Reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet

Der indføres en ungelavalder på 12 år. Med indførelsen af en ungelavalder vil regeringen sikre, at unge kriminelle ned til 12 år mødes af en konsekvent og tidlig reaktion, når de begår kriminalitet.

Børn skal ikke i fængsel, men der skal være flere og bedre muligheder for at tilrettelægge en skræddersyet indsats for den enkelte, som bringer den unge ud af kriminalitet.

Helt konkret betyder det, at unge ned til 12 år, som mistænkes for at have begået grov kriminalitet, kan få deres sag behandlet i et ungdomskriminalitetsnævn.

Der skal oprettes ungdomskriminalitetsnævn i hver politikreds. Nævnet skal behandle sager om unge mellem 12 og 17 år, som vurderes at være i fødekæden til den hårde kerne af kriminelle.

Ungdomskriminalitetsnævnet skal ledes af en dommer sammen med en repræsentant fra politiet og en fra kommunen.

For at kunne skræddersy målrettede kriminalitetsforebyggende reaktioner skal nævnet også have mulighed for at inddrage fagfolk og ressourcepersoner (f.eks. skolelærere eller fodboldtrænere) til at tackle de mange – og ofte komplekse – problemstillinger, som er forbundet med den unges kriminelle adfærd.

Kort tid fra gerning til konsekvens

Når unge begår kriminalitet, skal de hurtigt stilles til ansvar. Går der for lang tid mellem den kriminelle adfærd og samfundets reaktion, oplever den unge ikke, at kriminaliteten har konsekvenser.

Det er derfor vigtigt med en hurtig reaktion, når unge i fødekæden til den hårde kerne begår kriminalitet.

For at sikre, at den unge hurtigt mødes med en reaktion på den kriminelle adfærd, er det nødvendigt at fastsætte skarpe frister for myndighedernes behandling af sagerne.

Screeningsværktøj

Det er politiet, som i alle sager, hvor 12-17-årige mistænkes for at have begået kriminalitet, skal vurdere, om den unge er i fødekæden til den hårde kerne. Der udvikles derfor et screeningsværktøj til målrettet identificering af de udsatte unge, som er i fødekæden til den hårde kerne.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan fastsætte en straksreaktion. Straksreaktionen skal have en opdragende – og så vidt muligt genoprettende – effekt. Den skal tydeligt markere, at den unge har krydset grænsen for acceptabel adfærd og sikre en tidlig konsekvens.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan også fastlægge et længerevarende forbedringsforløb for den unge i op til 2 år og for 12-14-årige i helt særlige tilfælde op til 4 år. Dette forløb indeholder en række reaktioner, der skræddersys på baggrund af den unges situation og sagens omstændigheder, og skal sikre, at den unge bringes ud af den kriminelle løbebane og tilbage til fællesskabet. Den kriminalitet, som den unge har begået, vil have betydning for Ungdomskriminalitetsnævnets valg af reaktioner. For at sikre at Ungdomskriminalitetsnævnet i sine afgørelser tager tilstrækkeligt hensyn til karakteren af den kriminalitet, som er begået, vil nævnet i visse sager være forpligtet til at overveje, om der er behov for at anbringe den unge uden for hjemmet.

Øget forældreinddragelse

Forældrene spiller en afgørende rolle i opgaven med at få den unge tilbage til en tilværelse uden kriminalitet. Derfor vil forældrene også kunne forpligtes til at deltage i møder i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Hvis forældrene udebliver, skal politiet kunne afhente dem.

Konfrontation mellem gerningsmand og offer

I Ungdomskriminalitetsnævnet kan den unge blive stillet ansigt til ansigt med offeret. Formålet er, at den unge kan se de menneskelige konsekvenser af sine kriminelle handlinger. Mødet kan også være med til at hjælpe offeret videre i livet.

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse over for den unge vil være bindende for kommunerne.

Kommunerne bliver på den måde forpligtet til at iværksætte og gennemføre de reaktioner, som Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse om.

Det er ikke frivilligt for den unge at deltage i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Det betyder, at politiet skal kunne afhente den unge, hvis han eller hun ikke møder op. Derudover vil Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse være bindende for den unge. Hvis den unge ikke overholder afgørelsen, vil sagen kunne genindbringes for Ungdomskriminalitetsnævnet, som så kan beslutte, om der skal iværksættes nye og skærpede tiltag.

Unge i fødekæden til den hårde kerne er ofte socialt belastede og færdes i kriminelle miljøer.

Denne gruppe af unge kan mangle motivation til at overholde de fastlagte forløb og til at samarbejde med myndighederne om at komme ud af kriminalitet. Derfor skal der oprettes en ny ungekriminalforsorg, som sammen med kommunen skal sørge for, at den unge gennemfører sin straksreaktion og overholder sit forbedringsforløb.

Ungekriminalforsorgen oprettes som en del af kriminalforsorgen.

Ungetilsynsførende

Den unge får under hele forløbet tilknyttet en ungetilsynsførende, som skal have særlig erfaring med og indsigt i at arbejde med utilpassede unge.

Hvis den unge ikke samarbejder

Hvis den unge begår ny kriminalitet eller ikke samarbejder, kan ungekriminalforsorgen genindbringe sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet.

Nævnet kan så beslutte, om der skal iværksættes nye og skærpede tiltag. For 15-17-årige, der har fået en betinget dom med vilkår om at efterleve Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, kan manglende efterlevelse udløse frihedsstraffen.

Formålet med at anbringe unge uden for hjemmet er bl.a. at få standset den unges kriminelle handlinger gennem fjernelse fra lokalmiljøet. Desuden kan en anbringelse uden for hjemmet på samme tid give mulighed for at iværksætte og gennemføre tiltag, der på længere sigt skal hjælpe den unge ud af kriminalitet.

For at sikre, at der er de bedst mulige forhold til stede på institutionerne, er der behov for at give personalet bedre muligheder for at hjælpe den enkelte unge.

Derfor skal mulighederne for magtanvendelse på institutionerne styrkes.

Døralarmer til de unges værelser

Der indføres adgang til at anvende døralarmer til de unges værelser på sikrede døgninstitutioner og om natten på delvist lukkede døgninstitutioner.

Alarmerne kan registrere, om nogen går ind eller ud ad dørene. Det vil give personalet mulighed for hurtigt at følge op og gribe ind, hvis der f.eks. er forsøg på rømning eller sammenstød mellem de unge.

Videoovervågning

Der indføres mulighed for videoovervågning af indendørs fællesarealer på sikrede døgninstitutioner og delvist lukkede institutioner døgnet rundt.

Overvågningen vil gøre det muligt i højere grad at opdage og forhindre f.eks. brug af euforiserende stoffer, trusler og vold.

Kropsvisitation

Der indføres udvidet adgang til kropsvisitation og gennemsøgning af tøj over for unge på bl.a. sikrede døgninstitutioner, hvis det er nødvendigt for at varetage ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

Det vil i højere grad gøre det muligt at opdage forsøg på indsmugling af euforiserende stoffer, våben, mobiltelefoner eller lignende.

Begrænsning af adgang til ekstern kommunikation

Adgangen til ekstern kommunikation i form af mobiltelefoni og internet mv. på sikrede døgninstitutioner skal kunne begrænses, så mobiltelefoner og internet alene må anvendes på afgrænsede områder, f.eks. i fællesrum. Dette vil sikre, at unge anbragt i f.eks. varetægtssurrogat og dermed underlagt brev- og telefonkontrol ikke kommer i besiddelse af mobiltelefoner og kan benytte sig af sociale medier mv. og dermed vanskeliggøre efterforskningen.

Anvendelse af fysisk magt

Reglerne om anvendelse af fysisk magt, hvis den unges fortsatte ophold i fællesskabsområder er generende, f.eks. hvis den unge udøver chikane over for de øvrige anbragte unge, personalet eller andre, skal tydeliggøres.

For at styrke anvendelsen af ungepålæg skal kommunerne være forpligtet til i alle sager hurtigt at vurdere, om der er grundlag for at give den unge et ungepålæg. Desuden skal ungepålægget fremover udvides til at kunne anvendes i alle tilfælde, hvor 12-17-årige mistænkes for at have begået kriminalitet.

Kommunen skal i højere grad end i dag kunne pålægge unge at udføre samfundsnyttigt arbejde.

Det kan f.eks. være at gøre rent i lokale boligforeninger, vaske brandbiler eller hjælpe til med at vedligeholde parker og andre offentlige områder.

Der fastsættes regler om, at kommunen i sager, hvor det er relevant, straks vil skulle underrette politiet, hvis den unge ikke overholder sit ungepålæg. Det vil herefter være op til politiet at håndhæve pålægget ved f.eks. at afhente den unge.

For at styrke forældrenes ansvar vil regeringen udvide forældrepålægget, sådan at kommunerne også skal være forpligtet til hurtigt at vurdere, om der er grundlag for at anvende et forældrepålæg, når en ung i risikozonen får et ungepålæg. Forældre, der ikke efterkommer et pålæg, vil ligesom i dag kunne trækkes i børne- og ungeydelse og boligstøtte.

Der skal fastsættes en ny, fælles ramme for SSP-samarbejdet, så forebyggelsesarbejdet på tværs af kommunerne bliver mere ensartet i forhold til formål, myndighedsopgaver og målsætning. Det skal være med til at sikre den nødvendige dialog og koordination mellem SSP og forvaltningens sagsbehandlere.

SSP-konsulenter landet over skal tilbydes samme uddannelse i kriminalitetsforebyggelse. I uddannelsen skal der være særlig fokus på forebyggelse af bandernes rekruttering af børn og unge til bandemiljøet.

Den nye uddannelse vil blive til i samarbejde mellem Nationalt Forebyggelsescenter under Rigspolitiet og Socialstyrelsen.

Mulighederne for udveksling af personoplysninger mellem politiet og kommunerne i SSP-samarbejdet skal gøres tydeligere med en ny og opdateret vejledning. Det skal sikre, at tvivl om det retlige grundlag ikke er en hæmsko for et effektivt og målrettet myndighedssamarbejde.

Politiet har en afgørende rolle i det kriminalitetsforebyggende arbejde. Der skal derfor oprettes særlige forebyggelsesenheder i alle politikredse, hvor bestemte medarbejdere bliver en aktiv del af forebyggelsesarbejdet. Det vil medvirke til at styrke samarbejdet med kommuner og andre aktører og styrke det faglige niveau i arbejdet med at forebygge kriminalitet.

Initiativerne skal endvidere ses i sammenhæng med regeringens satspuljeoplæg, hvor der bl.a. er fokus på en styrket indsats til tidlig forebyggelse af bandekriminalitet. Her afsættes der bl.a. penge til en lillebror-strategi, som skal forebygge rekruttering til bandekriminalitet blandt børn og unge.

Indsatsen skal styrke kommunernes arbejde med at identificere og iværksætte tiltag for de børn og unge, som i kraft af familierelationer, asocial adfærd mv. er særligt sårbare over for rekruttering til bander og andre kriminelle miljøer.