Regeringens skatteudspil - også kaldet Jobreformens fase II - bærer titlen "Sådan forlænger vi opsvinget". Det gør det, fordi udspillet vil øge vækstmulighederne og beskæftigelsen. Dermed kan vi give opsvinget flyvelængde og flyvehøjde.
Med udspillet foreslår regeringen at lempe skatten på arbejde, biler og pension med i alt 23 mia. kr.
Regeringen vil med udspillet hjælpe flere danskere fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse, fordi det giver mennesker et bedre liv og flere valgmuligheder.
Vi ønsker at fremme et samfund, hvor det bliver lettere at forsørge sig og sine, inden man forpligtes til at afgive en stor del af sin indkomst til at finansiere samfundets udgifter. Et samfund, hvor almindelige hårdtarbejdende danskere har mere økonomisk luft i hverdagen og kan beholde mere til sig selv, hvis de tjener lidt mere. En høj marginalskat koster vækst og beskæftigelse.
Helt overordnet består udspillet af initiativer fordelt på tre hovedområder, som du kan læse mere om i artiklerne her:
Hvad betyder udspillet for den enkelte dansker?
De økonomiske virkninger af udspillet varierer afhængig af blandt andet din indkomst og andre faktorer. I grafikken her kan du se virkningen af skattelempelserne ud fra fire eksempler, som repræsenterer personer med forskellige indkomster mv.
Flere får mere ud af at komme i arbejde
Med udspillet reduceres antallet af personer, som kun har en lille økonomisk gevinst ved at arbejde, med 40 pct. - svarende til 21.000 personer.
Det strukturelle skattetryk falder
Regeringen ønsker at sænke skatter og afgifter, så det bliver billigere at være dansker. Det er regeringens målsætning, at det strukturelle skattetryk reduceres frem mod 2025. Det skal ses som et udtryk for, at regeringen ønsker at styrke den nære velfærd, dvs. den indkomst som familierne har tilovers til sig selv. En styrkelse af den nære velfærd vil blandt andet give den enkelte borger større frihed til selv at bestemme over sin indkomst.
Med regeringens foreslåede lempelser skønnes det strukturelle skattetryk samlet set at aftage frem mod 2025, således at skattetrykket falder fra ca. 45 pct. af BNP i 2017 til ca. 44 i 2025, jf. grafikken nedenfor.
Hvad betyder udspillet for Danmarks økonomi?
Forslagene i udspillet forventes at øge arbejdsudbuddet med ca. 7.600 personer og løfte det såkaldte strukturelle BNP med godt 6,5 mia. kr.
De samlede lempelser i Jobreformens fase II skønnes at medføre en stigning i indkomstforskellene målt ved den såkaldte Gini-koefficienten på 0,46 pct.-point fra et niveau på 26,6 pct. i 2014. Med de foreslåede lempelser er Danmark fortsat blandt et af de mest lige lande i verden. Med initiativerne i Jobreformens fase II vil Danmark stadig have en højere lighed end i Tyskland og Sverige.
Jobreformens lempelser indfases i perioden 2018-2023.