Sådan vil regeringen styrke erhvervsuddannelserne

Metoderedegørelse, kildekritik og engelske verber skal i højere grad sidestilles med kundekontakt, robotteknologi og murerteknik i folkeskolen. Og så skal erhvervsuddannelserne tilbyde de unge et spændende ungemiljø, som både bygger på solide håndværkstraditioner og et stærkt fællesskab.

Det og meget mere skal være med til at skabe en bedre balance mellem erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser, når de unge skal vælge ungdomsuddannelse. 

Med udspillet ’Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden’ foreslår regeringen en omfattende indsats i folkeskolerne, 10. klasse, vejledningen af de unge, kommunernes indsats, strukturerne omkring og indholdet i erhvervsuddannelserne. Der er i alt afsat cirka to milliarder kroner til udspillet over fire år.

”Folkeskolen skal skabe faglige drømme hos eleverne og give plads til, at de udover dansk og matematik også kan prøve kræfter med for eksempel service, konstruktion og mekaniske principper. Det giver elever bedre forudsætninger for at vælge den ungdomsuddannelse, der passer dem bedst. Udspillet skal også puste nyt liv i den faglige stolthed, give plads til fordybelse og afklaring på erhvervsuddannelserne og sikre erhvervsskolerne mere frihed og ansvar. Vi sætter cirka to milliarder kroner af til området, så der er tale om en markant satsning,” siger undervisningsminister Merete Riisager.   

Erhvervsuddannelser integreres i skoledagen

Med udspillet lægger regeringen op til, at alle elever i folkeskolen møder erhvervsuddannelsernes fagligheder som en mere integreret del af skoledagen. Det sker blandt andet med bedre fysiske rammer til praktiske fag på folkeskolerne, en obligatorisk prøve i et praktisk/musisk valgfag, erhvervsskolelærere i folkeskolen, valgfag på erhvervsskoler for folkeskoleelever, mere praksisfaglighed i læreruddannelsen og kompetenceudvikling af vejledere og folkeskolelærere.

Og så vil alle elever fremover blive vurderet uddannelsesparat til hver enkelt ungdomsuddannelse, uanset hvilken retning de er interesserede i. Intentionen er, at flere elever og forældre får erhvervsuddannelserne ind på deres radar, og at erhvervsuddannelserne bliver et naturligt valg for langt flere unge.

10. klasse vil få et konkret og grundigt gennemsyn af en ekspertgruppe, så 10. klasse i langt højere grad bliver begyndelsen på en erhvervsuddannelse frem for afslutningen på grundskolen. Ekspertgruppen får til at opgave at komme med anbefalinger til, hvordan 10. klasse kan erhvervsrettes og nærheden til erhvervsskolerne øges.

Regeringen vil styrke kvaliteten og ungemiljøet i erhvervsuddannelserne. Mange erhvervsskoler er allerede godt med, men med initiativerne vil regeringen blandt andet arbejde for, at alle elever, når de møder ind første dag på en erhvervsuddannelse, oplever, at erhvervsskolen både tilbyder undervisning med solid faglighed, et attraktivt ungemiljø og mulighed for fordybelse og afklaring. Det sker for eksempel ved at udvide grundforløb 1 med ét år, så elever i op til to år efter afsluttet 9. eller 10. klasse kan få det længere introducerende forløb, inden de skal vælge uddannelse. Også de ældre elever får mulighed for mere tid til afklaring og fagene med det nye introducerende grundforløb, GF+, der skal ligge før grundforløb 2.

Også eleverne på social- og sundhedsuddannelserne, som har kæmpet med faldende søgetal, får bedre muligheder for at få løn under hele uddannelsen. Og så lægger regeringen op til et forsøg med mere praktiktid i kommunerne og mindre i regionerne.

Derudover vil erhvervsskoler opleve at få mere frihed og initiativ. Beslutningskraften på erhvervsskolerne bliver styrket, og der skal være mindre bureaukrati og stærkere bestyrelser.

Regeringen inviterer aftalekredsen bag erhvervsuddannelsesreformen og folkeskoleforligskredsen til første forhandlingsmøde i Undervisningsministeriet onsdag den 19. september.