1 % af en ungdomsårgang begår 44 % af kriminaliteten

Én procent af en ungdomsårgang begår 44 % af årgangens kriminalitet og kan betegnes som en hård kerne af unge kriminelle. Med to omfattende forskningsrapporter har Justitsministeriets Forskningskontor undersøgt den hårde kernes kriminalitet og sociale baggrund.

Unge mellem 10 og 17 år begår generelt mindre kriminalitet, men en hård kerne begår omfattende eller alvorlig kriminalitet. Omkring 1 % af en ungdomsårgang begår 44 % af årgangens straffelovskriminalitet i ungdomsårene. Heraf er knap halvdelen mistænkt eller sigtet for mere end 10 kriminelle forhold.

Den hårde kerne af unge kriminelle har debuteret med kriminalitet tidligere end de øvrige kriminelle i årgangen. Hvis unge begår kriminalitet tidligt i livet, kan det være starten på en kriminel løbebane. Derfor har regeringen et nyt udspil i støbeskeen, der bl.a. har særlig fokus på at gribe ind over for de unge, der er på vej ind i den hårde kerne.

Særligt kendetegnende for den hårde kerne af unge kriminelle er blandt andet, at:

• 65 % af den hårde kerne er mistænkt eller sigtet for vold
• 45 % er mistænkt eller sigtet for mere end 10 forhold
• 38 % er mistænkt eller sigtet for røveri
• 29 % er idømt en ubetinget frihedsstraf
• 42 % har gået i specialklasse (til sammenligning har 6 % af de lovlydige gået i specialklasse)
• 39 % har været i kontakt med psykiatrien (det gælder kun for 11 % af de lovlydige)
• 16 % har ikke afsluttet 9. klasse (det gælder kun for 2 % af de lovlydige)

Den nye viden om den hårde kerne er beskrevet i to rapporter om de mest kriminelle unge, som Justitsministeriets Forskningskontor står bag. I rapporterne belyses dels den hårde kernes kriminalitet og sociale baggrund, dels udviklingen i deres kriminalitet. Dette er gjort ved at inddele en ungdomsårgang (årgang 1996) i fire kategorier fra lovlydig til mest kriminel og sammenligne deres sociale baggrund og kriminelle mønster.

Udviklingen i den hårde kernes kriminalitet følger den generelle udvikling i unges kriminalitet. Den generelle udvikling gennem de seneste ti år viser et fald år for år, og den hårde kerne mindskes også. Men trods faldet står de mest kriminelle unge også i de senere år for en meget stor del af årgangens kriminalitet.

Justitsminister Søren Pape Poulsen siger:

”Udviklingen tyder på, at familierne og myndighederne ikke tidligt nok får fat i de unge, der er på vej i den gale retning. Når en ung begår alvorlig kriminalitet, er det ofte kulminationen på en kriminel udvikling, der er startet meget tidligt. Her er det afgørende, at vi får fat i de unge og griber dem, før de havner derude, hvor kriminalitet er blevet deres livsstil. Vi skal lukke for hanerne til de kriminelle miljøer tidligt og håndfast. Derfor har vi også en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet på vej, som netop skal målrettes dem, der er i risiko for at havne det helt forkerte sted.”