Inger Støjberg møder flygtninge på Fyn

En nøgle til et kontor eller et værksted er også en nøgle til god integration. Ude blandt kunder og kolleger lærer flygtninge og familiesammenførte om Danmark, om danskerne og om de normer og værdier, der hersker her.

Derfor er det så vigtigt, at flygtninge og familiesammenførte hurtigt kommer ud på en arbejdsplads, og derfor har regeringen aftalt med kommunerne og arbejdsmarkedets parter, at det frem over skal ske, senest en måned efter at de er kommet til deres nye kommune.

Men det er lettere sagt end gjort, fordi flygtninge fra ikke-vestlige lande ofte mangler uddannelse og ikke taler sproget, og fordi virksomheder frabeder sig administrativt bøvl, når de tager et socialt ansvar.

De sten vil udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg gerne rydde af vejen. Derfor besøger hun i dag tre fynske virksomheder, der har taget flygtninge ind, for at se, hvor langt firmaerne og flygtningene er sprunget sammen – hen over sprogbarrieren og kulturkløften, og for at få gode råd om, hvordan hun kan give dem det sidste skub.

Motorstøj og jord under neglene
Inger Støjberg har mødtes med en masse mennesker i København fra kommuner, brancheforeninger og politiske partier. Nu vil hun gerne ud i landet og se, hvad der virker.

Ministeren skal ind hos bageren i Ejby, stå i motorstøjen hos Danske Fragtmænd i Odense og ud og have jord under neglene i gartneriet PKM i Odense.

”Jeg glæder mig til at besøge de mennesker, der står med dilemmaet i det daglige: Kan vi få den her flygtning til at fungere med de her ressourcer og de her regler, samtidig med at vi skal have en forretning til at løbe rundt,” siger Inger Støjberg.

Ministeren er især interesseret i virksomhedernes syn på den nye integrationsgrunduddannelse, IGU. IGU’en skal supplere de ordninger, der allerede findes med praktik og løntilskud. Men den skulle gerne gøre det lettere for flygtninge at komme ind på det danske arbejdsmarked, fordi ansættelsen kan ske direkte imellem en flygtning og en virksomhed, og fordi staten både giver bonus til virksomheden og betaler for at opkvalificere flygtningenes kompetencer.

Inger Støjberg besøger:

• Bageren i Ejby
  Bager- og konditorbranchen mangler arbejdskraft og vil gerne være med til at integrere vha. det mest danske af alt: Rugbrød og wienerbrød.
  Men det kræver noget hjælp fra myndighederne.
  ”Vi kan integrere, når vi arbejder med dejen og står overfor hinanden ved bagerbordet. Men jo mere tid, der skal bruges på papirarbejde, jo flere af mine kollegaer bakker ud,” siger bagerne og konditornes formand Hardy Christensen.
  Hos Ejby trodsede bagermester Claus Hedegaard sin indre skepsis og påtog sig det ekstra arbejde, da han ansatte afghanske Abdul Rauf Karolchail som elev i bageriet på Fyn.
  ”Jeg var ikke i tvivl om at jeg ville have en lærling, men jeg var skeptisk, for det skulle være en, der viste vilje og initiativ. Så tog jeg Abdul ind i en weekend, og han skulle bare se tingene en enkelt gang, så tog han arbejdet ud af hænderne på mig,” forklarer Claus Hedegaard.

• Danske Fragtmænd i Odense
  Danske Fragtmænd har gode erfaringer med at ansætte medarbejdere med anden etnisk baggrund og tage et socialt ansvar.
  På Fyn er der lige nu to flygtninge på IGU-uddannelsen og to flygtninge, som er blevet fastansat efter et praktikforløb. Kultur- og sprogbarrierer er sjældent et problem, fordi Danske Fragtmænd har mange medarbejdere med anden etnisk baggrund over hele landet, der kan agere mentorer.
  ”Det er desværre ikke alle, som vi efter forløbet kan tilbyde en elevplads, men vi vil som minimum forsøge at opkvalificere alles kompetencer til, at de bliver EUD- berettigede og dermed indgår på lige vilkår med etniske danskere på uddannelsesområdet. Det vil give dem et markant bedre ståsted økonomisk, jobmæssigt og ikke mindst integrationsmæssigt,” siger driftsdirektør Tim Normann

• Gartneriet PKM i Odense
  Gartneriet PKM A/S har lige nu 27 flygtninge/indvandrere ansat på forskellige praktik- og løntilskudsordninger, de fleste fra Syrien.
  Gartneriet ansatte sin første IGU-elev i september 2016 og er nu oppe på 13 i alt.
  ”Vi vil gerne være rummelige og forandringsparate, og derfor tager vi det her sociale ansvar. Vi håber også, at mange af vores elever bliver i branchen, så vi har den arbejdskraft, vi skal bruge,” siger HR-chef Anett Madsen, der giver ministeren et råd med på vejen: ” Den største barriere er sproget, derfor kunne det være godt for både virksomhederne og IGU-eleverne at de startede med et fire-ugers sprogkursus, hvor de samtidig lærer lidt om den danske virksomhedskultur,” siger HR-chef Anett Madsen.