Statsministeren tager imod Moon og Phúc
Under P4G topmødet mødtes statsministeren med Sydkoreas præsident Moon og Vietnams premierminister Phúc.
Sundheds- og Ældreministeriet
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
Under P4G topmødet mødtes statsministeren med Sydkoreas præsident Moon og Vietnams premierminister Phúc.
Begge var på deres første officielle besøg i Danmark
Under mødet med Sydkoreas præsident Moon Jae-in var der bl.a. lejlighed til at drøfte de stærke bilaterale relationer og det strategiske partnerskab som Danmark og Sydkorea indgik i 2011, fejringen af 60-året for diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Sydkorea i 2019, samarbejdet om P4G og grøn vækst samt sikkerhedssituationen på den koreanske halvø.
Statsministeren benyttede lejligheden til at takke præsident Moon for den ekstraordinært store diplomatiske indsats, der blev gjort for at sikre afviklingen af det nordkoreanske atomprogram og skabe fred på den koreanske halvø. En proces som Danmark fuldt ud støtter op omkring.
Under mødet med Vietnams premierminister var der bl.a. lejlighed til at drøfte de tætte bilaterale relationer, herunder markeringen af 5-året for en partnerskabsaftale, som markerer overgangen fra udviklingsbistand til et bredere samarbejde med særlig fokus på handel, bæredygtig udvikling og kommercielt samarbejde.
I forbindelse med det officielle besøg blev der underskrevet en række aftaler der skal fremme myndighedssamarbejdet indenfor vedvarende energi og energieffektivitet, fødevaresikkerhed og bæredygtig fødevareproduktion, samt sundheds- og uddannelsesområdet, ligesom danske-og vietnamesiske virksomheder underskrev konkrete partnerskabsaftaler.
Erklæringer fra de to møder kan læses her: