Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Nyhed

Sådan går det med statsministerens fire vigtigste mål for Danmark

Statsministeren: Danmark er tilbage i topform

Statsministeriet
Foto: Les Kaner

Statsminister Lars Løkke Rasmussen listede en lang række tal, da han holdt sin afslutningstale i Folketinget: 98, 150, 3500, 9200, 130.000, 4.000.000.

Tallene er naturligvis ikke tilfældige, men dækker over nogle af de resultater regeringen har opnået.

Statsministeren har udstukket fire mål for regeringens arbejde. Herunder kan du få overblik over, hvordan det går med hver af de fire såkaldte pejlemærker. Der skal gøre Danmark rigere, friere og tryggere.

For det første flere private arbejdspladser.

Siden regeringsskiftet i 2015 er der skabt 130.000 flere private lønmodtagerjob. Det er flere mennesker, end der bor i hele Esbjerg Kommune.
Og regeringen har høje ambitioner for fremtiden. Derfor har den indgået vigtige aftaler om erhvervs- og iværksætterinitiativer, om Danmarks digitale vækst og en Teknologipagt.

For det andet en stærkere kernevelfærd.

Danmark har et af verdens bedste velfærdssamfund, men vi skal hele tiden gøre det endnu bedre. Siden sommeren 2015 er sundhedsvæsenet løftet med i alt 4,4 mia. kr. Og der er ansat tæt på 1000 ekstra læger på de offentlige sygehuse.

For det tredje vil vi flytte tusinder ud af offentlig forsørgelse og ind i et aktivt liv.

Regeringen har sænket skatten på arbejde, særligt for de laveste indkomster. Danmark har nu det laveste antal offentligt forsørgede i de 11 år, Danmarks Statistik har opgjort det.

For det fjerde en bedre balance i udlændingepolitikken.

Regeringen har gennemført stramninger på udlændingeområdet, som sammen med en forstærket indsats i EU har bragt asyltallet ned. Antallet af asylansøgere i 2017 var det laveste i ni år. Regeringen lancerede i marts 2018 strategien Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030. Og der er nu indgået en række brede aftaler. Skridt mod et rigere, friere og tryggere Danmark – og regeringen fortsætter arbejdet.

Herunder finder du listen med alle regeringens politiske resultater i folketingsåret 2017/2018.

pdf (584 Kb)