Regeringen skruer ned for optaget på engelsksprogede uddannelser
Kun omkring hver femte af de nyuddannede fra de engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne er i arbejde i Danmark to år efter, at de har færdiggjort deres uddannelse.
Alt for få af de udenlandske studerende, der læser en engelsksproget uddannelse på erhvervsakademier og professionshøjskoler, bliver i Danmark, når studierne er overstået.
Derfor går uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) nu ind og begrænser optaget på disse uddannelser med cirka 25 procent i 2017. Det sker i forståelse med erhvervsakademierne og professionshøjskolerne efter en positiv dialog.
Begrænsningen af optaget sker, fordi en ny analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at kun omkring hver femte af de nyuddannede fra de engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne er i arbejde i Danmark to år efter, at de har færdiggjort deres uddannelse.
Analysen viser samtidig, at mange udenlandske studerende forlader Danmark inden for to år efter endt uddannelse. Alle videregående uddannelser skal uddanne til det danske arbejdsmarked, og derfor skal der ryddes op, understreger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.
"Vi kan se, at antallet af udenlandske studerende, der kommer hertil for at få en uddannelse betalt af det danske skatteborgere, er steget markant de senere år. Men det er alt for få, der bliver og bidrager til Danmark bagefter. Derfor er der brug for at skrue ned for optaget," siger han.
Reduktionen på 25 pct. på de engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser svarer til, at der bliver optaget cirka 1.600 færre nye studerende i 2017 sammenlignet med 2015.
Ministeren sætter samtidig gang i en analyse af de engelsksprogede diplomingeniøruddannelser og bachelor- og kandidatuddannelser på universiteterne. Det skal give overblik over, hvor mange af de udenlandske studerende på disse uddannelser, der bliver og arbejder i Danmark efter studierne.