10 mia. kr. skal forandre de udsatte boligområder

Bred delaftale om opgør med parallelsamfund

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

På trods af mange års indsatser på området er det ikke lykkedes at komme ghettoerne til livs.

Det vil regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti lave om på. Derfor stilles der med dagens aftale krav om, at boligområder, der har stået på ghettolisten i fire år i træk, skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030.

Det kan ske f.eks. gennem fortætning, salg af almene boliger og grunde eller målrettet nedrivning af boligblokke. Samtidig strammes en række udlejningsregler for at få en mere blandet beboersammensætning.

"Jeg er glad for, at vi med dagens aftale får en række nye og effektive redskaber til at ændre bolig- og beboersammensætningen, så vi kan få vendt udviklingen i ghettoområderne", siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen

Kan afvikle ghettoområder

Aftalen giver også ministeren mulighed for – med opbakning fra aftaleparterne – at pålægge en fuld afvikling af et ghettoområde som alment boligområde.

"Aftalen sikrer, at vi efter flere årtiers forsøg på at nedbryde ghettoområderne skærper indsatsen markant. I de kommende år skal ghettoområderne omdannes fysisk og gøres til attraktive områder, der er en integreret del af byerne", siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

De nye initiativer målrettes ghettoområder, der er plaget af hård kriminalitet og utryghed, og hvor der er massive udfordringer med arbejdsløshed, sociale problemer og en høj andel af beboere fra ikkevestlige lande.

"Det er vigtigt for demokratiet, at vi tager et ansvar, hvis grupper sætter sig uden for samfundet og bekæmper de principper, det bygger på. Vi skal gøre op med parallelsamfund, og derfor er det meget positivt, at der er så bred opbakning i Folketinget til den nye og mere kontante kurs", siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Samtidig afsættes der midler til at gennemføre renovering, huslejenedsættelser, boligsociale indsatser, infrastrukturforbedringer og nedrivninger i de udsatte boligområder

Oversigt over de boligpolitiske initiativer

Med aftalen målrettes 10 mia. kr. til udsatte boligområder i 2019-2026. Midlerne prioriteres fra Landsbyggefonden og går til renovering, huslejenedsættelser, boligsociale indsatser, infrastrukturforbedringer og nedrivninger.

Omdannelse af ghettoområder

For ghettoområder, der har stået på ghettolisten fire år i træk, er det en betingelse for støtte fra Landsbyggefonden, at der udarbejdes udviklingsplaner med en målsætning om, at andelen af almene familieboliger nedbringes til højst 40 pct. inden 2030.

Boligministeren kan, hvis en række kriterier er opfyldt, undtagelsesvis godkende en udviklingsplan, hvor nedbringelsen sker til en andel, der er højere end 40 pct.

Der øremærkes desuden midler til at gennemføre salg og nedrivning i udsatte boligområder.
Ghettokriterierne opdateres
I forbindelse med indsatsen mod parallelsamfund opdateres og konsolideres ghettokriterierne. Det gør kriterierne mere robuste og sikrer, at indsatserne rettes mod de rigtige områder. På baggrund af de nye uddannelsesdata fra Danmarks Statistik og det databrud, der er opstået i den forbindelse, skal der desuden ske en tilpasning af ghettokriteriet for uddannelse.

De fem hidtidige ghettokriterier bibeholdes, men kriterierne vedr. uddannelse og kriminalitet justeres.

Læs om hele justeringen af ghettokriterierne her

Det betyder, at uddannelsesdata renses for alle selvrapporterede og skønnede data, så der kun medregnes uddannelser, som er taget eller godkendt i Danmark, og som derfor kan bruges til at få et arbejde i det danske samfund. Samtidig ændres kriterieværdien fra 50 pct. til 60 pct., idet uddannelseskriteriet bliver mere snævert med de rensede data.

Derudover gøres kriteriet for andelen af dømte dynamisk, så det tager højde for udviklingen i kriminaliteten på landsplan. Kriterieværdien fastsættes til tre gange landsgennemsnittet.

Der gælder hermed følgende ghettokriterier for fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere:
1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
2. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.
3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
4. Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct.
På baggrund af ghettokriterierne defineres følgende områdelister, som lægges til grund for målretningen af de indsatser, der igangsættes:
1. Udsatte boligområder opfylder mindst to af ghettokriterierne 1 til 4.
2. Ghettoområder opfylder mindst to af kriterierne 1 til 4 og opfylder tillige kriterie 5.
Rammerne for effektive beslutninger i indsatsen mod parallelsamfund styrkes

Boligorganisationernes øverste myndighed får muligheder for at gennemtvinge indsatser, der kan bekæmpe parallelsamfund. Kommunernes muligheder for at føre tilsyn med realiseringen af helhedsplanerne tydeliggøres.
Adgang til at opsige lejere i forbindelse med salg af almene boliger

Der indføres en hjemmel i lovgivningen til at opsige og genhuse lejere i forbindelse med salg af almene boliger i udsatte boligområder.
Obligatorisk brug af fleksibel udlejning i udsatte boligområder

Der indføres obligatorisk brug af fleksibel udlejning i de udsatte boligområder, dvs. udlejning efter særlige kriterier, som f.eks. giver fortrinsret til boligsøgende i job.
Stramning af regler for kommunal anvisningsret

Kommunerne skal ikke kunne anvise familier på en række overførselsindkomster til udsatte boligområder.
Stop for tilflytning af kriminelle til visse boligområder

Det skal være lettere at forhindre, at kriminelle flytter ind i de udsatte boligområder.
Afvikling af de hårdeste ghettoområder

Boligministeren kan med opbakning fra aftaleparterne, som udgør et flertal i Folketinget, beslutte en afvikling af et eller flere af de hårde ghettoområder, som har optrådt på ghettolisten i de seneste fire år.

Afviklingen kan ske ved påbud eller ved statslig overtagelse.

Her er ghettolisten

I forbindelse med indsatsen mod parallelsamfund opdateres og konsolideres ghettokriterierne. Det gør kriterierne mere robuste og sikrer, at indsatserne rettes mod de rigtige områder.

Med udgangspunkt i den seneste opgørelse fra december 2017 betyder de nye kriterier, at der er:

55 udsatte boligområder og
30 ghettoområder

For de hårdeste ghettoområder, som har stået på ghettolisten mindst de seneste 4 år, tages en række særlige initiativer med henblik på at vende udviklingen i området. Dette udgør pt. 16 områder.

Herunder er listen over de 30 boligområder, som med de nye kriterier betragtes som ghettoer.

Markeret med rødt ses de 16 hårde ghettoområder områder, som har stået på ghettolisten i de sidste 4 år.