Læs alt om regeringens udspil til satspulje her.
Satspuljen afsættes hvert år til initiativer inden for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Initiativerne har til formål at forbedre vilkårene for svage og udsatte grupper samt for mennesker på overførselsindkomst.
Satspuljen udgør i 2018 omkring 770 mio. kr., og regeringen lægger op til udmøntning af over 3 mia. kr. i perioden 2018-2021.
Regeringen ønsker at prioritere midlerne for satspuljen for 2018 inden for i alt 7 temaer:
Du kan læse nærmere om de enkelte temaer og nogle konkrete initiativer inden for hvert tema nedenfor.
Regeringen vil flytte mennesker væk fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse. Det har stor menneskelig værdi, når flere oplever, at de kan bidrage på arbejdsmarkedet, hvor deres indsats er værdsat, og de bidrager til samfundet.
Den danske model betyder, at vi har et fleksibelt og effektivt arbejdsmarked, som bidrager til at gøre os konkurrencedygtige i en stadig mere globaliseret verden. Men vi skal sørge for, at alle stadig kommer med. Regeringen ønsker derfor at målrette en del af satspuljen til indsatser, der kan få flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet i job eller uddannelse.
Regeringen mener desuden, at det er vigtigt at støtte de danske veteraner. Det gælder dels i overgangen fra tjeneste til det civile arbejdsmarked, men også i relation til arbejdsskadesystemet. Her skal vores veteraner kunne have fuld tillid til, at deres skader bliver vurderet korrekt, og at de får den erstatning, de er berettiget til. Regeringen har derfor taget initiativ til en ”Veteranpakke” som en del af prioriteringsoplægget for satspuljen.
Regeringen ønsker at afsætte ca. 1. mia. kr. til ”Flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet i job eller uddannelse” i perioden 2018-2021.
Du kan læse nærmere om nogle af initiativerne inden for temaet nedenfor.
Regeringen har en ambition om, at borgere i de mest udsatte situationer – heriblandt hjemløse – skal mødes af en stærk og hjælpende hånd, så de kan komme videre i livet og få beskæftigelse og bolig. Alle skal være en del af fællesskabet. Ingen må stå udenfor. Vi skal give den enkelte det bedste afsæt for at nå længst muligt med de ressourcer, som den enkelte har til rådighed.
I 2017 var der registreret godt 6.600 hjemløse i Danmark. Regeringen vil præsentere en handlingsplan for bekæmpelse af hjemløshed med det centrale fokus, at flere modtager de rette indsatser og styrke forebyggelsen af hjemløshed. I tillæg hertil ønsker regeringen at indføre et socialt frikort for udsatte voksne, som giver ret til en årlig skattefri arbejdsindkomst.
Samtidig er der behov for at styrke kvaliteten i kommunernes arbejde på handicapområdet. Flere borgere skal opleve at få den hjælp, de har krav på, uden at skulle klage til Ankestyrelsen. Regeringen vil derfor fremlægge en handlingsplan til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet. Desuden vil regeringen foreslå initiativer, som skal styrke en sammenhængende og fleksibel indsats til familier med børn med handicap.
Regeringen ønsker også at styrke kommunernes incitament til at investere i omstilling hen mod en mere forebyggende og helhedsorienteret indsats på socialområdet. Regeringen vil derfor etablere sociale investeringspuljer, som skal hjælpe kommunerne med at overkomme investeringsbarrierer for sociale indsatser.
Som led i at fremme en mere manøvredygtig offentlig sektor ønsker regeringen desuden at afprøve nye offentlige-private samarbejdsformer, som skal fremme nye innovative løsninger på f.eks. social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, i samspil mellem den offentlige, private og frivillige sektor.
Endelig ønsker regeringen, at sætte forebyggende ind over for, at børn og unge udsættes for vold og overgreb, bl.a. ved at styrke børns kendskab til deres rettigheder.
Regeringen ønsker at afsætte ca. 870 mio. kr. til ”Støtte og forebyggelse til udsatte borgere” i perioden 2018-2021.
Du kan læse nærmere om nogle af initiativerne inden for temaet nedenfor.
Familien er en af de vigtigste sociale forbindelser for det enkelte menneske og i samfundet som helhed. Det er i familien et menneske formes, rustes til tilværelsen og søger tilbage, når livet bliver svært. Derfor er det vigtigt at understøtte, at familien så vidt muligt kan være en tryg ramme, særligt for børn og unge.
Støtte til familien og børnene er især vigtig, når forældre ophæver samlivet. En stor andel af de familier, som henvender sig til det familieretlige system, kan ikke blive enige om, hvad der er bedst for barnet. Samtidig har mange også sociale problemer, som nødvendiggør et tæt samspil mellem familieretten og de sociale indsatser. Det er ikke gode rammer for et barn at befinde sig i. Regeringen har derfor taget initiativ til en reform af det familieretlige system, som i højere grad skal være i stand til at hjælpe familierne godt igennem f.eks. en skilsmisse, og som samtidig skal have barnets trivsel i fokus under hele forløbet.
Regeringen ønsker desuden at give en økonomisk håndsrækning til adoptanter, der hjælper børn fra andre lande gennem adoption.
Regeringen ønsker at afsætte ca. 140 mio. kr. til ”Familien i fokus” i perioden 2018-2021.
Du kan læse nærmere om nogle af initiativerne inden for temaet nedenfor.
Regeringen afsatte med finansloven for 2016 1 mia. kr. årligt til at understøtte udbredelsen og implementeringen af en værdighedspolitik i kommunerne. Det er fortsat en central del af regeringens politik, at ældre borgere skal have en værdig pleje og omsorg, så de har mulighed for at fortsætte med at leve det liv, de selv ønsker.
Regeringen ønsker at bygge videre på indsatsen fra 2016 og vil målrette en del af satspuljen til at understøtte indsatser, som sætter fokus på at hjælpe de svageste ældre samt øge livskvaliteten. Derudover vil regeringen bl.a. etablere en plejehjemsportal samt styrke det social- og plejefaglige tilsyn på de danske plejehjem og i hjemmeplejen samt styrke den rehabiliterende indsats over for de svageste ældre.
Regeringen ønsker at afsætte ca. 140 mio. kr. til ”Værdighed og omsorg for de svageste ældre” i perioden 2018-2021.
Du kan læse nærmere om nogle af initiativerne inden for temaet nedenfor.
Stadig flere danskere lever med en psykisk lidelse. Regeringen vil derfor prioritere tiltag i psykiatrien, som løfter indsatsen for mennesker med psykiske lidelser, særligt i forhold til børn og unge. Det er afgørende, at mennesker med psykiske lidelser altid mødes af professionel sundhedsfaglig hjælp af høj kvalitet. Desuden ønsker regeringen af skabe mere viden om multisygdom, dvs. patienter, der lever med mere end én kronisk sygdom.
Regeringen vil derfor tage initiativ til forsøg med en fremskudt regional psykiatri til tidlig behandling af børn og unge med tegn på psykiske lidelser, såsom børn og unge med lette former for spiseforstyrrelser, angst, depression, selvskade mv. Det vil være børn og unge, som i dag kan opleve at ”falde mellem to stole” i den regionale psykiatri og de kommunale indsatser ift. at få den rette hjælp. Fælles er, at en tidlig opsporing og igangsættelse af behandling er helt afgørende for, at børn og unge kan komme tilbage på sporet mod en normal hverdag.
Regeringen ønsker desuden at igangsætte initiativer, der kan nedbringe anvendelsen af tvang i psykiatrien. En psykiatrisk indlæggelse kan være en meget voldsom oplevelse for patienten, og det kan i visse tilfælde være nødvendigt at anvende tvang for patientens eget bedste. Tvang bør dog altid være en sidste udvej, og vi skal aktivt forsøge at skabe rammer i psykiatrien, hvor tvang anvendes så lidt som muligt.
Regeringen ønsker at afsætte ca. 390 mio. kr. til ”Styrket indsats i psykiatrien og for kronikere” i perioden 2018-2021.
Du kan læse nærmere om nogle af initiativerne inden for temaet nedenfor.
Danmark har en lang tradition for et stærkt civilsamfund og et stort frivilligt engagement. Civilsamfundet kan noget, som den offentlige sektor ikke kan og bidrager til at udvikle og fremme demokrati, normer og fællesskaber. At have et aktivt og velfungerende civilsamfund er en gevinst for alle de mennesker, som civilsamfundet hjælper. Et aktivt civilsamfund er dog en lige så stor gevinst for de mennesker, som er en del af civilsamfundet og hver dag yder en frivillig indsats – det giver en følelse af at gøre noget godt for andre og at være en del af et fællesskab.
Regeringen har derfor en klar politik for civilsamfund og frivillighed. Det skal fortsat være den offentlige sektor, der har ansvaret for at iværksætte indsatser over for socialt udsatte, men den frivillige indsats kan supplere der, hvor det giver mening, og på den måde levere et stort medmenneskeligt bidrag. Det er derfor regeringens ønske at skabe de bedst mulige rammer for, at private organisationer og frivillige kan tage et medansvar. Regeringen vil derfor se på civilsamfundets rammevilkår og skabe bedre mulighed for, at flere kan deltage i de frivillige fællesskaber som led i en samlet civilsamfundsstrategi.
Regeringen ønsker at afsætte ca. 100 mio. kr. til ”Et stærkt civilsamfund” i perioden 2018-2021.
Du kan læse nærmere om nogle af initiativerne inden for temaet nedenfor.
Danmark står overfor en historisk integrationsudfordring. En stor del af de mange herboende indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund står i dag uden for arbejdsmarkedet. Det er afgørende, at der gøres en ekstra integrationsindsats for de indvandrere og efterkommere, der allerede er her i landet, men ikke reelt deltager på det danske arbejdsmarked. Regeringen ønsker derfor at målrette en del af satspuljen til indsatser, der kan få flere indvandrere og flygtninge i beskæftigelse og dermed sætter flere indvandrere og flygtninge i stand til at kunne forsørge sig selv.
I lyset af den alvorlige situation med den verserende bandekonflikt, som indebærer en risiko for, at flere børn og unge rekrutteres til bandemiljøet eller andre kriminelle miljøer, ønsker regeringen desuden at målrette en del af satspuljen til en forebyggende og resocialiserende bandeindsats.
Regeringen ønsker at afsætte ca. 370 mio. kr. til ”En beskæftigelsesrettet integrationsindsats” i perioden 2018-2021.
Du kan læse nærmere om nogle af initiativerne inden for temaet nedenfor.