Regeringen ønsker, at støtten til vedvarende energi så vidt muligt skal harmoniseres og forenkles. Forskellige teknologier skal have de samme vilkår, og støtten skal gives til de mest effektive teknologier på de bedste placeringer.
Herved kan vi få den billigste vedvarende energi og på sigt helt udfase støtten. Med regeringens forslag harmoniseres støtten til vedvarende energi fra ca. 35 forskellige støtteformer til 4-6 nye ordninger.
Harmonisering af støttesatserne til vedvarende energiproduktion er i tråd med Energikommissionens anbefalinger og regeringens afgifts- og tilskudsanalyse.
Konkret ønsker regeringen, at udbygningen med vedvarende energi skal drives af markedet. Der er dog på den korte bane fortsat behov for støtte til udbygning med vedvarende energi. Regeringen foreslår derfor, at der afsættes 4,2 mia. kr. til udbud af solceller, landvind, kystnær havvind samt bølge- og vandkraft i perioden 2020- 2024, som dermed skal konkurrere mod hinanden om at levere grøn strøm billigst muligt.
Der kan også gives støtte inden for samme ramme til ny elproduktion på biomasse og biogas, forudsat at de kan levere grøn strøm til en lige så lav pris som de øvrige VE-teknologier.
Indsatsen vil levere et vigtigt bidrag til regeringens mål om mindst 50 pct. vedvarende energi i 2030. Regeringen foreslår, at støtten tildeles som et fast pristillæg. Regeringen er enig med Energikommissionen i, at den model bedre understøtter prissignalerne i markedet.
Den giver også meget større sikkerhed for, at skatteborgernes regning til den grønne omstilling ikke skrider, og så gør det prisen på den grønne omstilling mere gennemsigtig. På samme vis fastholdes brugen af prislofter med henblik på at sikre ro om udgifterne.
Resultaterne af udbuddene vil samtidig blive anvendt som overligger for støtten til ny elproduktion fra biomasse- og biogasbaseret kraftvarme, således at støtten i de første fem år af tilskudsperioden er fast og derefter løbende justeres svarende til resultatet af det seneste teknologineutrale udbud for vind og sol mv.
Regeringen ønsker ligeledes at fastholde og udbygge Danmarks position som globalt førende inden for udviklings- og demonstrationsprojekter på vindområdet. Regeringen foreslår derfor årlige puljer til udbygningen med forsøgsvindmøller henholdsvis uden for og inden for de nationale testcentre for store vindmøller.
Landvind og sol er blandt de billigste vedvarende energikilder. Udbygningen på land skal være i respekt for lokalsamfundet. En forudsætning for den grønne omstilling er, at der er opbakning fra naboer til de nye anlæg. Regeringen vil derfor igangsætte et generelt eftersyn af relevante ordninger, herunder relevante ordninger på vindog solcelleområdet, bl.a. køberetsordningen og udligningsordningen. Det skal sikre, at den grønne omstilling også lokalt drives af hensigtsmæssige incitamenter.
Eksisterende biomasse til elproduktion
Statsstøttegodkendelsen af den nuværende ordning til elproduktion på biomasse udløber i april 2019. Regeringen lægger vægt på, at grundlaget for eksisterende anlæg ikke fjernes. De eksisterende værker, der ikke er afskrevet, vil således kunne fortsætte i ordningen med det nuværende støtteniveau. De afskrevne værker skal omfattes af en ny ordning, hvor støtten som udgangspunkt dækker ekstra driftsomkostninger ved at bruge et grønt brændsel. Regeringen ønsker også her, at den pris, vi vælger at betale, skal ses i sammenhæng med, hvad vi betaler for anden grøn strøm.
Eksisterende biogas
Det er vigtigt for regeringen, at støtten til anvendelse af den aktuelle biogasproduktion fra eksisterende anlæg kan bevares frem til 2032 og i mindst 20 år for de enkelte anlæg.6 I 2020 sættes stop for nye anlæg på den nuværende støtte, og der indføres samtidig et loft over støtten til produktionen, ligesom der løbende skal foretages en vurdering af, om der er tale om overkompensation.
Pulje til ny biogas og andre grønne gasser
Regeringen ønsker også, at biogas bliver billigere og tænkes ind i et harmoniseret støttesystem. I modsætning til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder er der dog endnu ikke grundlag for konkurrence om at producere grøn gas til opgradering, transport og industriel proces. Danmark har imidlertid et velfungerende gassystem, og meget tyder på, at der også i fremtiden vil være behov for gas.
Regeringen foreslår derfor, at der etableres en pulje på 240 mio. kr. årligt7 til udbygning med biogas og andre grønne gasser til opgradering, transport og proces. Puljen udmøntes i perioden 2021-2023 og bidrager til at sikre en fortsat udbygning og effektivisering af teknologien i Danmark. Regeringen foreslår også en bioenergi-taskforce, der blandt andet skal se på effektiviseringsmulighederne for biogas.
Bedre analyser om bl.a. markedsudviklingen for vedvarende teknologier
Regeringen ønsker at styrke arbejdet med forskellige analysemodeller, så de til stadighed er opdaterede og dermed kan bidrage til en fortsat udvikling af energipolitikken, herunder monitorering af markedet for vedvarende energi.
