Nyhed
Udspil: Regeringen sætter ind mod lægemangel
Alle skal have adgang til en praktiserende læge tæt på bopælen.
70 procent af alle praktiserende læger har lukket for tilgang og kan ikke tage imod nye patienter.
Det vil sundhedsminister Ellen Trane Nørby nu sætte en stopper for og vende udviklingen til det positive, så patienter i fremtiden kan være sikre på at kunne vælge en læge tættere på deres bopæl.
Derfor lancerer ministeren i dag et nyt regeringsudspil, der skal ruste almen praksis til de kommende opgaver.
”Tiden er kommet til at løfte almen praksis. Med et banebrydende udspil med 120 millioner kroner til drift og 623 midler til modernisering og oprettelse af læge- og sundhedshuse, og giver vi lægerne mulighed for at løse nye opgaver, og vi giver dem bedre mulighed for at indrette sig efter patienternes behov. Den praktiserende læge er tiltænkt en central rolle i realiseringen af visionen for et moderne, nært og sammenhængende sundhedsvæsen til gavn for patienterne,” siger Ellen Trane Nørby.
Regeringen har derfor sat et mål om, at 70 procent af alle lægerne skal have åbent for tilgang i 2030. Det står i kontrast til i dag, hvor kun 30 procent er åbne for tilgang.
Flere læger og mere praksispersonale
Regeringen har allerede sat skub i at få uddannet flere læger med en øget dimensionering på medicinstudiet.
Senest har regeringen i april løftet optaget med 250 ekstra studiepladser og dermed muliggjort nye kandidatuddannelse i Køge og Esbjerg.
Nu øger regeringen også helt ekstraordinært videreuddannelsesforløbene i almen medicin med 30 pladser både i 2019 og 2020. Og det regeringens klare ambition, at der med den nye dimensioneringsplan fra 2021 satses på at skabe flere forløb i almen medicin.
Det skyldes blandt andet, at omkring en tredjedel af alle lægerne i dag med al sandsynlighed er gået på pension inden for de næste 10 år.
Det handler dog også om at få de unge læger til at vælge at blive speciallæger i almen medicin.
”Flere digitale løsninger, en ny forskningsstrategi og bedre muligheder for at nedsætte sig i større praksisser med et fagligt stærkt netværk. Det er det, de unge læger efterspørger, og det har vi selvfølgelig lyttet til. Vi er som patienter afhængige af, at flere læger vælger almen praksis, så der er en læge tæt på, hvor vi bor,” siger Ellen Trane Nørby.
Regeringen sætter også retning på de resterende 623 millioner kroner til læge- og sundhedshuse. De skal blandt andet understøtte, at der er de fornødne rammer til at håndtere det stigende antal uddannelseslæger.
Lægen skal tilbage til kerneopgaven
De kommende år vil de praktiserende læger opleve, at flere ældre borgere og flere borgere med kroniske eller psykiske sygdomme skal behandles i almen praksis.
”Det dur ikke, at lægen knap nok har tid til at sige goddag til den ældre borger med kronisk sygdom, forælderen med et feberramt barn eller den unge patient med ondt i livet og behov for henvisning til psykolog. Lægen skal have tid til patienten, så derfor er planen også at aflaste lægerne ved at sætte ekstra midler af til efteruddannelse af praksispersonale,” siger Ellen Trane Nørby.
Det kan for eksempel være sygeplejersker, bioanalytikere, jordemødre, fysioterapeuter eller andet praksispersonale.
FAKTA – tre hurtige om udspillet
- 742 millioner kroner skal løfte og modernisere almen praksis
- Udspillet indeholder 16 initiativer, der skal sikre flere læger, fortsat høj kvalitet og en mere dynamisk almen praksis
- Med udspillet kommer der 30 nye videreuddannelsesforløb i almen praksis i både 2019 og 2020
Regeringens mål for fremtidens almen praksis
- 70 procent af lægerne skal have åbent for tilgang i 2030
- 50 procent mere praksispersonale inden 2030
- Forskellen i antallet af henvisninger skal nedbringes
- 90 procent af lægerne skal arbejde i flermandspraksis i 2030
- Alle praktiserende læger skal deltage i klynger i 2020
- Alle praktiserende læger skal ved udgangen af 2020 anvende Sundhedsdatastyrelsens kvalitetsudviklingsværktøj
- De praktiserende læger skal stå for en stor del af behandlingen og kontroller med KOL- og diabetespatienter
- Alle praktiserende læger skal inden udgangen af 2020 dele relevante patientoplysninger i det samlede patientoverblik på tværs af sundhedsvæsenet
Første indsatsområde: Flere læger, mere tid til kerneopgaven
Andet indsatsområde: Samme høje kvalitet – uanset læge
Tredie indsatsområde: En mere dynamisk almen praksis
Sundhedsministeren: Den praktiserende læge er sundhedsvæsenets forpost
De praktiserende læger er sundhedsvæsenets forpost. Som borger er det dem, vi henvender os til, når vi har helbredsproblemer eller er ramt af sygdom. De kender vores sygedomshistorik, og de behandler og diagnosticerer os med udgangspunkt i det hele menneske.
Regeringen ønsker at værne om og udbygge de praktiserende lægers helt centrale rolle i det danske sundhedsvæsen. Det forudsætter et løft og en modernisering, så alle borgere også i fremtiden har adgang til en praktiserende læge tæt på deres bopæl. Og så borgerne kan få flere sundhedsydelser af høj kvalitet i deres nærmiljø.
I dag oplever en del danskere desværre, at det kan være svært at finde en læge i nærområdet. Ca. 70 pct. af landets lægepraksis har lukket for tilgang. 10 pct. af de praktiserende læger er over 65 år, og en tredjedel af lægerne går, ifølge Praktiserende Lægers Organisation (PLO), på pension inden for 10 år. Samtidig er det vanskeligt at tiltrække unge læger til en almen praksis, der ikke har gennemgået et kvalitetsløft og en modernisering svarende til det, der er gennemført på sygehusene i løbet af de seneste år. Det er en uholdbar situation.
Som en del af den store Sundhedsreform, der lanceres senere på året, sætter regeringen nu gang i en omfattende udvikling af almen praksis med udspillet "En læge tæt på dig", hvor de praktiserende læger bl.a. tilskyndes til at gå sammen i moderne læge- og sundhedshuse med andre sundhedsprofessionelle ansat.
Det kan f.eks. være sygeplejersker, fysioterapeuter, SOSU-assistenter, psykologer, bioanalytikere eller jordemødre. For lægerne giver det helt nye muligheder for at skabe et tiltrækkende arbejdsmiljø med faglig sparring, ny opgavedeling og mere fleksibilitet i måden at være praktiserende læge på, fx fordi man både kan købe eller leje en praksis.
For patienterne betyder det, at de får flere sundhedsydelser af høj kvalitet i deres nærmiljø. En del praktiserende læger har heldigvis taget forskud på udviklingen og indrettet sig i moderne læge- og sundhedshuse til gavn for patienterne. Men i 2018 er 49 pct. af alle praksis på landsbasis fortsat indrettet som solopraksis. Og i hovedstaden er andelen af solopraksis helt oppe på ca. 60 pct. Det er ikke tidssvarende. Med regeringens plan for fremtidens almen praksis vil flere borgere få gavn af, at de kan blive behandlet tættere på, hvor de bor.
Det gælder bl.a. det stigende antal ældre mennesker med kroniske sygdomme, for hvem tryghed og tilgængelighed har stor værdi. Det gælder den gravide kvinde og småbørnsforældrene, for hvem børnesygdomme, forbyggende børneundersøgelser og vaccinationer pludselig er blevet en del af hverdagen. Og det gælder det stigende antal unge med psykisk mistrivsel, som skal behandles i deres nærmiljø, inden de måske ryger ud på et sidespor ved alvorlig psykisk sygdom og gentagne indlæggelser.
Med "En læge tæt på" dig løfter vi kvaliteten i de nære sundhedstilbud og sikrer, at der er læger nok til at bemande fremtidens almen praksis.
Det betyder, at borgernes helbredsproblemer griber mindst muligt ind i deres hverdag, fordi de i langt flere tilfælde kan behandles der, hvor de bor.
"En læge tæt på dig"
Udspillet "En læge tæt på dig" er et led i regeringens samlede Sundhedsreform, der lanceres efter sommerferien 2018. Regeringen sætter med sundhedsreformen, som også er en del af regeringens sammenhængsreform, fokus på mere sammenhæng og nærhed i det danske sundhedsvæsen. Det kvalitetsløft, som særligt sygehusene har oplevet de seneste år, skal ud til hele sundhedsvæsenet, og sundhedsydelser skal indrettes efter de behov, som fremtidens patienter har.
