Nyhed

En styrket forsknings- og eksportindsats

Danmark er førende inden for udvikling af innovative, grønne energiløsninger, og verden over er der stor efterspørgsel efter danske energiteknologier, -løsninger og -viden.

Danmarks myndighedssamarbejder om omstilling af energisektoren

Danmark er førende inden for udvikling af innovative, grønne energiløsninger, og verden over er der stor efterspørgsel efter danske energiteknologier, -løsninger og -viden. I 2017 var Danmarks eksport af energiteknologi og -service på 85 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,5 pct. sammenlignet med året før. Siden 2010 har der været en samlet stigning i eksporten af energiteknologi og -service på 31,1 pct.

Den nuværende eksport af energiteknologi svarer til 11,1 pct. af den samlede vareeksport, og Danmark er dermed fortsat det land i EU-15, hvor eksport af energiteknologi udgør den største andel af den samlede vareeksport.

 

Regeringen foreslår

  • Forøgelse af de statslige midler til forskning, udvikling og demonstration af energiteknologi til 580 mio. kr. i 2020. Dette er fordelt med 500 mio. kr. til det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) og 80 mio. kr. til Innovationsfonden.
  • Yderligere forøgelse efter 2020 af de statslige midler til forskning, udvikling og demonstration af energiteknologi. Indsatsen skal fremme forskning og udvikling af omkostningseffektive energiteknologier til gavn for vækst, beskæftigelse og eksport.
  • Øremærkning af 60 mio. kr. til nye testfaciliteter for smart energi.
  • National strategi for forskning, udvikling og demonstration på energiområdet.
  • Et massivt løft af eksportordningen med i alt 175 mio. kr. til og med 2024:
    • Forlængelse af eksportordningen i Tyskland, Storbritannien og USA til og med 2024.
    Udvidelse af eksportordningen med to nye samarbejdslande samt udstationering af fire nye energirådgivere.
  • Udbygning af myndighedssamarbejdet gennem offentlig-private partnerskaber med fokus på at fremme dansk eksport, markedsudvikling og investeringer.
  • Igangsættelse af initiativer, som følger af nye politiske og kommercielle muligheder i lande, hvor der ikke er et eksisterende myndighedssamarbejde med Danmark.