En konkurrenceudsat og målrettet energispareindsats

Energieffektiviseringer har været et centralt element i den danske energipolitik siden 1970’erne, hvor drivkraften i starten var uafhængighed af olie og senere hensyn til omkostningseffektivitet samt miljø og klima.

Energieffektiviseringsindsatsen skal bidrage til at realisere regeringens mål om, at Danmark skal have mindst 50 pct. af sit energibehov dækket af vedvarende energi i 2030. Endvidere er en fortsat indsats nødvendig for i 2021-2030 årligt at opnå nye energieffektiviseringer på 1,5 pct. i det nationale slutforbrug, jf. kravet i EU’s energieffektiviseringsdirektiv.

Den nuværende energispareordning har dog givet for få besparelser for pengene, været meget dyr for forbrugerne og er blevet for administrativt tung. Evalueringer af ordningen har vist, at en væsentlig del af de støttede energibesparelser i især husholdninger også ville være blevet gennemført i fraværet af et tilskud.

Ordningen er derfor ikke et velegnet redskab til at realisere fremtidens energibesparelser og dermed til at videreføre Danmarks internationale styrkeposition.

Regeringen vurderer, at der er behov for en grundlæggende modernisering af energieffektiviseringsindsatsen, så vi bruger de værktøjer, der har størst effekt.

Udgangspunktet for den fremtidige indsats er, at energieffektiviseringer skal gennemføres dér, hvor de giver størst nytte for forbrugere og samfundet, samt at omkostningerne til energieffektiviseringer skal balanceres med omkostningerne til udbygning med vedvarende energi.

Regeringen viser dermed, hvordan fremtidens energieffektiviseringsindsats passer ind i et moderne energisystem med en omkostningseffektiv balance mellem energieffektivisering og stadigt mere vedvarende energi.

Regeringen lægger derfor op til at afskaffe energispareordningen og erstatte den med en markedsbaseret tilskudspulje, der er målrettet besparelser i procesenergi i både industri- og serviceerhverv, hvor der kan opnås størst effekt for pengene.

Frem for at give offentlige tilskud til besparelser, hvor der i forvejen er stor økonomisk tilskyndelse til at spare på energien, vil regeringen sikre, at forbrugerne får information om nye besparelsesmuligheder og -potentialer. Analyser peger på, at der på flere områder fortsat er potentiale for energibesparelser, der ikke indfries, og at dette i høj grad kan skyldes manglende information. Der lægges derfor også op til en informationsindsats, som målrettes forbrugerne på de mest relevante tidspunkter fx i forbindelse med køb og/eller renovering af boligen.

Regeringen ønsker også, at potentialerne ved data og digitalisering udnyttes bedre, så energieffektiviseringer gennemføres, hvor de giver mest værdi. Det kan bl.a. skabe muligheder for, at private aktører kan udvikle borgernære, digitale løsninger, der kan frigøre effektiviseringspotentialer – fx apps der gør det nemmere og billigere at spare på energien.

Danmark har en markant styrkeposition inden for energieffektive løsninger. Denne førerposition ønsker regeringen at understøtte gennem et større fokus på dansk eksport af energieffektiviseringsløsninger under eksportordningen.

Desuden videreføres indsatsen for energieffektivisering i EU-regi, og regeringen opprioriterer også den danske indsats for styrkede ecodesignkrav for at sikre fælles høje produktstandarder på tværs af EU-landene. Hertil vil regeringen optimere den danske implementering af EU-virkemidler, herunder fx energisyn af store virksomheder, energimærkning af bygninger mv.

Endelig lægger regeringen op til, at der på bygningsområdet udarbejdes en langsigtet renoveringsstrategi for eksisterende bygninger, som indeholder indikative milepæle for bygningsrenovering for 2030, 2040 og 2050.