Danmark er internationalt anerkendt som et foregangsland inden for energi og klima. Danmark har tilsluttet sig Paris-aftalen, og regeringen vil med dette energiudspil vise, hvordan vi på energiområdet er parate til at gå forrest i kampen mod klimaudfordringerne.
Energiudspillet har to overordnede målsætninger:
1. Mindst 50 pct. vedvarende energi i 2030.
2. Billigere energi til den enkelte og fællesskabet.
Med udspillet fremlægger regeringen en lang række forslag, der viser, hvordan regeringens mål konkret kan opfyldes. Udspillet indeholder bl.a. danmarkshistoriens største havvindmøllepark, en ambitiøs grøn reform af energiafgifterne, hvor afgifter på el og elvarme lempes, konkurrenceudsættelse af både vores energispareindsats og støtten til vedvarende energi samt modernisering af varme- og elmarkederne.
De fleste indsatser i udspillet realiseres i perioden fra 2020 til og med 2024. De er med til at sikre, at vi er godt på vej mod målet om mindst 50 pct. vedvarende energi i 2030. Samtidig har vi med udspillet afsat en VE-reserve på 500 mio. kr. årligt til yderligere indsatser efter 2024 for at bringe os helt i mål.
Regeringen prioriterer konkrete indsatser for i alt ca. 15 mia. kr., herunder primært nye tiltag til udbygning med vedvarende energi. Samtidig lemper regeringen energiafgifterne med samlet set ca. 3,5 mia. kr. i 2025.
Den teknologiske udvikling i energisektoren går stærkt i disse år, og regeringen ønsker ikke at planlægge energipolitikken i detaljer mange år frem. I stedet vil vi løbende evaluere indsatsen, så vi på fornuftig vis kan indfri VE-målet i 2030.
Udspillets initiativer
Energiudspillet anviser, hvordan målet om mindst 50 pct. vedvarende energi i 2030 kan realiseres samtidig med, at der fremmes et markedsbaseret energisystem med færre omkostninger. Initiativerne udgør fundamentet i en ambitiøs og mere markedsbaseret energipolitik.
-
Mål
• Mindst 50 pct. vedvarende energi i 2030.
• Billigere energi til den enkelte og fællesskabet. -
Principper
• En ambitiøs, grøn omstilling med færrest mulige omkostninger.
• Konkurrenceudsættelse og fokus på harmonisering af støttevilkår.
• Energipolitikken skal være fleksibel for at kunne drage fordel af en omskiftelig omverden.
• Maksimal nytte af den øgede internationalisering af energipolitikken.
• Energimarkederne skal integreres, og energisystemet skal gøres fleksibelt og digitalt. -
Indsatsområder
• Konkurrenceudsættelse af udbygningen med vedvarende energi.
• Danmarkshistoriens største havvindmøllepark og sigtelinjer for havvind uden offentlig støtte.
• Afgiftsreform der fremmer grøn omstilling og billigere energi.
• En konkurrenceudsat og målrettet energispareindsats.
• Modernisering af varmesektoren.
• Et integreret og fleksibelt energisystem i verdensklasse.
• En styrket forsknings- og eksportindsats.
Herunder kan du læse om energiudspillets syv indsatsområder:
-
Finansiering og effekter
Energiudspillet er fuldt finansieret inden for rammerne af den mellemfristede økonomiske planlægning frem mod 2025. Udspillet finansieres bl.a. af et bidrag fra det finanspolitiske råderum. Herudover indgår midler tilvejebragt på energiområdet, herunder frie midler fra energieffektiviseringsbidraget, frigivne midler som følge af overkompensation til støtten til biomasse og biogas samt den afsatte energireserve på finansloven til energiformål.
Afgørende skridt mod mere vedvarende energi i 2030
Regeringens ambition om at mindst 50 pct. af vores energiforbrug i 2030 skal være dækket af energi fra vedvarende energikilder er et ambitiøst, men også realistisk mål. Regeringen foreslår med energiudspillet en række konkrete tiltag, der øger andelen af vedvarende energi fra ca. 40 pct. til ca. 44 pct. i 2030.Herudover har regeringen oprettet en VE-reserve på årligt 500 mio. kr. fra 2025 til yderligere indsatser, der muliggør flere tiltag senere i 2020'erne. Samlet set betyder det, at vi forventer at kunne levere på målet om mindst 50 pct. vedvarende energi i 2030, jf. figur 11.
Der er lang tid til 2030, og vi har ikke detaljeret kendskab til teknologi- og prisudviklingen. Samtidig ønsker regeringen et energisystem, der kan fungere på almindelige markedsvilkår uden offentlige støtteordninger.
Vi skal derfor ikke planlægge energipolitikken i detaljer for langt frem i tid og binde os til en konkret udbygningssti, hvis det ikke giver mening økonomisk eller i forhold til udviklingen i omverdenen i øvrigt. Udspillet indeholder afgørende byggeklodser i det fremtidige energisystem, der som hovedregel realiseres i perioden fra 2020 til og med 2024.
Disse initiativer er med til at sikre, at vi er godt på vej mod mere vedvarende energi i vores energisystem i 2030. Denne indsats vil løbende blive evalueret. Regeringen vil således i god tid inden aftalens udløb indkalde til drøftelser om en energiaftale gældende for perioden efter 2024.
Udspillet bidrager til Danmarks klimaindsats
Med udspillet omstiller vi ikke kun vores energisystem, men bidrager også til at reducere drivhusgasudledningerne samt til at opfylde de danske forpligtelser i forhold til EU’s klimaindsats samlet set.Det forventes, at udspillet reducerer drivhusgasudledningerne uden for kvotesektoren, hvilket dermed bidrager til opfyldelsen af Danmarks EU-forpligtelse inden for de ikke kvoteomfattede sektorer. Udspillets konkrete initiativer på energiområdet forventes at bidrage med en CO2-reduktion på 1,1- 1,5 mio. ton uden for kvotesektoren.
Bedre grøn økonomi til alle
Det er regeringens ambition, at omstillingen af vores energisystem skal kunne ske, uden vi skal betale mere for energien i morgen, end vi gør i dag. Det skal ikke blive dyrere at være dansker. Vi udbygger med mere vedvarende energi på land og til havs frem mod 2030. På samme tid lemper vi elafgiften og elvarmeafgiften og flytter energispareindsatsen over på finansloven – og væk fra tarifferne.Det betyder samlet set, at det ikke bliver dyrere at være dansker. Der er dog fortsat omkostninger forbundet med udbygning af vedvarende energi, som betales af energiforbrugerne over eltarifferne, og som udgør en væsentlig del af regningen for de danske elforbrugere.
Regeringen ønsker, at der er hånd i hanke med disse omkostninger og vil derfor fastsætte en ramme for Energinets investeringer som følge af politiske beslutninger i energiudspillet som en midlertidig løsning, indtil en ny økonomisk regulering af Energinet er på plads.
Med rammen skabes der allerede nu gennemsigtighed omkring omkostningerne ved investeringerne, og rammen sikrer, at politiske beslutninger ikke fører til en højere energiregning for danskerne.
Dermed sikres det, at disse udgifter også indgår i en samlet tværgående prioritering på linje med tiltag, der finansieres over finansloven.
