Reguleringen af varmesektoren har tjent Danmark godt. Den har over tid sikret udbredelsen af kollektiv fjernvarme med effektiv samproduktion af el og varme. Tiderne er dog skiftet. I dag kommer en stadig større del af energien fra vedvarende energikilder, og der er sket en betydelig teknologiudvikling inden for el- og varmeproduktion. De gældende kraftvarmekrav og brændselsbindinger til naturgas er derfor ikke længere tidssvarende.
I stedet skal vi fremme fleksibilitet i forhold til opvarmningsformer og derigennem fremme nye grønne løsninger og teknologier, herunder fx store eldrevne varmepumper, geotermi og individuelle løsninger. Det vil også give virksomheder og forbrugere bedre muligheder for at få grøn og billig varme.
Regeringen lægger derfor op til et kursskifte i varmesektoren, hvor værker og forbrugere får frit valg til at træffe egne investeringsbeslutninger. Dette vil ske med omtanke for allerede foretagne beslutninger og elforsyningssikkerheden.
Kursskiftet skal modernisere varmesektoren og samtidig give værkerne bedre muligheder for at håndtere udløbet af grundbeløbet og konsekvenserne for varmeprisen og forbrugerne.
Regeringen ønsker, at der tages hånd om de varmekunder, der ikke længere kan få kollektiv varmeforsyning, og om de fjernvarmeværker, der fx ikke kan konkurrere med de individuelle løsninger, og derfor måtte ende med at lukke med tab. Regeringen ønsker at følge udviklingen tæt.
Kursskiftet har også betydning for varmeforsyningen i de store byer, som i vidt omfang har været dækket af kraftvarme. Konkrete investeringer i de store byer bør således fremtidssikres, så de ikke er omfattet af utidssvarende bindinger som fx kraftvarmekrav.
Der afsættes i alt 540 mio. kr. til grundbeløbsrelaterede initiativer, heraf afsættes 150 mio. kr. inklusiv administration til en indsats overfor de varmekunder, som i en periode vil opleve forhøjede varmeregninger, indtil de enkelte fjernvarmeselskaber har foretaget de nødvendige investeringer, der kan reducere varmeregningerne.
Udviklingen af en moderniseret fjernvarmesektor med større frihed for forbrugere og producenter kan gøre det relevant, at fjernvarmevirksomheder på sigt bliver sat fri fra den økonomiske regulering. Regeringen vil derfor på sigt åbne op for, at varmeproduktionsselskaber og netselskaber i takt med den gradvise modernisering i sektoren kan ansøge Forsyningstilsynet om at blive undtaget fra indtægtsrammereguleringen.
Regeringen vil drøfte initiativet med aftaleparterne i 2018 og i den forbindelse tage stilling til hvilke værker, der skal være omfattet af indtægtsrammeregulering, og hvilke værker og netselskaber der i stedet efter nærmere regler kan undtages fra indtægtsrammeregulering.
Modernisering af varmemarkedet og en tilpasning af den økonomiske regulering vil åbne op for nye teknologier i den kollektive og individuelle forsyning (fx varmepumper, solvarme og geotermi). Initiativerne på varmeområdet vil samlet set understøtte, at effektiviseringspotentialet i sektoren på 2,3 mia. kr. i 2025 realiseres til gavn for forbrugere og virksomheder.
Regeringen foreslår også en række initiativer, der skal fremme udviklingen af fjernkølingssektoren såsom frit teknologivalg og bedre muligheder for drift af fjernkølingsprojekter på tværs af kommunegrænser. Fjernkøling er en grøn energiform, der i stigende grad efterspørges blandt danske industriog erhvervsvirksomheder.
