes faglige resultater og trivsel.

En af analyserne viser, at samarbejdet mellem skoleledelse og forvaltningen ikke har en væsentlig effekt på undervisningen.

”Jeg hæfter mig ved, at skolelederne generelt bruger meget tid på møder med forvaltningen, uden at det ser ud til at have en positiv effekt for eleverne. Der er brug for skolelederne til at sætte fokus på skolens kerneopgave, udstikke en klar retning for lærernes og pædagogernes arbejde og definere ansvarsfordelingen mellem skole og hjem,” siger undervisningsminister Merete Riisager.

Det er en del af den politiske aftale om folkeskolereformen, at reformen skal følges tæt i form af blandt andet en række forskningsrapporter frem til foråret 2020, hvor undervisningsministeren skal give en redegørelse til Folketinget 

 Udvalgte resultater fra rapporten

• Uro i klassen har negativ sammenhæng til lavere faglige resultater og trivsel.
  
  
• Den understøttende undervisning har ifølge interviews med lærere og pædagoger ikke fundet en fast form, og det pædagogiske personale oplever, at de står alene med ansvaret og har for lidt tid til at forberede sig.
  
  
• Skolelederne oplever ifølge en rapport fra november 2016, at de bruger mere tid på samarbejdet med kommunerne, men denne nye analyse af skoleledernes arbejde viser, at samarbejdet med kommunen ikke har en væsentlig effekt på undervisningen.
  
  
• Elevernes faglige deltagelse og interesse er steget fra 2014 til 2016
  Andelen af elever med høj faglig deltagelse og interesse er steget med 3,5 pct. fra 2014 til 2016.
  70,4 pct. af pigerne er karakteriseret ved høj faglig deltagelse og interesse i 2016. I 2014 gjaldt dette for 65,7 pct.
  62,0 pct. af drengene er karakteriseret ved høj faglig deltagelse og interesse i 2016. Der er ikke en signifikant udvikling i forhold til 2014.
  Der er blandt elever med anden etnicitet end dansk en signifikant stigning i faglig deltagelse og interesse fra 61,5 pct. i 2014 til 63,3 pct. i 2016.
  I 2014 var der 8,9 procentpoint færre elever med høj faglig deltagelse og interesse blandt elever med kun grundskoleuddannede forældre end for gennemsnittet af eleverne. Forskellen er i 2016 reduceret til 6,1 procentpoint.

• Brug af motion og bevægelse i undervisningen fremmer elevernes faglige og generelle trivsel samt læring på 6. klassetrin:
  Går læreren fra at bruge motion og bevægelse i undervisningen en gang om måneden til at bruge motion og bevægelse i undervisningen en gang om ugen, så vil det forøge elevernes faglige resultater i nationale test med 4,4 point i gennemsnit (eleven kan få op til 100 point i testen). Øges omfanget af brug af motion og bevægelse yderligere, øger det ifølge beregningerne elevernes resultater yderligere. Resultaterne er beregnet for de nationale test i matematik og læsning med udgangspunkt i besvarelser fra dansk- og matematiklærere.
  Lærerne og pædagogerne er positive overfor at bruge motion og bevægelse, men de har behov for at få mere viden om brugen af motion og bevægelse i forhold til udskolingselever.
  En rapport offentliggjort i november 2016 viser, at lærernes inddragelse af motion og bevægelse mindst én gang om ugen er steget fra 58 pct. i 2014 til 72 pct. i 2016.
  En rapport offentliggjort i november 2016 viser, at pædagogerne havde fået flere opgaver med motion og bevægelse i skolen. Bl.a. viste rapporten, at 87 pct. af pædagogerne i 2016 havde opgaver med at gennemføre aktiviteter med bevægelse, mens det i 2014 gjaldt for 69 pct.

• Lærernes faglige selvtillid hænger positivt sammen med elevernes faglige deltagelse.
  
  
• Lærernes arbejdsglæde hænger positivt sammen med elevernes generelle skoletrivsel, når analyserne gennemføres på mellemtrinnet.
  
  
• God skoleledelse (involvering i undervisningen og klar kommunikationsstrategi) har stor indflydelse på lærerens undervisningspraksis:
  Hvis skoleledelsen involverer sig i tilrettelæggelse af undervisningen, har det et betydeligt potentiale for at udvikle undervisningen positivt. Hvis skolelederen involverer sig mere i tilrettelæggelsen af undervisningen, kan lærernes brug af it i undervisningen potentielt øges med 22 pct., lærerens variation i undervisningen kan potentielt øges med 18 pct., lærerens brug af Fælles Mål i undervisningen kan potentielt øges med 12 pct. (baseret på indeks for anvendelse af Fælles Mål), lærerens brug af læringsmålstyret undervisning kan potentielt øges med 28 pct., og lærerens brug af undervisningsdifferentiering kan potentielt øges med 33 pct. Effekten er også betydelig for styrket ro og orden i undervisningen, der kan øges med 6 pct., hvis skoleledelsen involverer sig.
  
  
• Skolelederens brug af en klar kommunikationsstrategi har en betydelig indflydelse på undervisningen. Hvis skoleledelsen bruger en klar kommunikationsstrategi, har det et stort potentiale for at udvikle undervisningen positivt. Hvis skoleledelsen har en klar kommunikationsstrategi, kan det således potentielt øge brugen af it i undervisning med 7 pct., styrke brugen af Fælles Mål med potentielt 11 pct. (baseret på indeks for anvendelse af Fælles Mål), styrke brugen af læringsmålstyret undervisning med potentielt 13 pct., styrke brugen af undervisningsdifferentiering med potentielt 10 pct. og øge omfanget af ro og orden i undervisningen med potentielt 23 pct.

Læs rapporterne her