Ungdomskriminalitetsnævn

Som en del af en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet foreslår regeringen, at der oprettes et såkaldt ungdomskriminalitetsnævn i hver politikreds.

Nævnet skal behandle sager om unge mellem 12 og 17 år, som vurderes at være i fødekæden til den hårde kerne af kriminelle.

Ungdomskriminalitetsnævnet skal ledes af en dommer sammen med en repræsentant fra politiet og en fra kommunen.

For at kunne skræddersy målrettede kriminalitetsforebyggende reaktioner skal nævnet også have mulighed for at inddrage fagfolk og ressourcepersoner (f.eks. skolelærere eller fodboldtrænere) til at tackle de mange – og ofte komplekse – problemstillinger, som er forbundet med den unges kriminelle adfærd.

Kort tid fra gerning til konsekvens

Når unge begår kriminalitet, skal de hurtigt stilles til ansvar. Går der for lang tid mellem den kriminelle adfærd og samfundets reaktion, oplever den unge ikke, at kriminaliteten har konsekvenser.

Det er derfor vigtigt med en hurtig reaktion, når unge i fødekæden til den hårde kerne begår kriminalitet.

For at sikre, at den unge hurtigt mødes med en reaktion på den kriminelle adfærd, er det nødvendigt at fastsætte skarpe frister for myndighedernes behandling af sagerne.

Skarpe frister

• Hurtigst muligt og senest 10 dage efter politiets mistanke om, at en ung under 15 år har begået kriminalitet, skal politiet beslutte, om sagen skal henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet.

• Sagen skal behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet senest 4 uger senere

• For unge mellem 15 og 17 år henvises sagen til Ungdomskriminalitetsnævnet fra domstolene.

• De 15 til 17-årige vil få deres straffesag behandlet i en særlig fast-track procedure, der skal sikre hurtig behandling af sagen, fra gerningsmanden er identificeret, til sagen er afgjort ved domstolene.

• Ungdomskriminalitetsnævnet skal sættes senest 14 dage efter endelig dom.

Screeningsværktøj

Det er politiet, som i alle sager, hvor 12-17-årige mistænkes for at have begået kriminalitet, skal vurdere, om den unge er i fødekæden til den hårde kerne. Der udvikles derfor et screeningsværktøj til målrettet identificering af de udsatte unge, som er i fødekæden til den hårde kerne.

Straksreaktioner og forbedringsforløb

Ungdomskriminalitetsnævnet kan fastsætte en straksreaktion. Straksreaktionen skal have en opdragende – og så vidt muligt genoprettende – effekt. Den skal tydeligt markere, at den unge har krydset grænsen for acceptabel adfærd og sikre en tidlig konsekvens.

En straksreaktion kan f.eks. være:

• At rydde op efter begået hærværk

• At møde op på den lokale brandstation og vaske brandbiler

• At gøre rent i lokale boligforeninger

• At hjælpe til med at vedligeholde parker og andre offentlige områder

Ungdomskriminalitetsnævnet kan også fastlægge et længerevarende forbedringsforløb for den unge i op til 2 år og for 12-14-årige i helt særlige tilfælde op til 4 år. Dette forløb indeholder en række reaktioner, der skræddersys på baggrund af den unges situation og sagens omstændigheder, og skal sikre, at den unge bringes ud af den kriminelle løbebane og tilbage til fællesskabet. Den kriminalitet, som den unge har begået, vil have betydning for Ungdomskriminalitetsnævnets valg af reaktioner. For at sikre at Ungdomskriminalitetsnævnet i sine afgørelser tager tilstrækkeligt hensyn til karakteren af den kriminalitet, som er begået, vil nævnet i visse sager være forpligtet til at overveje, om der er behov for at anbringe den unge uden for hjemmet.

Et forbedringsforløb kan f.eks. indeholde:

• Praktikforløb hos offentlig eller privat arbejdsgiver

• Struktureret forløb for færdiggørelse af uddannelse/folkeskole

• Misbrugsbehandling eller anden behandling af den unges problemer

• Aflastningsophold i f.eks. døgninstitution

• Anbringelse på sikret institution

Øget forældreinddragelse

Forældrene spiller en afgørende rolle i opgaven med at få den unge tilbage til en tilværelse uden kriminalitet. Derfor vil forældrene også kunne forpligtes til at deltage i møder i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Hvis forældrene udebliver, skal politiet kunne afhente dem.

Konfrontation mellem gerningsmand og offer

I Ungdomskriminalitetsnævnet kan den unge blive stillet ansigt til ansigt med offeret. Formålet er, at den unge kan se de menneskelige konsekvenser af sine kriminelle handlinger. Mødet kan også være med til at hjælpe offeret videre i livet.

Forpligtende ansvar for kommunerne

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse over for den unge vil være bindende for kommunerne.

Kommunerne bliver på den måde forpligtet til at iværksætte og gennemføre de reaktioner, som Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse om.

Forpligtende afgørelser for de unge

Det er ikke frivilligt for den unge at deltage i Ungdomskriminalitetsnævnet. Det betyder, at politiet skal kunne afhente den unge, hvis han eller hun ikke møder op. Derudover vil Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse være bindende for den unge. Hvis den unge ikke overholder afgørelsen, vil sagen kunne genindbringes for Ungdomskriminalitetsnævnet, som så kan beslutte, om der skal iværksættes nye og skærpede tiltag.