Her er HVORFOR regeringen vil sænke skatten med 23 mia. kr.

Danskere på tværs af indkomstgrupper får markante skattelempelser med regeringens udspil, som har særligt fokus på at øge gevinsten ved at være i arbejde og yde en ekstra indsats.

Det skal kunne betale sig at arbejde. Og det skal være billigere at være dansker. Derfor fremlægger regeringen nu sit udspil til en skattereform, Sådan forlænger vi opsvinget, som belønner danskere i arbejde og øger gevinsten ved at lægge lidt mere tid på jobbet.

Samtidig vil regeringen lempe bilbeskatningen og gøre det mere attraktivt at spare op til pension. Samlet set lægges der op til at give danskerne skattelempelser for hele 23 mia. kr. frem mod 2025.

Finansminister Kristian Jensen udtaler:

”Med dette udspil håndterer vi en række konkrete udfordringer. Vi øger gevinsten ved at komme i arbejde, vi gør det mere attraktivt at lægge mere tid på jobbet, og vi sikrer, at det bedre kan betale sig at spare op til pension. Det er vigtigt for samfundsøkonomien, og det er i allerhøjeste grad til glæde for de hårdtarbejdende danskere, som får flere penge mellem hænderne.”

Konkret foreslår regeringen at indføre et nyt, målrettet jobfradrag, som vil give danskere med relativt lave arbejdsindkomster en skattelempelse på op til 4.500 kr. om året. Derudover foreslås loftet over beskæftigelsesfradraget afskaffet. Det vil betyde en reduktion i marginalskatten på omkring 2,7 pct.-point for en bred gruppe af lønmodtagere.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll udtaler:

”Min grundholdning er, at borgerne bør beholde og selv prioritere en langt større del af de penge, de tjener. Jeg er derfor utrolig glad for, at vores udspil øger den økonomiske gevinst for dem, der hver dag tager en tørn på arbejdsmarkedet. Der er ikke bare tale om, at vi blot flytter lidt rundt på nogle skatter. Det er store reelle skattelettelser. Det giver en stor stigning i den private velfærd. Det giver vækst og beskæftigelse. Og det gør Danmark mere rimeligt.”

Ud over lavere skat på arbejde indeholder udspillet også en markant lempelse af registreringsafgiften. Den ønsker regeringen sænket til 100 procent for alle personbiler, hvor den i dag er 105 pct. af de første 106.600 kr. af bilens værdi og 150 pct. af værdien herover.

Afgiftsnedsættelsen vil betyde et gennemsnitligt prisfald på biler på ca. 15.000 kr. 

Desuden vil regeringen følge op på aftalen om flere år på arbejdsmarkedet, som blev indgået før sommeren, med et nyt fradrag for pensionsindbetalinger, som gør det attraktivt at spare op til alderdommen.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen udtaler:

”Det skal kunne betale sig at spare op til pension. For det går ikke, hvis mange danskere fravælger at indbetale til en pensionsordning alene af den grund, at man ikke får en krone ud af det i sidste ende, når der er taget højde for offentlige ydelser og skat. Og sådan er det desværre i dag for en række indkomstgrupper. Det er ikke holdbart for den enkelte eller for samfundet som helhed. Med regeringens udspil tager vi de næste skridt for at sikre, at det skal kunne betale sig at spare op igennem et helt arbejdsliv.”

Udspillet giver samlet set alle danskere i arbejde en fremgang i rådighedsbeløbet. Det betyder også, at gevinsten ved at arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse øges betydeligt. Antallet af danskere, der har lille eller ingen gevinst ved at tage et lavtlønsarbejde, falder med 21.000. Det svarer til, at gruppen reduceres med over 40 pct.

Skatteminister Karsten Lauritzen udtaler:

”Når vi ønsker at lempe skatten på arbejde, handler det ikke kun om økonomi, men om helt almindelig rimelighed. Hårdtarbejdende danskere fortjener at se, at flere af deres egne lønkroner går ind på kontoen frem for i statskassen. Jeg er faktisk ret stolt af, at vi i dag kan præsentere en vifte af forslag, som samlet set giver knap 2,5 mio. danskere en lavere skattebetaling. Det er lempelser, som kommer til at kunne mærkes i danskeres lommer.”

Regeringens samlede udspil betyder, at en ufaglært HK’er på mindstelønnen vil opleve at få ca. 5.000 kr. mere mellem hænderne årligt. Det er en stigning i den disponible indkomst på ca. 7 pct.

LO-lønmodtageren får en gevinst på ca. 6.400 kr. årligt, mens funktionæren får et rådighedsbeløb, der er 9.400 kr. større end efter gældende regler.